Software
Softwaren der styrer Geforce-kortene idag er enten nVidia Controlpanel eller deres gamle driver-styring. Man har mulighed for at vælge mellem dem, hvis man nu føler sig mere sikker på den gammeldags facon.
Når man starter controlpanel op, gøres det ved at højreklikke og trykke controlpanel. Herinde møder man 3 hoved-menuer, og muligheden for at indstille mellem avanceret og standard-visning. Funktionsmæssigt er der faktisk ingen forskel, der dukker nogle flere sub-menuer op med avanceret end med standard. I ATi's Controlcenter ser man til gengæld et helt andet design når man skifter mellem den normale og avancerede indstilling. Selve systemet minder meget om det almindelige kendte internet-explorer-layout, hvor man kan bladre frem og tilbage mellem egenskaberne.
Herinde er der mulighed for at se hvad der sker med billedet når man ændrer på indstillingerne. Ganske brugervenligt hvis man har svært ved at forstå deres funktioner. Stikker man dybere ved at klikke på avancerede 3D-indstillinger, kommer man ned til de nyeste Geforce8-indstillinger. Her finder man bl.a. Gammakorrigeret og transparency antialiasing og det nye CSAA.
Under 3D-indstillinger finder vi også muligheden for at overvåge temperaturer, dette kan især være praktisk hvis man oplever grafikfejl eller hvis man ønsker at overvåge grafikkortet efter overclocking. Har man installeret coolbits, finder man også Overclocking-menuen herunder.
Coolbits kan downloades her:
http://www.hwt.dk/download.asp?mode=show&id=391
Tilbage til hovedmenuerne finder vi også menuen for skærmindstillinger. Herinde er der en guide der kan hjælpe én et skidt videre til bedre forståelse og en korrekt indstilling af skærm.
Der er også flere undermenuer for opløsning, rotering af skærme med pivot, farveindstillinger og meget mere. I menuen til video-indstillinger kan man justere farverne specifikt til overlay. Dvs. hvis man ønsker andre farveindstillinger til videobrug. Ganske smart hvis man har flere typer skærme og fjernsyn tilsluttede.
Til sidst er der mulighed for at indstille for de mest simple indstillinger ved hjælp af proces-ikonet. Gøres ganske simpelt ved at klikke på det, og finde de indstillinger man ønsker at indstille.
Twintechs driver er virkelig bundskraberen. Der er absolut intet andet end to XP-drivere til Geforce4-7 og en XP-driver til Geforce8. Driveren er dog den lidt nyere 97.28-udgave, Men ellers er den tømt for sjove og/eller nyttige programmer. Et Overclockings-program havde næsten været på sin plads med sådan et grafikkort.
Bios
Twintech har for at øge ydelsen på deres grafikkort været nød til at give kortet en ny bios. I den bios ændrer man med Geforce8 på 3 fronter. De to almindelige kerne og ram-frekvenser og derudover den nyeste shaderfrekvens. Twintech har valgt at skrue godt op for alle områder. Rammene er på DDR1900 (950Mhz), shaderen 1400Mhz og kernen 600Mhz, hvilket i virkeligheden er 593 Mhz. Netop pga. deres egen bios skal de have et ekstra point. Kortet er dyrt, men det her er den største grund til det.
Pointgivning i Software og bios Driveren er nok det mest skuffende ved dette grafikkort. DrivereCD'en indeholdte kun et par drivere til kun XP og de sædvanlige directX9c og Acrobat Reader. Det er nu ret skuffende at der ikke følger at par nyttige programmer med, som f.eks. et overclockings-program, når man sidder med måske verdens hurtigste 8800GTS-grafikkort. De får karakteren 3 i stedet for 2 Men kun pga. deres egen bios.
Billederne af driveren er taget fra ASUS 8800GTX med driver-version 96.96 og er 99% identiske med driveren til alle 8800-grafikkort. Forskellen ligger i at Gammakorrigeret FSAA er deaktiveret på et af billederne. Indstillingen er standard aktiveret i 97.02-driveren og nyere