Kabinetter d. 29. marts. 2021, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer. Vist: 3545 gange.
Jeg lægger ud med et af Cooler Masters lækre billeder.
Designet fra siden ser faktisk meget lækkert ud med en gråtonet glasplade, som sidder fast med 2 fingerskruer.
Når sideglasset er fjernet ses noget af det indvendige i kabinettet. Der er ikke som vi plejer at se det en plads i venstre hjørne til PSU'en.
I højre side ses en lang dækplade som samtidig fungerer som holder for 2 stk. 2,5" SSD'er eller harddiske. Pladen er skruet fast med 4 skruer og har et Cooler Master Logo på midten.
Når den er fjernet er det let at se hvor PSU'en skal monteres for det bliver bag den dækplade som er kommet til syne i højre side. Denne dækplade er meget nem at fjerne da forenden har et par runde spidsede toppe som har en gummitylle ud over og de kan uden besvær stikkes i den række af huller der ses under dækpladen. I højre side skrues de fast med et par fingerskruer.
Denne sidste dims under PSUdækpladen er en holder til selve PSU'en. Den er monteret på samme måde som dækpladen og holdes på plads af et par fingerskruer.
Et blik fra bagsiden af kabinettet afslører afslører at der mangler det sædvanlige hul til PSU'en. Hullet til I/O siden af bundkortet er hvor vi plejer at finde det. Umiddelbart ser det også ud til at udvidelses pladser er normal og på hele 9 pladser. Det snyder dog da man kan rotere hele pladen med udvidelses pladser så man i stedet får plads til en hele række f.eks. grafikkort i bunden af kabinettet. Pladen sidder fast med 4 fingerskruer. Nederst ses et af kabinettets støttebøjler, det er en bukket stålprofil. Nederst i venstre hjørne ses stikket til netledningen.
I bunden ses støttebøjlerne og der er et heldækkende plastikfilter over hele bunden.
Filteret kan let trækkes ud fra bagsiden af kabinettet, der er et fint lille håndtag at trække i. Når man har trukket det ud lidt over halvdelen af vejen finder man ud af at filteret kan vinkles opad. Derfor kræver det ikke mere en den halve længde af filteret for at få det helt ud. Meget smart må man sige.
Støttebøjlerne har naturligvis gummiindlæg i alle 4 hjørner.
Et kig på toppen af kabinettet afslører fine sorte dækplader. Det er ikke så nemt at se da kabinettet er malet helt sort, men disse plader er udført i aluminium. Der er også et Cooler Master logo på toppen af kabinettet.
Også fronten er dækket af en sortmalet aluminiumsplade som er limet på en plastplade. Også fronten har et CM logo.
På fronten sidder der en hel række stik og kontakter, og de er fra venstre øverst: 2 stk. USB 3.0 stik, en føler til lys i USB stikkene, 2 stk. USB 2.0 stik. Forneden sidder først audiostikkene, så et USB-C stik til USB 3.1 og til sidst en kontakt til styring af blæsernes hastighed i lav,medium og høj hastighed.
På højre side af kabinettet finder vi en sortmalet stålsideplade og det var det. Den lægges ned på plads og skydes ind i låsene og låses med 2 fingerskruer.
Så kom sidepladen af og her ses et stort hul til bag pladen på en CPUkøler og et langt hul i venstre side det er her ledningerne fra PSU'en kan trækkes. Lige ved siden af hullet er der monteret velcro bånd til at holde kabinettets ledninger fint samlet på bagsiden. Det er dog muligt at trække ledninger til andre steder da der rundt omkring på bagsiden er masser af fæstepunkter til plastikstrips.
Kabinettet har en blæserhub til bl.a. blæserne i bunden, der kan yderligere monteres 2 blæsere mere. De øvrige stik er til blæserstyringen på fronten og LEDlyset i USB stikkene. Det hele får strøm fra et SATA stik i bunden af blæserhubben.
Her på bagsiden er der plads til 2 stk. 2,5" enheder og de bliver monteret i hver sin lomme kalder CM det. De sidder fast i toppen med en fingerskrue.
Sidepladen med glas har en kraftig ramme som glasset er monteret i.
Her er toppladen fjernet fra toppen af kabinettet den sidder ikke rigtigt meget fast, men er stukket ned i de huller med gummityller, så det er muligt at lade pladen svæve lidt over toppen eller helt nede eller som her helt fjernet.
Så kom frontpladen af og herunder er det muligt at montere f.eks. en AIO eller radiator og på pladerne er det muligt at montere f.eks. harddiske.
Her bagsiden af frontpladen og det er en plastikplade med 6 kraftige kliklåse til at holde den fast på kabinetrammen.
Her er vi kommet til øverste del af bagsiden indvendig og her finder man nok en plade til montering af diverse tilbehør til vandkøling eller en harddisk.
Her ses de 2 store 200mm blæsere i bunden. De kan køre med hastigheder mellem 400 og 800 omdrejninger pr minut. Disse to blæsere er en del af hovedkonceptet i kabinettet, de bevirker at kabinettet med sin åbne top kommer til at virke som en stor skorsten som varmen slipper ud af i toppen.
Her er en 2,5" SSD blevet monteret og til det formål bruger man nogle lidt specielle skruer. De er lavet af et stykke sekskantet stål som der er slået gevind på. Så er man fri for at skule kæmpe med både at holde skrue, holder og SSD ved monteringen, her kan man blot skrue skruerne i med fingrene ganske praktisk.
Her er en 3,5" harddisk monteret på en af pladerne i kabinettet og til det formål er der specielle skruer man trykker gennem gummityllerne og skruer fast.
Så kom vi gennem designet og på næste side sætter jeg hardware i kabinettet.
Anmeld
Information