Bundkort, AMD d. 14. juli. 2019, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer. Vist: 18553 gange.
GIGABYTEs APP Center er stedet hvor det meste foregår når det kommer til diverse hjælp programmer. Jeg fremhæver lidt af dem i det følgende.
GIGABYTE's @BIOS er som vi kender det stedet hvor man bl.a. kan opdatere sin BIOS i OS, hvis man ikke har mod på BIOS flashing.
Med programmet Easy Tune er det muligt bl.a. at Overclocke CPU og RAM. Her på Smart Boost kan man lave et mindre OC hvis man trykker på Tornadoen. Det giver så et lille Boost på 200 MHz.
GIGABYTE Fusion 2 er stedet hvor man kan (lege med) justere LED lyset på bundkortet. Der er mulighed for med dette program at opsætte bundkortets forskellige LED zoner så en af dem blinker, og en anden pulserer i en anden farve, eller man kan vælge at køre med alle LED'er i samme statiske farve. Det er naturligvis også muligt at helt at slukke LED lyset. Da der ikke er tilsluttet en RGB LED stribe er det altså kun de tynde striber på dette bundkort der kan justeres på.
Fast Boot Kan sætte Bundkortet til at Boote enten bare slået til eller som her hvor jeg har hardwaren til at køre Ultra Fast, jamen så gør vi det naturligvis. Det overspringer nogle sekunders forsinkelse i Boot. Skal man så på et tidspunkt i BIOS igen så trykker man på Enter BIOS Now og systemet lukker ned og går i BIOS. Det er ikke muligt at bruge Del og F2 tasterne til at tilgå BIOS når fast og Ultra Fast er slået til.
Da jeg kører på en AORUS NVMe Gen4 SSD er det meget rart at følge lidt med i om der er opdateringer til SSD'ens Firmware fra tid til anden. Og i øvrigt får man en masse oplysninger om SSD'en.
SIV er et lille smart program hvor man kan se hvad systemet består af og i fanerne foroven er det muligt at styre Smart Fan 5 og lave ændringer på sine blæser indstillinger. og ved siden af findes en avanceret version.
Så er det blevet tid til selve testen.
Anmeld
Information