Køling d. 21. november. 2019, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer. Vist: 4943 gange.
Med det indledende på plads, er jeg nu klar til at teste Silverstone PF120 ARGB. Proceduren er: CPU "stress" test ved CPU-Z Stresstest.
- Idle temperaturer aflæses efter reboot og 15 min idle
- Load temperaturer aflæses efter reboot og 15 min CPU-Z stress CPU test
- Støjniveau måles både ved idle og load med en APP på mobilen kaldet lyd måler, den måler dB niveauet som et gennemsnit over et 1 minut.
Test maskinen består af følgende hardware:
Til sammenligning:
Testprogrammer:
Vi starter med stock, som er 3,7 GHz med turbo slået til.
Jeg har brugt det Fractal Design R6, som nu er mit testkabinet til kølere. Jeg indstillede BIOS til at køre kabinet blæserne ved "Silent", fordi det nærmest gør dem lydløse. Denne køler har PWM styrede blæsere og er monteret til bundkortets CPU blæserstik, så den selv får lov til at regulere op og ned.
Ved stock hastighed i idle klarer SilverStone PF120 sig ganske udmærket, og den ligger helt på linje med NZXT Kraken X61 i Silent Mode.
Når der sættes load på PF120 stiger støjen kun til 29,2 dB, hvilket er bedre end mange af de andre kølere. Temperaturen stiger til 67 grader, hvilket er helt OK ved stock hastighed.
Overclocking:
Jeg brugte RYZEN MASTER til at lave et OC på 4,275 GHz og billedet viser Vcore og hastighed. CPU-Z viser fint hastigheden, men en vcore der er helt i skoven.
Her har jeg ved hjælp af AMD RYZEN MASTER Overclocket CPU'en til 4,275 GHz og så længe der ikke er load på, rykker det ikke meget på støjen eller temperaturen.
Her lægges der et kraftigt load på CPU'en og støj og temperatur stiger da også markant, støjen er dog stadig i den fornuftige ende på dB, men bestemt mere hørbart end ved stockhastigheden. Temperaturen ved OC ryger op på 80 grader, og det synes jeg er i den høje ende med kun 5 grader til CPU'ens max temperatur.
Konklusionen følger på næste side.
Anmeld
Information