Test: Razer Core X Chroma gaming box

Grafikkort, Diverse d.  27. juni. 2019, skrevet af Havenissen 3 Kommentarer.  Vist: 15684 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Havenissen
Oversættelse: Havenissen

Pristjek på Link til Komplett 3599,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Konklusion

 

 


Core X Chroma har budt på lidt af hvert. Først og fremmest er byggekvaliteten i top, men grafikydelsen sammen med min bærbare halter langt bagefter, hvad vi så i SDKs test af 1660Ti. Lyset, som gør gaming boxen til en bedre gaming box end gaming boxe uden lys (sarkasme er muligvis anvendt), føles ikke som om det er oppe i Razers sædvanlige standard og det virker lidt dovent, at Razer har valgt ikke at gøre de individuele LEDs i striben kontrollerbare. Men når det er sagt, så kan jeg hurtigt se nogle brugsscenarier for Core X Chroma, for eksempel hvis man kun har en laptop med en rimelig kraftig CPU, men vag GPU og gerne vil tilføje lidt ekstra lækre detaljer til sine spil. Den kunne også bruges, som et billigere alternativ til at opgradere sin grafik for Apple folket. Endelig, vil den være nem at tage med under armen til LAN parties. hvis man ikke ønsker at tage sin 26 kg tunge stationære med. Men med sine knap 7 kg, så er Core X Chroma heller ikke nogen letvægter og hvis man ønsker en dedikeret LAN maskine, ville det måske være en bedre idé med et mini-ITX build.
 

For:

  • Lys
  • Nem montering
  • Ekstra USB porte og LAN port

Imod:

  • Lys
  • Jeg kan hurtigt se at man kommer til at bruge håndtaget bag i til transport
  • Ydelse

 

Innovation –  4
Kombinationen ekstern grafik og ekstra USB porte gør at vi lander på 4.

Bundle – 3
Der er hvad der skal være.

Design/Layout – 4
Designet og layoutet er fint, eneste to minuser er lyset og plastik fronten, som jeg gerne havde set være lavet af stål ligesom siderne er.

Software – 4
Razer Synapse 3 fungerer fint og her er intet at klage over.

Ydelse – 3
Ydelsen skuffer lidt. Jeg havde ikke forventet at få ydelse på 1:1, men cirka 50 % i 3DMark13 testen fald er lidt voldsomt. Men ydelsen er ikke så meget dårligere i de øvrige test. Jeg vælger alligvel at give den 3, da jeg tror den ville have klaret det bedre med en CPU tilsvarende den i5 - 6600K, som SDK brugte. Unigine Heaven og Bioshock testen viste også at Core X Chroma klarer sig propotionelt bedre ved test, der har mindre krav til CPUen.

Pris – 3
Med en pris på 3599 kr, er den lidt høj især når man tænker på den ydelse, der skal ofres for mobiliteten. Men omvendt får man også en docking station med i prisen. Alt dette udgør en karakter på 3.

  

 




Test: Razer Core X Chroma gaming box
Innovation / Teknologi4
Bundle - Tilbehør3
Design - Layout4
Software - BIOS4
Ydelse3
Pris3
Samlet70%
Award

Læs om vores forklaring på ratingen her

Read about our ratings here

UK summary

 

 

Core X Chroma has offered a little of everything. First and foremost, the build quality is top notch, but the graphics performance together with my laptop lags far behind what we saw in the SDK's 1660Ti test. The light, which makes the gaming box a better gaming box than gaming boxes without light (sarcasm has possibly been used), does not feel like it is up to Razer's usual standard and it seems a little lazy that Razer has chosen not to make the individual LEDs in the strip controllable. But that said, I can quickly see some use scenarios for the Core X Chroma, for example, if you only have a laptop with a reasonably powerful CPU, but weak GPU and would like to add some extra sweet details to your games. It could also be used as a cheaper alternative to upgrading its graphics for the Apple people. Finally, it will be easy to bring it to LAN parties. if you do not want to carry your 26 kg heavy stationary. But with its almost 7 kg, Core X Chroma is also no lightweight and if you want a dedicated LAN machine, it might be a better idea with a mini-ITX build.
 

Pros:

  • Lights
  • Easy installation
  • Extra USB ports and LAN port

Cons:

  • Lights
  • I can quickly see that you are going to use the handle in the back for transport
  • Performance
     

Innovation/Technology - 4
The combination of external graphics and extra USB ports awards the grade 4.

Bundle/Accessories - 3
The bundle contains what you need.

Design/Layout - 4
The design and layout are fine, the only two minuses are the light and the plastic front, which I would have liked to be made of steel like the sides are.

Software - 4
Razer Synapse 3 works fine and here is nothing to complain about.

Performance - 3
The perfomance is disappointing. I did not expect to get a 1: 1 performance, but a 50% decrease in the 3DMark13 test is a bit too much. But the performance decrease is not that bad in the other tests. Anyway, I choose to give it 3, because I think it would have done better job with a CPU equivalent to the i5 - 6600K that SDK used. The Unigine Heaven and Bioshock tests also showed that the Core X Chroma performs proportionally better, when using tests that are less demanding of the CPU.

Price - 3
With a price of 3599 DKK, it is priced a little high especially when you consider the performance that is sacrificed for the mobility. But you also get a docking station for the price. All this concludes in a grade of 3.

 

 

Shiv01
 
Overclocker
Tilføjet:
01-07-2019 14:22:30
Svar/Indlæg:
1/0

-Slettet-



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af freak_master d. 01-07-2019 14:31:14.


Ru113
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-07-2019 15:14:57
Svar/Indlæg:
316/65

Er det helt fair at give dårlige point for ydelsen når det er din CPU der er bottleneck, og ikke den eksterne GPU?
Hvis man havde smidt denne eksterne GPU i en stationær maskine der køre en tilsvarende CPU med Thunderbolt 3 port, havde resultatet nok været helt anderledes.

Det er jo ikke den eksterne GPUs fejl, at den testede laptop køre med en "U" serie processer som bare er weak ift. normale desktop class CPU'er. 

Vil tro at det relle ydelsestab på ekstern GPU ligger på omkring 10%, og ikke de 50 du beskrver i 3dmark. 



Havenissen
 
Senior Skribent
Tilføjet:
02-07-2019 16:05:50
Svar/Indlæg:
131/19

#2 - Jeg kan kun give karakter efter hvad jeg har af udstyr at teste med OG jeg skriver også at min i7-7600U højest sandsynligt er flaskehalsen, som du også har konkluderet. 3 er hverken en dårlig eller "minus" karakter. Du kan læse vores definitioner af karakterne her: https://hwt.dk/test/4448/ratin...

Hvis jeg KUN havde 3DMark13 testen at vurdere karakter efter, havde den fået 1.

Jeg kan IKKE med god samvittighed give karakter efter "hvad nu hvis" situationer. Præmissen for testen var også at sætte en laptop sammen med Core X Chroma. Jeg er ikke i tvivl om at en i7-9700k sammen med Core X Chroma vil kunne give et langt bedre resultat, men som sagt det er ikke præmissen for testen.