Test: Steelsound 3H

Lyd d.  26. januar. 2007, skrevet af Klavs S 0 Kommentarer.  Vist: 8155 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Soft Trading
DK distributør: Soft Trading
Med SteelSound 3H prøver SteelSeries at kombinere god lyd med lav vægt og lille størrelse. Ikke umiddelbart en nem kombinationer, men det er bestemt ikke gået helt galt for stål-virksomheden.



3H har forholdsvis små "hørebøffer". De 40mm enheder, der sidder ud for hvert øre, har ikke megen plads omkring sig og for brugere med store ører er det nok ikke nogen dum idé at prøve headsettet på inden der smides penge over disken. Selve kanten på hørebøfferne er belagt med blød sort skummateriale, der har en blød overflad. Det gør at headsettet føles rigtig behageligt at have på - også ved flere timers brug. Har man små ører oplever man desuden at headsettet lukker rigtig godt til omkring ørerne og det giver blot et ekstra plus. Umiddelbart virker det ikke som om at 3H ellers skulle udmærke sig med at lukke godt af for lyden når man læser SteelSounds egne vurderinger, men i praksis er headsettet faktisk rigtig godt til dette.

De to ørebøffer sidder i en bøjle, der giver mulighed for justering efter brugerens hoved. En sort læderstrop med indskriptionen "[steel series] professional gaming gear" sidder under bøjlen og giver en anelse ekstra komfort. Ellers er der ikke meget at skrive om den del af headsettet - det fungerer bare.



I den venstre hørebøf er der indbygget mikrofon, der trækkes ud af plastskjoldet og kan bøjes og tilpasses efter behov. Der er omkring 8cm at gøre godt med og mikrofonledningen er belagt med en gummioverflade, så den er godt beskyttet.

I højre hørebøf er der derimod godt med ledning. Hele 2 meter ledning er der i headsettet. Desværre uden volumecontrol og desværre også uden en anordning til at rulle ledningen op - 2 meter ledning kan nemlig hurtigt fylde godt op i landskabet og man savner lidt muligheden for at kunne holde mere styr på ledningen, når headsettet nu har fokus på at det skal være nemt at transportere.



For enden af de 2 meter ledning finder vi to mini-jack stick. SteelSeries har droppet deres normale farvekoordination med grøn til lydudgangen og lyserød til mikrofonindgangen. I stedet har 3H et sort stik til lydudgangen og mikrofonindgangen matches af et rødt stik. Det virker til gengæld og så kan farveladen være aldeles ligegyldig.