Test: Mirai DML-522W100

Test

Det er altid svært at lave en test af et LCD-panel, da vurderingen altid vil afhænge af øjnene der ser den, men jeg vil forsøge mit bedste at formidle mit syn på, hvordan mirai DML-522W100 klarer sig.
Vi kan starte med noget så simpelt som farven sort. LCD-skærme har, som de fleste nok er klar over, ofte problemer med at vise HELT sort. Bevares, de kan godt blive meget mørke, men på mange skærme ser man, at især toppen og bunden af skærmen er lidt oplyst, så der nærmest fremkommer en grålig farve. Mirai'en er ingen undtagelse. Ja, billedet bliver da mørkt, når man beder den om at vise sort, men skal man være kritisk (og det er jo nærmest mit job), kan man godt fornemme en svag grålig tone.
For at teste skærmen har jeg prøvet at se DVD-film, HDTV trailere, spille HalfLife2 på den, og udsætte den for en PassMark MonitorTest.
Ved filmvisning og spil er resultatet det samme. Ingen voldsom nedgang i farvemætningen, selv ved hurtige bevægelser. Ingen bemærkelsesværdig ghosting og en ganske glimrende detaljeringsgrad. Alt i alt må jeg sige, at resultatet er fuldstændig som man kan forvente sig af et moderne LCD-panel med en fornuftig responstid.
Går vi videre til PassMark MonitorTest viser det sig, at man godt KAN få skærmen til at ghoste. Det "eneste" der skal til er, ved hjælp af den indbyggede ghostingtest, at sætte en hvid boks til at køre hen over en sort baggrund med 400 pixels pr sekund eller hurtigere.
Det er dog en ret ekstrem test, og jeg har endnu ikke oplevet et LCD-panel der ikke ghostede ved denne test, så også her er miraien en ganske gennemsnitlig skærm.
Det samme kan siges om generel visning af farver og kontrast. Billeder og farver står flot, dog uden at være voldsomt imponerende.
Her ud over har skærmen også et menusystem, som vi lige skal se lidt nærmere på. Det er (også) ganske almindeligt og gennemsnitligt med de sædvanlige funktioner; altså kontrastforhold, indstilling af farver, lydstyrke og billedposition, billedform, og naturligvis den obligatoriske autokalibreringsfunktion.
Går vi videre til de indbyggede højttalere er de også ganske almindelige. De er velegnede til, hvis man vil sidde og høre lidt dæmpet musik uden fokus på andet end diskant, men hvis man hæver lydstyrken op mod max kan man godt forvente at fænomenet "lyttetræthed" vil indtræde efter ganske få minutter.