Test: Steelsound 3H

Lyd d.  26. januar. 2007, skrevet af Klavs S 0 Kommentarer.  Vist: 8153 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Soft Trading
DK distributør: Soft Trading

Test



I vores test har vi brugt headsettet primært til spil, men også til en del musik. Vores testsetup har været følgende:

Hardware:
AMD Athlon 64 X2 3800+
Epox 9NPA+ SLI
2* 512MB TwinMOS DDR RAM PC3500
Sapphire ATI Radeon X1900XT


Spil


En test af et gaming-headset er den oplagte undskyldning for at hive spilmappen frem. Vi startede med Battlefield 2142, hvor 3H klarer sig ganske udemærket. Headsettet er rigtig godt til at håndtere både baggrundslyde og indfange stemningen fra de enkelte baner. Headsettet håndterer også eksplosioner og lyde fra våben fint - selv når der pludselig skal afvikles megen lyd samtidig.

Vi skiftede Battlefield 2142 ud med Need For Speed Carbon. Her kommer headsettet på en lidt anderledes opgave, hvor oplevelsen dog ikke er lige så god. Det smallere lydbillede i spillet og de ofte monotome motorlyde sætter 3H på en hård opgave og det er tydeligvis svært for headsettet at genskabe stemningen.

Sidste opgave for 3H er et smut ud på grønsværen i FIFA 07. Her er der megen tale fra de to kommentatorer og det klarer headsettet rigtig godt. Dertil er det glimrende til at få lyden fra publikum med og headsettet klarer her opgaven fint.


Musik


Et gaming-headset skal også gerne kunne klare en god omgang musik og det kan SteelSound 3H bestemt også. Headsettet har det bedst spiller dynamisk og håndterer fint et skiftende lydbillede. Bassen er dog meget fremhævet, hvilket man kan justere sig ud af, hvis lydkortets software tillader det. Hører man lyd fra en mp3-afspiller uden equalizer er denne mulighed dog ikke til stede og så kan den tydelige bas gøre lydbilledet en anelse mudret. Ikke nogen stor gene når man tager headsettets pris i betragtning, men mere lidt overraskende fordi de små hørebuffer ikke umiddelbart ligner noget, der kan spille med megen bas.