Backup
Der er en indbygget backupfunktion i web-manageren der tager sig af backup af selve DS-107+ til andre enheder. Hvis du vil lave backup af dine filer på PC'en skal du installere programmet Data Replicator II der følger med på CD-ROM. Det er et ganske traditionelt backup program hvor du udvælger de filer og mapper der skal kopieres og derefter en destinationsmappe.
Der er mulighed for at vælge tidspunkt for kopiering og du kan sætte filtre op for hvilke filtyper der skal med.
Det er simpelt at sætte og og simpelt at bruge, så der er næsten ikke nogen undskyldning for at lade være.
USB Copy
En anden smart funktion er den direkte USB kopi-funktion. Hvis du vil lave en hurtig backup af din USB nøgle, et USB kompatibelt flashkort fra dit kamera eller et helt USB drev for den sags skyld, skal du blot sætte drevet til USB porten på fronten af DS-107+ og trykke på knappen med det grønne C der er placeret ca. midt på.
Når lampen begynder at blinke kopieres dine data til mappen USBCopy på "public" drevet (default) eller til et drev/mappe du selv opretter. Så bliver det vist ikke ret meget nemmere.
Du kan også få adgang til dit USB drev gennem DS-107+. Du kan således udvide lagerpladsen med et eksisterende USB drev. Det gøres på samme måde som med de mapper der er opettet på DS-107+'s egen harddisk. En USB enhed vil automatisk få tildelt mappenavnet "usbshare1" som vi kan se det i manageren. Næste drev vil hedde "usbshare2" og så fremdeles - der plads til tre USB enheder.
Med Assistant programmet kan vi så føje USB enheden til listen over netværksdrev.
Og således optræder min USB disk som et netværksdrev under "Computer" med navnet "usbshare1".
Det er nemt at gå til, og man finder ret hurtigt ud af fidusen med at oprette drev, tildele skriverettigheder og køre dem som netværksdrev. Alle de drev du opretter på DS-107+'s harddisk vil have adgang til hele disken da det jo i realiteten blot er mapper. Man kan i princippet nøjes med "public" mappen, men hvor smart er det at give fuld adgang til alle brugere i mappen med feriebillederne eller dine sikkerhedskopier. I stedet bør man oprette mapper til hver deres specifikke formål og så efterfølgende tage stilling til hvem der skal have adgang og med hvilke rettigheder. Det gøres under menuen Privileges.
Her er det mappen MP3 der får tildelt rettigheder.