Diverse d. 05. juli. 2007, skrevet af bluedemon 0 Kommentarer. Vist: 8941 gange.
Så er vi kommet til selve testen af gps’en. Som det første skal man ha den monteret i bilen med den medfølgende sugekopholder og beslag. Det tager ca. 2 min. Ingen problemer i det.
Første gang man tænder sin GPS kommer man ind i hovedmenuen. Der kan man vælge følgende. Mp3 afspiller, indstillinger eller Mio map.
I indstillinger har følgende muligheder for at justere:
Baggrundslys
Lydstyrke
Justere skærmen
Se hvor meget strøm der er tilbage
Dato og tid
Sprog
Dernæst har vi mp3 afspilleren.
Den fungerer som alle andre mp3 afspillere, med funktioner som: equalizer, playlister, repeat,intro, lydstyrke osv.
Man kan vælge at afspille lyden via den interne højtaler, men det lyder nu ikke ret godt. Man har også mulighed for at tilslutte headset. Det lyder bedre, men syntes ikke den kan spille ret højt. Der er i hvert fald ingen chance for at beskadige sin hørelse.
Som den tredje mulighed er der Mio map og det er jo den del der er den vigtigste. Når man kommer ind i oversigten har man følgende muligheder.
Adresse:
Her kan man indtaste sin destination. Man indtaster først bynavn/postnummer dernæst vejnavn og slutter af med husnummer. Når destinationen er kommet frem på kortet trykker man på knappen ”rute til” og inden for få sekunder har den beregnet din rute og så er man faktisk klar. Ruten kan variere lidt efter hvad parametre man har valgt. F. eks om man vil ad motorvej, ikke asfalterede veje, betalingsvej eller færge. Man kan også vælge om man vil ad den hurtigste, korteste eller økonomiske rute.
Under kørslen har man forskellige visnings muligheder. På billedet ovenfor er der valgt cockpit i 3D. Man kan også vælge at fjerne menuen ude til venstre så kortet bliver større. Man kan også skifte til 2D visning.
Når det bliver mørkt har man mulighed for at skifte baggrundslys til mørkere farver. Dette er en rigtig god ting, da man godt kan blive træt i øjnene hvis lyset er for skarpt.
I stedet for at indtaste en adresse har man mulighed for at vælge imellem de mange POI (interesse punkter). Mio har tilføjet telefonnumre til deres POI så man kan ringe i forvejen og høre om der er åbent, booke værelse osv.
Mio C250 har også en masse andre funktioner, der vil kræve alt for meget at gå i dybden med. Jeg kan dog lige nævne lidt af dem.
Dynamisk lydstyrke
Hastigsadvarsel. (bipper hvis man kører for stærkt, men kan heldigvis slåes fra)
Automatiske natfarver
Advarsel ved hastighedsmåling
Automatisk vej genberegning
Favorit bestemmelsessteder.
Den dag hvor jeg testede C250 på vejen havde jeg en kammerat og hans tomtom GPS med. Ikke fordi jeg var bange for at fare vild, men for at have noget at sammenligne med. Vi sammenlignede om de tog de samme ruter, om de var enige om hvor lang tid det ville tage, hvor lang strækningen var og om de sagde ”du er ankommet” på samme tidspunkt. Efter at ha kørt Østjylland tyndt på en eftermiddag kunne jeg konkludere at Mio C250 lever op til de krav. Der var ingen slinger i valsen på noget tidspunkt.
Anmeld
Information