Køling d. 21. november. 2019, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer. Vist: 4940 gange.
SilverStone har sluppet en ny serie AIO kølere ud på markedet. De udmærker sig ved at have understøttelse af adresserbart RGB lys i både pumpe og blæser. Derudover har blæserens kanter nye tiltag for støjundertrykkelse, og ligeledes er pumpens motor blevet støjdæmpet. Der opgives ikke rigtig nogen Watt, som den skulle kunne håndtere, så jeg smider den på vores RYZEN 7 2700X.
Kassen er hvid og blå på tre sider til hver, og på enden ser man AIO'ens navn, samt en QR code som skal scannes for, at man får fat i en manual. Den kan også bare hentes på SilverStone's site. På toppen af kassen ses AIO'en afbilledet og SilverStone's Logo, og AIOens navn står i blåt på den hvide baggrund. På bagsiden finder man specifikationerne, og på de resterende sider finder man kølerens mål og specielle funktioner.
Silverstone er en af de gamle spillere på markedet. Firmaet blev etableret i 2003, hvor de smed nogle eksklusive kabinetter i aluminium på markedet.
Firmaets filosofi er, at producere produkter ud fra egen ekspertise og leverer et produkt, som ender ud i stor tilfredshed hos slutbrugeren.
Silverstone´s kvalitetspolitik er enkel:
- Design der adskiller sig fra mængden
- Perfekt kvalitet
- Kunde tilfredshed
På næste ser vi lidt på hvad kassen indeholder.
Anmeld
Information