Test: Empire R-3800

Kassens indhold

Højttalerne kommer i en kasse, som traditionen tro er beklædt med billeder og specifikationer. Empire skildrer produktets mangfoldighed, ved at fremhæve at man kan bruge sættet til alt fra CD-afspillere, til fjernsyn og computere.



Den første ting jeg lagde mærke til, var pakkens vægt som ikke var helt lille. Og siden tunge højttalere som regel er kram, gik det hurtigt med at flå tapen af og få kassen åbnet.



Øverst ligger en manual, og de små satellithøjtalere ligger side og side, godt pakket ind i plastik. Under dem ligger pakkens virkelige ballast, nemlig subwooferen.
Også her ligger sættets styreenhed, i al dens pragt og "rundhed".

---

Design

Inden jeg åbnede kassen, må jeg indrømme at jeg var meget skeptisk overfor denne styreenhed. "Irriterende plastikbras", var min første indskydelse. Heldigvis viste det sig at jeg tog fejl - for den er virkelig lækker.



Når man drejer på den kan man mærke tyngden, som gør bevægelsen mere lækker, end hvis der ikke var nogen form for modstand i knappen. Dog passer det ikke, at den er lavet i aluminium som Empire skriver.
En ting der irriterer mig ved mine nuværende højttalere, er at styreenheden skøjter hen over bordet. Gudskelov har Empire afhjulpet dette, ved at lave bunden i gummi. Altså er der ingen problemer i at skrue op og ned med en enkel hånd.
Vi kan også se at Empire har gjort noget ud af udseendet, i form af lyset i kanten af knappen. At vise at sættet er tændt på denne måde, giver efter min mening et mere eksklusivt look, i forhold til de almindelige dioder.
Halvvejs på ledningen deler denne sig i 2 - en der munder ud i et com-agtigt stik, der skal sættes i subwooferen, mens den anden ledning ender i et ganske almindeligt minijackstik, der selvfølgelig skal sættes til en given enhed, som i mit tilfælde er computeren.



Subwooferen er en klods på omkring 30*25*15 centimeter. Det meste af enheden er mat sort, mens der lige er kælet lidt for designet, i form af kanter i blank pianosort rundt om luftindtag og basenheden.
På højre side er der en 6.5" basenhed, skjult af et sort gitter, mens der er tilslutninger og en basjusteringsknap på bagsiden. Personligt har jeg ikke den store erfaring med højttalere, og blev derfor overrasket da jeg så en køleprofil.



Hvor nødvendig denne er ved jeg dog ikke; for den blev aldrig mere end håndlun.
De små satellithøjttalere er fuldstændig ens. Fronten er som oftest dækket af en tynd stoffront, som er transparent så man kan se diskantenhederne igennem - en detalje jeg godt kan lide.



Bagtil er højttalerne som sagt pianosorte, hvilket også indebærer at der kan komme fedtfingre på. Dog kan man ikke komme uden om, at det ser rigtig godt ud.



Foden er endvidere bearbejdet i aluminium, med små gummidutter under så de står optimalt på de fleste underlag.
Samlet set synes jeg at designet er virkelig lækkert, men det er selvfølgelig en smagssag om man bryder sig om blank sort osv.


Her ses sættet samlet uden styreenheden