Test: Empire R-3800

Lyd d.  17. januar. 2007, skrevet af Emillos 10 Kommentarer.  Vist: 11040 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Empire
DK distributør: Pt-Trading

Kassens indhold





Højttalerne kommer i en kasse, som traditionen tro er beklædt med billeder og specifikationer. Empire skildrer produktets mangfoldighed, ved at fremhæve at man kan bruge sættet til alt fra CD-afspillere, til fjernsyn og computere.



Den første ting jeg lagde mærke til, var pakkens vægt som ikke var helt lille. Og siden tunge højttalere som regel er kram, gik det hurtigt med at flå tapen af og få kassen åbnet.



Øverst ligger en manual, og de små satellithøjtalere ligger side og side, godt pakket ind i plastik. Under dem ligger pakkens virkelige ballast, nemlig subwooferen.
Også her ligger sættets styreenhed, i al dens pragt og "rundhed".




Design



Inden jeg åbnede kassen, må jeg indrømme at jeg var meget skeptisk overfor denne styreenhed. "Irriterende plastikbras", var min første indskydelse. Heldigvis viste det sig at jeg tog fejl - for den er virkelig lækker.



Når man drejer på den kan man mærke tyngden, som gør bevægelsen mere lækker, end hvis der ikke var nogen form for modstand i knappen. Dog passer det ikke, at den er lavet i aluminium som Empire skriver.
En ting der irriterer mig ved mine nuværende højttalere, er at styreenheden skøjter hen over bordet. Gudskelov har Empire afhjulpet dette, ved at lave bunden i gummi. Altså er der ingen problemer i at skrue op og ned med en enkel hånd.
Vi kan også se at Empire har gjort noget ud af udseendet, i form af lyset i kanten af knappen. At vise at sættet er tændt på denne måde, giver efter min mening et mere eksklusivt look, i forhold til de almindelige dioder.
Halvvejs på ledningen deler denne sig i 2 - en der munder ud i et com-agtigt stik, der skal sættes i subwooferen, mens den anden ledning ender i et ganske almindeligt minijackstik, der selvfølgelig skal sættes til en given enhed, som i mit tilfælde er computeren.



Subwooferen er en klods på omkring 30*25*15 centimeter. Det meste af enheden er mat sort, mens der lige er kælet lidt for designet, i form af kanter i blank pianosort rundt om luftindtag og basenheden.
På højre side er der en 6.5" basenhed, skjult af et sort gitter, mens der er tilslutninger og en basjusteringsknap på bagsiden. Personligt har jeg ikke den store erfaring med højttalere, og blev derfor overrasket da jeg så en køleprofil.



Hvor nødvendig denne er ved jeg dog ikke; for den blev aldrig mere end håndlun.
De små satellithøjttalere er fuldstændig ens. Fronten er som oftest dækket af en tynd stoffront, som er transparent så man kan se diskantenhederne igennem - en detalje jeg godt kan lide.



Bagtil er højttalerne som sagt pianosorte, hvilket også indebærer at der kan komme fedtfingre på. Dog kan man ikke komme uden om, at det ser rigtig godt ud.



Foden er endvidere bearbejdet i aluminium, med små gummidutter under så de står optimalt på de fleste underlag.
Samlet set synes jeg at designet er virkelig lækkert, men det er selvfølgelig en smagssag om man bryder sig om blank sort osv.


Her ses sættet samlet uden styreenheden
Illgor
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-01-2007 10:11:00
Svar/Indlæg:
512/68
Godt review der, dog synes jeg det er mærkelig du gir det 5 i ydelse når det brummer når det er slukket!
Men godt sæt igen fra empire :D - lækkert at se...



Dude
 
Overclocker
Tilføjet:
17-01-2007 11:32:23
Svar/Indlæg:
581/1
Jeg bli'r altså nød til at få taget mig sammen til at få testet et sæt Empire snart.. Har læst flere tests af deres to-vejs højttalere som fængede mig, og nu så denne test af et 2.1 sæt. Lader til at den fabrikant har noget at tilbyde os der gider ofre lidt på finish og lydkvalitet:)

Brummeriet ell hvad det nu var er til gengæld pinnligt, men desværre jo oftere end ikke at afskærmning osv ikke er så meget bevendt i pc højttalere/forstærkere..



B@NG
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-01-2007 12:00:08
Svar/Indlæg:
3640/1231
Jeg stod faktisk nede ved den lokale biks og kiggede på netop dem i går :i

De er sku lidt lækre må jeg erkende, især med den lille kontrol-fætter der :e



Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
17-01-2007 14:37:31
Svar/Indlæg:
14079/622
->#1

Tak skal du have. Det var min første højttalertest, så jeg frygtede det værste.. hehe..

Og #1 & #2, sætter brummer slet ikke - men det spiller meget lavt selvom man skruer helt ned på controlleren.
Derfor skal man altså bare trykke på den rigtige slukknap for at slukke det totalt. Femtallet gav jeg, fordi jeg simpelthen var så imponeret, at jeg ikke mente at det skulle trækkes ned af en detalje som den :).



Dude
 
Overclocker
Tilføjet:
17-01-2007 15:50:14
Svar/Indlæg:
581/1
#4 Kan det ikke lige så vel være relateret til samspil ml lydkort og højttalere? Har bemærket at mit onborad Realtek ikke nødvendigvis skruer helt ned, men i mit tilfælde afhænger det af driveren jeg bruger (det kan køre på både Nvidias og Realteks egne:).

Der ud over: Som tidligere audiophil manglede jeg en del oplysninger om lyden, ud over at jeg godt ku li at du tog forbehold for at smag og behag er forskelligt:)

Skal du en anden gang teste højttalere, ku det være en ide at tjekke nogle at de steder hvor man tester hi-fi grej, og lade dig inspirere af dem.

Men testen var rigelig god til at man føler sig motiveret til at ta en nærmere lytter, og mit indtryk var klart at der her var tale om lyd af en vis kvalitet, i modsætning til den kvantitet de billigere sæt leverer. Altså udfyldte du den primære opgave til ug med kryds og slange🙂



Coctail
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-01-2007 23:19:11
Svar/Indlæg:
2353/24
#0
Tillykke med din første højttalertest:) og du er endda sluppet rigtigt godt fra det :D

Og så til den konstruktive del:

Jeg kunne godt tænke mig hvis du i starten af dine kommende artikler, beskrev de forskellige begreber inden lyd f.eks copy/paste ( http://www.hardware-test.dk/te... ), som er skrevet af hwt's afdøde skribent, Be@vis, så folk kan lære lidt generalt om lyd og højttalere.
og en lidt mere farverig beskrivelse af oplevelsen, du gør det allerede nogenlunde, så man, som læser føler den fascination/tilfredshed som du føler over sættet.


Håber du kan bruge det til noget. Igen, en helt udmærket test (sagt med jysk mådehold).



Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
18-01-2007 00:03:39
Svar/Indlæg:
14079/622
->#5

Jeg prøvede både højttalerne på Ac97 og Soundblaster Live!, så det har intet med lydkortet at gøre :)
Kan sagtens følge dig mht. at en mere detaljeret beskrivelse af lydgengivelsen mangler, men den valgte jeg at undlade da jeg ikke følte mig kvalificeret til at uddybe fx. hvorvidt diskant, bass og mellemtone var god i diverse situationer.
Men jeg lover at prøve at gøre det bedre næste gang, hvis der nu skulle ryge nogle højttalere forbi mig til test igen:).

->#6

Takker:)..

Idéen med den tekniske del er god - grunden til jeg ikke har brugt be@vis'(R.I.P) forklaring vedrørende de tekniske begreber er, at jeg simpelthen havde glemt der var skrevet sådan en del.
Og jeg lover som sagt at prøve at uddybe lydoplevelsen bedre næste gang:).


Det er fedt at i kommer med konstruktiv kritik - thumps up!



Dude
 
Overclocker
Tilføjet:
18-01-2007 00:10:04
Svar/Indlæg:
581/1
#7 Nu er det jo småfarligt at komme med den herefter følgende kommentar når det er skrevet af en afdød (det gør mig ondt for jer han efterlod), men personligt får jeg lidt kvalme hver gang jeg snupper en test herinde, og skal springe de samme tekster om dette ell hint over for at komme videre med det jeg gider læse. Derfor absolut ingen brok for at det manglede herfra :D

Har fuld respekt for at du holdt dig tilbage når du ikke følte at være tilstrækkeligt klædt på til lydvurderingen, og som sagt fik du sgida alligevel vækket min nysgerrighed med din beskrivelse, så jobbet er jo gjort no matter what:)


Hvis i mangler kvalificerede ører til den slags skriver i bare, jeg er til hver en tid frisk 8)



Soveposen
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-01-2007 20:06:34
Svar/Indlæg:
912/75
Jeg har det 2.1 sæt som der her er testet. Alt jeg kan sige er mums! Det er bare super fed lyd og lækkert design, det eneste jeg savner er at det godt kunne være digitalt. Tak for julegaven Zepto :e



Laybourn
 
Overclocker
Tilføjet:
19-01-2007 08:13:37
Svar/Indlæg:
1/0
Dette højtaler set er HELT genitalt, fik det selv i julegave og det har ikke skuffet en eneste gang. Havde et creative 5.1 set før og troede det ville være utroligt skuffende at "nedgradere" til 2.1, men jeg tog fejl, musik og film er blevet meget bedre efter jeg fik mit R-3800 sat op.

Angående det mindre problem med on/off knappen så kunne jeg heller ikke forstå hvorfor det spillede vidre når det skulle være "off". jeg har efterfølgende fundet ud af at det var min egen fejl. Dette højtaler set skal ikke sættes til en computer/laptop/anlæg der står på 100%, for bedste lyd kvalitet skal man sætte computeren til 60-66% (75-80% for de fleste laptops) og så bruge volume knappen på sættet til at bestemme hvor højt man skal spille, hvis man sætter sin computer/laptop rigtigt op til dette sæt får du en meget bedre lyd end hvis de står på 100%. plus at når det er sat rigtigt så slukker højtalerne også som de skal når volume knappen er off.

Jeg kan sakkens forstå hvorfor Emillos gave dette sæt 5 for ydelse og design for det er uden tvivl den bedste og flotteste julegave jeg har fået i lang tid.

Keep up the good work Empire!