Layout
Boardet er MSI's sædvanlige mørkebrune til print, med diverse farver på sokler og stik til at lyse lidt op. Men det der virkelig springer i øjnene her, er det noget særprægede heatpipe kølesystem der er anvendt.
Her fra en lidt anden vinkel. MSI har døbt designet Circu-Pipe, og hvis man er i tvivl om hvorfor så trænger man til briller. Set fra sidelinien er det nu ikke så avanceret endda. Der er en køleprofil på sydbro, nordbro og MosFets ganske som vi har set det på 100'vis af andre designs, men her har man valgt at lave to fine buer på den ene heatpipe for at give maksimal køleevne, men nok også lidt for at give boardet et let genkendeligt udseende.
En anden speciel ting er at man har forlænget den ene pipe om på den anden side af cpu soklen, modsat MosFet køleren. Igen vil det give en øget varmeafledningsevne på det samlede system.
De mange heatpipes gør desværre at pladsen omkring soklen er noget trang. Det vandkølingskit jeg bruger til testen måtte have monteringspladen hævet 1cm for ikke at skrabe på MosFet køleren. Ellers ser det fornuftigt ud omkring cpu soklen hvor der, ligesom resten af boardet, er gjort brug af kondensatorer der er varmebestandige.
Kaster vi et blik mod sydbroen finder vi den nye ICH9R chip med de 4 SATA porte og 6 USB pin-headers inden for rækkevidde. Dertil kommer 2 SATA porte på IO-panelet som eSATA.
En Marvell kontroller klarer IDE, Floppy og den sidste SATA port. Den grønne pin-header til FireWire kan ses i venstre hjørne. Får du brug for at resette BIOS kan dette gøres med den røde knap ved siden af batteriet.
Hvad angår udvalget af sokler så er P35 Platinum leveringsdygtig i alle moderne sokkeltyper. Der er PCIe x16, x4 og to styk x1. Nederst sidder to gammeldags PCI.
Der er ikke på dette bundkort mulighed for CrossFire som på enkelte P965 kort med 16+4 lanes.
IO-panelet ser lidt specielt ud grundet den noget aparte 4x USB hub. Den giver sammen med de to stik under LAN porten 6 USB tilslutninger på bagpladen, plus de 6 ekstra via pinheaders.
Så er der FireWire, optisk lydudgang, 2 styk eSATA og analoge lydporte nederst.
Der er da et par nyheder på boardet, men det er i småtingsafdelingen. Jeg kan ikke umiddelbart se nogen grund til , på baggrund af designet at bortkaste sit P965/650i bundkort til fordel for et P35.