Test: Astro A50 Wireless headset

Lyd d.  20. marts. 2020, skrevet af Monberg75 9 Kommentarer.  Vist: 7821 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Monberg75
Oversættelse: jmose

Pristjek på  2080,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test

 

 

Headsettet jeg sammenligner med, er mit Sennheiser PC-350SE, som jeg har brugt de sidste år. Personligt er det det bedste headset jeg har kunnet finde både med hensyn til lyd og komfort, med mindre vi skal over i Hi-Fi headsets. Lad os se, om dette headset er på højde med.

 

Kvaliteten:
 

Allerede fra første håndspålæggelse fornemmer man, at dette headset er solidt bygget. Der er gode solide stålstænger i siderne til, at holde ørekopperne på plads, og det går dejligt stramt, når man skal justere og tilpasse headsettet. Plastikken virker også tyk og solid, så kvaliteten føles bestemt helt i top.

 

Komforten:
 

Jeg har brugt dette headset en del timer efterhånden, og det er vokset mere og mere på mig. Jeg finder mig rigtig godt tilpas med headsettet på, og føler ikke nogen form for ømhed nogen steder. Hullet i ørepuderne er 5 x 4 centimeter, hvilket er i underkanten til mine ører. Der skal jeg have omkring 7 centimeter på den høje led. Det til trods, har jeg ikke følt nogen form for ubehag eller ømhed på ørerne, heller ikke når man tænker på jeg bruger briller til hverdag. Jeg kan dog bedre lide et headset hvor ørerne kan være inde i ørekoppen, med puden udenom, det skal jeg ikke lægge skjul på. Men det er en god løsning for de fleste brugere Astro har lavet.

 

Lyden:
 

Der er ingen tvivl om, at dette headset spiller super godt. Jeg var lidt i tvivl i starten, for der er virkelig mange ting man kan stille og justere på både i softwaren, men også ved hjælp af knapperne på ørekoppen, hvor man kan skifte profil. Jeg fik justeret det ind til grundlyden, og den er faktisk imponerende god.. Der er god bund i bassen som der skal være, og det er uden at ødelægge diskanten og detaljerne i lyden når man spiller.

 

Mikrofonen:
 

Jeg har lavet en lille video, hvor man kan høre forskellen uden og med baggrundsstøj. Der er ingen tvivl om, at støjreduktionen og ikke mindst støjporten fungerer som den skal. Som man kan høre i delen med støj i baggrunden,. lukker porten helt ned for optagelsen, så snart jeg ikke siger noget. Det er super lækkert, og fjerner støjgener overfor dem man snakker med. Man kan justere porten, så den lukker mere eller mindre støj ind.

 

 


På sidste side kommer min vurdering af headsettet.

 

 

MisterNiceHands!
 
Overclocker
Tilføjet:
21-03-2020 06:48:26
Svar/Indlæg:
103/1

Jeg fik mit eksemplar i Torsdags, det eneste som jeg ser som et minus ved det er, at det føles som for evigt når headsættet skal lade første gang. 
 

Jeg gik fra min O2 +oDac preamp og DAC samt Philips Fidelio X2, til dette headset, mest fordi nu havde jeg skiftet det meste af mit udstyr ud med trådløse enheder. 

Jeg har endnu ikke fortrudt. Savner som sådan ikke kablet, og når man lige finder ud sf indstillingerne, så spiller det faktisk skide godt. 

 

Man skal dog lige huske at slå “Side Mic” fra som også kan se er gjort her i anmeldelsen, ellers kan man høre sig selv tale 🙂

 

God anmeldelse, spot on efter mit hoved. 🙂



Monberg75
 
Moderator
Tilføjet:
21-03-2020 13:51:56
Svar/Indlæg:
1194/156
Ja, det der Side Microphone er lidt noget underligt noget. Jeg kan måske forstille mig det er smart når man streamer, men ellers ved jeg ikke lige hvad man skal bruge det til.

Jeg synes faktisk også det spiller rigtigt godt. Jeg kan ikke finde formålet med trådløse headsets, specielt ikke til gaming, hvis der ikke er en docking station til dem. At skulle sidde og sætte kabel i hver gang man har spillet eller brugt det for at være sikke rpå de er power nok til næste gang giver ingen mening for mig. Så kan man lige så godt køre kablet. Så det er bestemt optur, at der er dock til dette headset.


MisterNiceHands!
 
Overclocker
Tilføjet:
21-03-2020 14:59:05
Svar/Indlæg:
103/1

Det er bestemt et win med docken, specielt også fordi man kan se hvilke EQ man har valgt, eller om man har aktiveret Dolby Audio. 
 

Jeg troede aldrig jeg skulle blive fan af trådløse headsets, men er godt nok blevet blød lidt op af Astro :)



gandalf18
 
Ny Skribent
Tilføjet:
21-03-2020 15:44:06
Svar/Indlæg:
5679/460

F.eks STeelseries pro wirelss har sådan en station .. bare ikke docking .. men indbygget lader til batteri og så medfølger der 2 batterier .. lidt trist de har sparet på den indbygget forstærker /dac :) 

men ellers en fed løsning ..
måske mit næste skal være astro :) 

 



Ginner
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-03-2020 16:53:03
Svar/Indlæg:
524/16

Jeg har stadig min første generation A50 som jeg købte for 5,5 år siden, batteriet holder ikke så lang tid mere som det har gjort. Men er stadig super glad for det.



#6
JV
 
Ny Bruger
Tilføjet:
21-03-2020 23:34:39
Svar/Indlæg:
61/13

jeg købte gen 1 som jeg var glad for. dog gik det i stykker efter 2½ år. Men skrev til Astro og fik et nyt gen 2. Det er dog også ved at være træt. A50 sidder lækkert på hovedet så måske man skulle kikke efter gen 4 når det kommer på tilbud :)



MisterNiceHands!
 
Overclocker
Tilføjet:
22-03-2020 01:45:29
Svar/Indlæg:
103/1


#8
JV
 
Ny Bruger
Tilføjet:
27-03-2020 10:57:04
Svar/Indlæg:
61/13

#7 Så det desværre ikke før det var normal pris. Hvad kostede det? :) Har dog lige købt det ved Coolshop for 1699



MisterNiceHands!
 
Overclocker
Tilføjet:
27-03-2020 11:16:52
Svar/Indlæg:
103/1

Jeg mener det var 1799 den stod til ved Komplett, så 1699 er bestemt også et godt bud :)