Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Foxconn
DK distributør: n/a

Software





Software er der ikke meget af til Foxconn P9657AA-8EKRS2H - ud over alle de nødvendige drivere nå man nøjes med et overvågningsprogram til bundkortet, opdateringsprogram til BIOS og drivere, og Norton Internet Security.



Overvågningsprogrammet Fox One virker rimelig godt. Den viste CPU-temperatur er (selvfølgelig) forkert, men det er den samme, der bliver vist i BIOS, så det er vist dér, problemet ligger. Og så aner jeg ikke, hvorfor den påstår, at DRAM er på 966, det giver ingen mening? Men bortset fra det er Fox One da et udmærket program.



LiveUpdate kan bruges til at opdatere drivere og utilities, og så kan det både opdatere og tage backup af BIOS - fint lille program.



Til sidst er der Norton Internet Security, som kan styre alt, hvad der har med sikkerhed og antivirus at gøre - desværre kan man kun opdatere programmet over internettet i 90 dage, før der skal betales.





BIOS





BIOS på Foxconn P9657AA-8EKRS2H er Foxconn's helt egen, men den har alligevel et layout, de fleste kender fra andre BIOS'er. Man skal dog ikke ind under Advanced Chipset eller lignende for at finde de interessante instillinger, de findes alle under FOX Central Control Unit, som styrer alt, hvad der er relevant for overclocking.
BIOS er rimelig nem at finde rundt i, men man er nogle gange nødt til at gætte sig frem, da man ikke har en manual. Quick Intall guiden har lidt med om BIOS, men den er ikke til meget hjælp, da den vist er skrevet af en oversætter på syre - eller af ditto software. Man kan dog hente en manual på Foxconn's hjemmeside, men den er ikke specielt udførlig.



Første menupunkt hedder Standard, og her finder man kun dato og tid, og ikke meget andet.



Næste punkt er FOX Central Control Unit, hvor man som sagt styrer alt det, der har med overclocking og tweaking at gøre, og det foregår faktisk på en meget overskuelig måde. Første interessante punkt er FOX Intelligent Stepping, som giver mulighed for forskellige automatiske indstillinger for over- og underclocking. Auto Detect PCI Clk deaktiverer de PCI-porte, som der ikke sidder noget i.



Efter nogle punkter med Spread Spectrum kommer vi til CPU Clock, hvor man kan ændre FSB. Bemærk her, at der ikke er et punkt til frekvensen for PCI-Express. Men bare rolig, den er låst og bliver på 100MHz, også ved overclocking.





Herefter drejer det sig om spændinger. CPU Vcore kan gives op til 0,3V ekstra, mens DRAM kan få op til 0,6V over standard. MCH Voltage styrer spændingen til memory-controlleren, og denne kan få 0,24V ekstra. Til sidst er der CPU Termination Voltage, som kan få op til 0,18V ekstra.



FOX Central Control Unit har underpunktet DRAM Configuration, hvor man kan styre RAM hastighed og timings. Der er kun de mest almindelige indstillinger for timings, hvilket selvfølgelig gør tingene mere overskuelige. System Memory Frequency kan sættes til 533, 667 og 800MHz, hvilket svarer til 1:1, 4:5 og 2:3 FSB:DRAM divider.

Her har BIOS'en en meget irriterende fejl: Hver gang, man har ændret FSB'en, ryger DRAM Timing Selectable tilbage på By SPD, hvilket i dette tilfælde er 800MHz. Det giver en del bøvl ved overclocking.



Næste punkt er Advanced BIOS Features, hvor man kan indstille de forskellige "småting", der har med boot at gøre - heriblandt rækkefølgen af Boot Devices, og om man fx vil have et logo eller den klassiske post-screen, når man starter computeren.



Advanced BIOS Features har en undermenu ved navn CPU Feature, hvor man kan slå de forskellige funktioner i processoren fra og til. Det er vigtigt at lægge mærke til, at det er her, man finder Speedstep, som skruer ned for processorens hastighed (via multiplieren), når computeren ikke bruges.



Herefter har vi Advanced Chipset Features, som der i dette tilfælde ikke er så meget at sige om - disse funktioner vil ikke have interesse for de fleste brugere.



Advanced Chipset Features har undermenuen PCI Express Root Port Func, hvor man kan deaktivere to af PCI-Express portene.



Næste punkt er Integrated Peripherals, hvor man stiller på de ting, der har med de onboard funktioner at gøre. Denne menu indeholder tre underpunkter:



Første underpunkt er OnChip IDE Device, hvor man styrer IDE-porten og SATA-portene.



I underpunkterne Onboard Device og SuperIO Device konfigurer man ting som USB, lyd, Floppy, Seriel og Parallel port.



Næste menupunkt er Power Management Setup, hvor man stiller på alt det, der har med tænd og sluk af computeren at gøre.



PnP/PCI er, som navnet siger, stedet hvor man stiller på det, der har at gøre med Plug&Play (altså ressourcer/IRQ), og om det primære grafikkort er PCI Express eller PCI (Init Display First).



Sidste menupunkt er PC Health Status, som ganske enkelt overvåger spændinger, temperaturer og blæsere, og hvor man kan indstille blæsernes hastighed.