Test: Arlo Pro 3 Floodlight Camera

Diverse d.  03. september. 2020, skrevet af Pizzadude 1 Kommentarer.  Vist: 11667 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Pizzadude
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på  2261,00
Produkt udlånt af: arlo
DK distributør: n/a

Test

 

 

Som beskrevet under software, skal man tegne abonnement, hvis man vil kunne gemme optagelser i skyen, og have adgang til lidt mere avancerede funktioner. Det vigtigste er her at overveje om man har brug for lagring af video og billeder i skyen. En grundlæggende funktion med denne type kamera vil jeg sige, men nogen kan måske nøjes med mindre. 

 


De smarte funktioner der følger med et abonnement, er dog også værd at tage med. Det vil sige muligheden for at kameraet kan detektere specifikke ting i form af personer, dyr og sågar pakker. I husstanden har vi en kat, så ved at genne den ind forbi kameraet fik jeg bekræftet at kameraet vitterligt er i stand til at se forskel på dyr og mennesker. Jeg havde desværre ikke en kronhjort (som illustreret i appen) til rådighed for en mere grundig test, men funktionen lader til at virke. Personligt har jeg haft lidt udfordringer med at få følsomheden stillet helt rigtigt, så mine Arlo Pro 2 kameraer ikke reagerer hver gang katten går forbi, så hvis du har dyr i husstanden, er smart funktionerne en fin lille tilføjelse.   

Funktionen til detektering af alarm/brandalarm er egentlig også en meget god funktion, dog ikke noget helt revolutionerende, idet noget tilsvarende kan opnås ved blot at lytte efter alle slags lyde, og så sætte følsomheden ned, således at det kun er høje lyde (som en brandalarm) der registreres. At kameraet også er i stand til at genkende en pakke, virker umiddelbart lidt overflødigt, og ikke noget jeg personligt ser den store værdi i. 

Til sidst kommer her lidt test af billedkvaliteten i tre forskellige situationer/indstillinger, dog alle efter mørkets frembrud, da det er her kameraet virkelig skulle komme til sin ret. Til sammenligning har jeg brugt et Arlo Pro 2 kamera.   

Vi lægger ud med optagelser hvor indkørslen er i komplet mørke, bortset fra en enkelt gadelampe et godt stykke væk ude på gaden:

 


Arlo Pro 2
 


Arlo Pro 3 Floodlight
 

Selv uden at gøre brug af sin store fordel, nemlig det indbyggede lys, gør Arlo 3 kameraet det en del bedre end forgængeren, der har et tydeligt mere grynet billede. 

Så prøver vi at tænde for udendørslamperne, et scenarie der selvfølgelig er særligt relevant hos alle dem der har tilkoblet en bevægelsessensor til deres udendørsbelysning.
 


Arlo Pro 2
 


Arlo Pro 3 Floodlight
 

Det er som om Arlo Pro 3 kameraet har det skarpeste billede set over hele rammen, mens Arlo Pro 2 har fokuseret lidt mere og giver lidt flere detaljer i de bedst oplyste områder. I begge tilfælde giver lyset naturligt nok noget bedre billede, særligt i områderne lidt længere væk fra kameraet. 

 

Til sidst ser vi hvad der sker, når projektøren slås til:
 


Før testen havde jeg lidt tænkt, om ikke mit almindelige sensorstyrede lys ville give noget af den samme effekt som kameraet med indbygget projektør. På grund af det kraftige og målrettede lys, har projektøren dog en markant forbedrende effekt på billedet, og den er tilmed så kraftig, at kameraet helt kan gå væk fra nattesyn og få farver med på billedet også. 

 

 

Noltus
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-09-2020 17:35:44
Svar/Indlæg:
2211/331
500 - Internal server error.There is a problem with the resource you are looking for, and it cannot be displayed.