Test: TRUST Oxxtron 1500VA Management UPS

Diverse d.  04. september. 2019, skrevet af freak_master 2 Kommentarer.  Vist: 7833 gange.

Korrekturlæser: donto
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: donto

Pristjek på  1886,00
Produkt udlånt af: Trust
DK distributør: Fourcom

Test

 

 


Hvordan tester vi så en UPS? Det er et spørgsmål der har pint mig i et stykke tid, men jeg har fået en masse gode ideer.
 


Til at starte med har jeg lavet dette kabel ud fra et gammelt rack strømkabel og et forlængerled til 20kr. Det betyder at jeg ikke er begrænset til at bruge disse rack strømstik, og jeg kan sætte hvad som helst til enheden.
 


Det første vi gerne vil vide er om den rent faktisk gør det den skal. Jeg har ikke mulighed for at teste alle enhedens funktioner, men jeg kan i hvertfald finde ud af om den reagerer hurtigt nok når strømmen går ved at hive strømkablet ud af den. Det klarer den ganske fint ved både at lyse rød foran og hyle. Hyle tonen er dog ikke ret høj og kan nemt overdøves af stille baggrundsmusik.
 


Herefter har jeg prøvet at se en film på min computer. Som det kan ses på billedet er min computer nok en der sluger lidt mere strøm end gennemsnittet.
 

Computeren består af:

  • Gigabyte Z270X-Gaming 9
  • Intel Core i7 7700K 4.8GHz (Konstant hastighed, ingen strømsparefunktioner sat til)
  • 2x AMD R9 290
  • 2x8GB G.Skill TridentZ 4133Mhz (3733MHz CL14)
  • SeaSonic Platinum SS-1000XP 1000W PSU
  • 2x Samsung OEM M.2 SSD RAID 0, 2x 320GB HDD RAID 0, 2x ADATA SX900 256GB RAID 0


Jeg har ikke kun har sat min computer til, men også min NAS server, et gammel 1080P 42" Zepto TV, et sæt Z-5500 højtalersæt, samt mit netværksudstyr bestående af en ASUS RT-AC87U router, samt Eniig's Icotera router der blot agerer som et fiber modem. Alt i alt betyder det at selvom strømmen går, så har jeg stadig mulighed for at være forbundet til internettet samt se film. Dette er nok ikke en realistisk måde denne UPS vil blive brugt, men det er ret sjovt at vide at man kan fortsætte med at være på internettet selvom strømmen er gået. Udover at måle hvor lang tid jeg kan se en film, har jeg også taget tid på hvor længe jeg kan skrive en artikel, og sidst hvor længe jeg kan spille Surviving Mars fra UPS'en.


Målte tider:
Artikel skrivning (Cirka 500 Watt): 7 minutter og 48 sekunder
Film (Cirka 600Watt): 6 minutter 53 sekunder
Spil (Cirka 700Watt): 5 minutter og 44 sekunder


Generelt er det ikke længe jeg har til at reagerer, men det er også meget der skal drives. Dette er også et ekstremt scenarie med stor load på UPS'en, den kører næsten på maksimum output.

 

For at måle et lidt mere realistisk scenarie har jeg sat UPS'en kun til min test bænk, som jeg køler med min kompressor.
 

Systemet består af:

  • ASUS Maximus XI Gene
  • Intel Core i5 8600K
  • Gigabyte GeForce RTX 2070 Gaming OC 8G
  • 16GB Corsair Vengeance LED 3200MHz DDR4
  • Silverstone Strider Gold 1500Watt strømforsyning
  • Samsung 840 PRO 256GB SSD


Dette er uden overclocking på systemet, og kompressoren er ikke sat til UPS'en. Her måler jeg hvor længe jeg kan browse internettet, samt se en film. Jeg driver et headset fra jack stikket i bundkortet for at have lyd til filmen. Skærmen drives også af UPS'en.


Målte tider:
Browsing (Cirka 100Watt): 1 time, 11 minutter og 36 sekunder
Film (Cirka 130Watt): 56 minutter og 59 sekunder


Disse resultater er noget mere lovende, dette er dog også meget lidt load at have på, realistisk vil de fleste måske køre med 200Watt og op, men jeg kunne alligevel nå at se en stor del af en film, eller 3 hele episoder af The Big Bang Theory. Hvis strømmen går plejer der ikke at gå længe før den kommer igen, det er sket to gange hos mig, og den er kommet igen i løbet af 15 til 20 minutter, hvilket gør denne UPS til en ren luksus. Selvom strømmen går kan man altså fortsætte med at se film indtil strømmen kommer igen. Der er stor risiko for at man ikke en gang opdager at strømmen har været gået.

 

 

svedel77
 
Grafiker
Tilføjet:
04-09-2019 11:43:03
Svar/Indlæg:
2263/307

Haha, det er fand'me godt lavet Jesper :

"men det er ret sjovt at vide at man kan fortsætte med at være på internettet selvom strømmen er gået. Udover at måle hvor lang tid jeg kan se en film, har jeg også taget tid på hvor længe jeg kan skrive en artikel, og sidst hvor længe jeg kan spille Surviving Mars fra UPS'en".

Se dét er realworld numbers, når det er bedst!

 



Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af svedel77 d. 04-09-2019 11:44:39.


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
04-09-2019 19:32:41
Svar/Indlæg:
6368/477

Haha, det er fand'me godt lavet Jesper :

"men det er ret sjovt at vide at man kan fortsætte med at være på internettet selvom strømmen er gået. Udover at måle hvor lang tid jeg kan se en film, har jeg også taget tid på hvor længe jeg kan skrive en artikel, og sidst hvor længe jeg kan spille Surviving Mars fra UPS'en".

Se dét er realworld numbers, når det er bedst!

 

Skrev svedel77 d. 04-09-2019 11:43:03

Haha mange tak Søren. Det var også meget sjovt at teste 😀