Køling d. 17. april. 2019, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer. Vist: 6987 gange.
Monteringsflangerne på hver side af kølehovedet udskiftes først med dem som passer til AMD. Der er 2 skruer i hver side til hver flange.
Blæseren monteres med fire lange skruer på radiatoren. ENERMAX logoet vender ind mod kabinettet, så luften presses ud af kabinettet på dets bagside.
Her har jeg lagt de dele op, som skal bruges ved monteringen på en AMD AM4 sokkel. Den sorte firkant er en isoleringsplade, som sættes fast på bag pladen, så ingen metaldele kommer i kontakt med bag pladen. Det hele er meget simpelt at montere.
Desværre havde jeg lidt problemer med at få bag pladen til at passe perfekt, fordi Intel beslagene ragede ind over et skjold på bagsiden af bundkortet. Det skal man lige være opmærksom på, hvis man køber denne køler. Der skal være meget plads på bagsiden af bundkortet eller ingen skjold af nogen art.
Sådan ser det ud fra bagsiden af bundkortet når AIO'ens bag plade er rigtigt monteret.
Når skruerne er stukket igennem og plastafstandsstykkerne er sat på, skal man huske at påføre kølepasta. Herefter monteres kølehovedet og de 4 store skruer med fjeder skrues skiftevis over kors ned på plads som er når skruerne ikke kan spændes mere.
Sådan ser det så ud, når der er lys i Pumpens blæser og LED bælte, som ENERMAX kalder det.
Testen følger som det næste.
Anmeld
Information