Test
Testen er foregået ved, at jeg har brugt MX518 musen i mit daglige virke som skribent og til gaming. Musen er blevet testet i både arbejdsopgaver og hardcore gaming, både FPS og andre former for spil.
Vi er helt sikkert mange der kan huske originalen af denne mus, samt hvor populær den var i sin tid, og jeg kan med det samme sige den har absolut ikke har skuffet mig.
Musen er lige til at pakke ud og tage i brug, der skal ikke nødvendigvis installeres software, da selv DPI justeringen virker helt fint uden. Det vil give flere funkitonaliter at indstallere softwaren, og give en mulighed for at opsætte musen helt som man ønsker det.
Når det gælder gaming, så kan denne genudgivelse af klassikeren stadigvæk, og jeg må sige at jeg var overrasket over hvor naturligt musen passede i min hånd. Det var næsten som at komme hjem, hvis man kan sige det sådan, og musen krævede stort set ingen tilvænning. Musen er utrolig responsiv og meget nøjagtig, og det har været utroligt nemt at bruge den til diverse FPS spil samt alverdens andre ting den er blevet brugt til.
MX518 har klaret sig super godt i alle spil genrer og har været en utrolig fornøjelse at bruge. Det opnår Logitech ved at bruge deres HERO 16K-SENSOR og de skriver selv "HERO giver helt op til 17.000 fps hvilket er over 400 IPS over hele 100-16.000 DPI-området – helt uden udjævning, filtrering eller acceleration."
Der er dog et par små ting, som man skal være opmærksom på ved MX518 musen. Den er kun udstyret med 2 knapper, og det kan være en problematik for nogle gamere, da de vil have brug for ihvertfald et par stykker mere. Dog skal det siges, at alle knapper kan omprogrammeres som man ønsker, og der er også mulighed for at lave dobbelt funktioner på alle knapper.
Vægtsystemet, ja det er der ikke noget af, dog er vægten helt perfekt til undertegnede, men det er ikke sikkert at alle er tilfredse med vægten på 101 gram. Men umiddelbart vil langt langt de fleste være super tilfredse med vægten på MX518.
På kontoret er MX518 også et oplagt valg, den er tilpas diskret og uden RGB og andet lys, og man vil opleve en lækker mus med god komfort - dog skal man være opmærksom på at musen er en smule til den lille side.
På næste side kommer konklusionen.