Uden at gå ind i diskussionen om definitionen af ordet "ergonomi", vil jeg alligevel kommentere.
Jeg tror, at det, der ligger bag #3s reaktion er, at den mus, han er så glad for, får en dårlig score, der for ham ikke tilsvarer hans egen vurdering af musen.
Anmeldelsen bærer et præg af, at anmelderen ikke kan lide, at musen ikke direkte er designet på den facon, som MX500 startede. Her mener jeg, der er et stort hul i anmeldelsen. Musen skal ikke designmæssigt holdes op mod MX500 designet, fordi den ganske enkelt tilhører en anden serie og ikke ønsker eller er tiltænkt at skulle se sådan ud, som MX500 gør.
Dette er en mus, som har et godt, gammelt standard design fra Logitech. Et design, som går langt tilbage, men som "gamer-mus"
startede med MX300, der kom i samme serie som MX500. Senere kom G1 og nu har vi G3.
Jeg mener, at I i stedet bør holde musen op mod G1 og se på de forbedringer, der er i forhold til forgængeren -- for der er mange.
G1 har ingen sideknapper eller on-the-fly dpi skift, så her er G3 virkelig en forbedring.
Hvis I havde valgt at sammenligne med G1 og ikke en anden serie, så havde G3 scoret helt anderledes, positivt i jeres anmeldelse.
I bund og grund handler det om designet af musen, jeres bedømmelseskriterier og noget som individuelt som smag. Hardwaren er der intet i vejen med. Jeg mener ikke, at G3 kun skal ses som en "skrabet" udgave af G5, for det er ikke kun det, den prøver at være. G3 er en opfølger på en gammel serie fra Logitech, der har haft det design i mange år og den bør også blive vurderet på dette grundlag.
Man sammenligner vel heller ikke en stationcar med en cabriolet for så at klandre cabriolet'en for manglende bagageplads, vel?
Mht. smag så handler det om, hvorvidt man er til mus, der er formet efter ens højrehånd eller ej. Er man til højrehåndsmus skal man kigge efter G5. Er man til en anden pasform bør man kigge efter G3.
Eller er anmeldelsen god og grundig med gennemgang af software, beskrivelse af musen osv, B@NG. :)