Kabinetter d. 16. august. 2019, skrevet af bauner 0 Kommentarer. Vist: 5908 gange.
Vi starter igen med fronten. Den er lige til at klikke af, så vi kan se hvad Cooler Master har gemt bag ved. Og det er ikke meget. En enkelt 120 mm blæser fra egen fabrik. Jeg var ret sikker på der var plads til en 360 mm radiator, men Coolermaster siger maks. 280 mm.
Toppen har vi allerede dækket på sidste side, så vi går videre til den højre side. Alle kabler har en sort sleeving, og der er huller til kabelføring de rigtige steder.
I venstre side sidder der 6 huller, som kan bruges til montering af en 3,5" HDD. Lige under hullet ved CPU soklen er der 8 huller i par af 4. Disse er beregnet til montering af 2,5" HDD´s. Jeg kigger nærmere på monteringen af HDD´s, når jeg installerer hardware i kabinettet.
I bunden finder vi et HDD bur med plads til 3 x 3,5" HDD´s. Disse skal monteres med skinner. Det vender jeg også tilbage til, når der skal hardware i kabinettet.
Til højre for HDD buret finder vi pladsen til vores PSU. Pudsigt nok er det kun to ud af de fire afstandsstykker der har fået lidt gummi på. Det hjælper på evt. resonans og ridser i PSU´en.
Jeg vender kabinettet igen. Det første der falder i øjnene er holderen til et 5,25" drev.
Jeg havde allerede besluttet mig for at installere min 240 mm AIO i toppen, så den skal bare væk. Den sidder fast med 4 skruer og det tog ikke lang tid at få den fjernet.
Sådan, så er der mere plads at muntre sig på i toppen. Ikke fordi der er så meget at se, udover et stort PSU skjold i bunden.
I toppen af PSU skjoldet kan der installeres 3 x 2,5" drev. Pudsigt nok, så er der kun kabelhuller til to af dem. Men kablerne fra den 3. kan sikkert føres sammen med den midterste eller gennem det store hul til højre.
På næste side installerer jeg mit test set-up i Cooler Master MasterBox NR600 ODD.
Anmeld
Information