Icemat skriver selvsikker på forsiden at headsettet ”looks damn cool”, hvilket egentlig må give dem ret i. Ikke at headsettet ligefrem ikke ligner de typiske ”brug mig til en Ipod” øretelefoner, men det oser langt væk af et kvalitetsprodukt.

Farven er den ganske uinspireret hvide farve som er blevet defacto standard for næsten alle lydprodukter. Bevares farven er elegant og ser godt ud, men alligevel. 

 

Ledningen virker lidt tykkere end normalt hvilket kun er et plus, da det kan give en identifikation at der er mere kobber i ledningen. Hvis Siberia in:ear bliver brugt sammen med f.eks. sin mobiltelefon, så bliver ledningen en anelse belastende da den er ret lang. 

Omvendt så er det nemmere at have ledning i overskud, end at mangle et par cm. Da man også kan bruge headsettet med sin computer er der også en forlængerledning med på hele 1,8m. En lidt spøjs detalje er at ”ringene” i selve minijackstikket (dem der adskiller højre, venstre og stel ) er farvet i grøn for øretelefon og rød for mikrofon.

 

Icemat Siberia in:ear er , som navnet identikerer, til at stikke ind i øret a la en øreprop. En type som har eksisteret længe bl.a. hos Sony og Panasonic, men kun de seneste år først er blevet alment kendt. Problemet ved denne type er at den højttaler som sidder i øretelefoner af sagens natur ikke kan være alt for stor. Da en højttaler goft sagt er en luftskubber , så kan en lille højttaler så flytte mindre luft end en stor. Det er især bassen som skal flytte masser af luft . På trods af en meget lille afstand da in-ear naturligt er tættere på trommehinden end subwooferen derhjemme, i hvert fald for dem der ikke går forfærdlig meget op i offentlig tilskud til høreaparater. In-ear har dog en klar fordel som er meget svær at overse, de har en naturlig blokering af lyd da de blokerer der hvor lyden normalt går ind. For at sidde fast leveres Siberia in:ear med silikone propper, faktisk to slags (dog 3 par i alt). Den traditionelle og den noget mere specielle paddehat form. Man kunne måske godt have ønsket sig flere størrelser, da ørestørrelser er forskellige.

 

Mikrofonen er rimelig stor i forhold til det man er vant til på headsets til mobilen, men kvaliteten er også dimensioner over. En clips sørger for at man kan sætte mikrofonen fast i tøjet. En anden lille detalje er to klemmer på ledningen der får det muligt at klemme ledningen fast og derved holde fast på enten øretelefonerne eller gøre mikrofonledningen lidt mindre. En mulighed for at slå mikrofonen via en lille knap er selvfølgelig også muligt.

 

 

For at teste Siberia In:ear Headset så blev de testet på følgende måde:

 

 

Testeren købte sine første In-ear øretelefoner dengang det var en større opgave at finde in-ear. In-ear har nogle fordele da de er små elegante øretelefoner, der modsat den gængse type ikke bare falder ud fordi man headbanger lidt eller tager en rask jokketur. Det største problem er at man hurtig får en fornemmelse at holde sig for ørene (drik vand eller nyn med – det lyder lidt sjovt).

 

Siberia er lette og testerens øre var helt klart til de ekstra medfølgende pads der hørte med. Dem der sad på ser seje ud, men har en tendens til at ”klø” i øret, da man kan fornemme hver kant der er på dem. Støjdæmpningen er fremragende – de dæmper så meget så man ikke skal skrue helt op og man kan samtidig høre biler og togmeddelelser imens. Cykelturen giver dog en del vindstøj, da øretelefonerne er med en skrå vinkel fra højttaler til den del der ude for øret. Det gør at øretelefonen har en tendens til at stritte lidt.

 

 

Lyd er en smagssag og Siberia In-ear headsets reference er helt klart en af de bedre i feltet når det gælder in-ear øretelefoner, nemlig Panasonic HJE50.

 

I starten af testen, så blev In:ear alene brugt sammen med mobilen og computeren og lydkvaliteten syntes rigtig god. Så blev de testet imod Panasonic’en med forskellige musikgenre:

 

Frank Sinatra Mack the Knife– God lyd og en rigtig fin gengivelse af detaljer.

 

Alphabeat 10.000 nights of thunder– En noget vag lyd især det break der er 25 sekunder inde i sangen.

 

Groove Coverage Poison – Bassen manglede en del punch i forhold til Panasonicen

 

Dixie Chicks Not ready to make nice – Samme historie som Alphabeaten

 

Bethany Joy Lenz (One Three Hill) Halo – God lyd, men mangler fylde i forhold til referencen

 

Generelt så er Siberia in:ear et par øretelefoner der er rigtig stærk i mellemtonen og gengiver rigtig mange detaljer. Treblen er lidt svag, men brillerer ved ikke at ”skære” i ørene. Bassen er nok den største skuffelse – ikke at den er dårlig, da den er rimelig detaljeret, men det virker til at der mangler en del i bunden, da basfornemmelsen mangler noget. Panasonic HJE50 går dog også noget længere ned, med sine 6hz mod Icemats 30hz.  

Faktisk er det Siberia in:ears største svaghed, der mangler simpelthen en del dynamik og fylde i forhold til det vi finder hos reference øretelefonerne. Groft sagt, så virker det til at stereoeffekten er manglende, noget man til dels kan kompensere ved brug af equalizer og diverse ”lydudvidelser” som SRS og lign.  

 

Lyden i mikrofonen gik rigtig godt igennem og skype testen blev klaret uden problemer. Rimelig detaljeret, men nok ikke den man skal bruge til at indspille sit næste sanghit.

 

Icemat har valgt en rigtig god løsning at adskille mikrofon og øretelefonerne, da man kan bruge øretelefonerne til meget mere end foran computeren. Om ledningen er for lang er en smagssag, men med forlængerledningen så kan de selv når ned bag computeren, ganske nice.