Test
Testen er udført over en lille uges tid, hvor headsættet primært er brugt til spil. Men også en smule musik er det blevet til.
Som altid er testen et udtryk for skribentens oplevelse af sættet. Og jeg vil derfor bestræbe mig på at beskrive så præcist så muligt.
Under testen har headsættet været tilsluttet følgende test setup:
Windows XP Pro SP2
A64 Venice 3500+
Asrock 939Dual Sata2
2*1 GB PC-3200
Asus EN6600GT
Creative Soundblaster 5.1
Da dette er hvad jeg vil kalde et middel gamer system, er spillene brugt under testen selvsagt også middel. Vi har spillet følgende:
Battlefield Vietnam
Sims 2
Call of Duty
Warcraft Frozen throne
Spil
Under spil opleves headsættet meget helstøbt. Forstået på den måde, at der virkelig er tænkt over lydbilledet som opleves for spilleren. Alle detaljer høres. I mange sekvenser af fx Warcraft snakker dine mænd ligesom i ekko. Dette er meget realistisk i høretelefonernerne
I kampsituationer er lyden også meget realistisk. Krudt og kugler flyver om ørene på dig, når du stormer frem med din erobrede Kalashnikov i BF Vietnam. For kun et øjeblik efter at blive overdøvet at den pansrede mandskabsvogn som brøler hult, i et forsøg på at tage jeres checkpoint. Og uanset om volumen står på høj eller lav, er detaljerne der stadig
Jeg er meget overrasket over dette sæts formåen i spilgenren. Og selvom jeg selvfølgelig har støvet nettet tyndt efter reviews, er det faktisk først gået op for mig nu.
Musik
Vi går lidt videre i denne test. For det er selvfølgelig et plus at sættet er godt til spil. Men unge mennesker i dag lytter jo også meget til musik.
Så derfor: frem med musikken!
Der er blevet spillet både pop, rock og en smule jazz på headsættet. Og i denne kategori er headsættet også en vinder.
God dynamik, mange detaljer og fin bas er kendetegn for et godt headsæt i min verden. Og til det kan jeg kun sige at det er Steelsound 5H v2. Her er ingen slinger i valsen. Dynamik i overflod - rigtig mange detaljer og fin respons fra bassen.
Stemmer lyder på ingen måde skingre og er du tilpas stille, er det lige før du mærker åndedraget i nakken. Med lukkede øjne kan man næsten forestille sig at sidde med i studiet, og på live optagelser mangler man faktisk kun en fadbamse.