Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Foxconn
DK distributør: MMD

BIOS

Meget står eller falder med BIOS'en. Man kan lave nok så fint et motherboard på komponentsiden, men hvis ikke BIOS er afstemt rigtigt kan man glemme alt om stabilitet, og ikke mindst overclocking. Foxconn har udviklet deres egen chip til at overvåge og tweake systemet, den åkaldte FOX-ONE chip. Lidt i stil med abit uGuru og MSI CoreCell. Men jeg må indrømme at udførelsen hos Foxconn halter lidt i forhold til de førnævnte. Lad os se nærmere på det.

Hovedmenuen ligner noget man har set før - ikke at det er en skidt ting.

 

 

 

For at komme ned til de spændende underafsnit skal man vælge FOX Central Control Unit menuen.

 

 

Under Overclock Options skulle der jo gerne ligge lidt lækkerirer til os med trang til at pille, men det ser lidt kedeligt ud. Der er dog mulighed for en fsb på 2400, eller rettere 600MHz da det jo er quad pumped, så det kan da blive til lidt skulle man tro.

 

 

Der er de ting man kan forvente, men du skal selv regne på hvad ratio indstilligen gør ved dit system, og hvorfor er der ingen 1:1 monstro.

 

 

Svaret kommer når du begynder at hæve fsb'en. Så skifter ratio valgmulighederne sammen med de mulige straps der kan laves. Sjovt nok har man samtidig mulighed for at vælge hvilken hastighed ens ram skal køre med, og her er valgmulighederne de samme uanset fsb. Giver det mening, nej vel. Så vidt jeg har fundet ud af, så overrider ratio muligheden den valgte hastighed hvis de begge er valgt. Således får du 400MHz på rammene hvis du sætter ratio til 1:1 ved 400fsb og vælger 667MHz (333MHz) som hastighed.

 

Ram timing kan du også sætte manuelt, og det er nok en god ide lige at tjekke havd de er sat til standard. Mine CellShock PC-8000 4-4-4-12 lå således standard på 5-6-6-15 ved PC-5300 hastighed. Nok ikke lige hvad jeg havde forventet.

Spændinger til diverse chips ligger i en menu for sig.

 

 

Igen skal du have fat i regnestokken når Vcore skal sættes. Du kan sætte 63 step af 12.5mV oven i  standardspændingen, så vi kommer op på 787.5mV i alt eller et maks på  2.0925V. Et fornutigt leje, men hvorfor ikke bare skrive det direkte som en talværdi.

Som det ses er der flere kryptiske settings. Memoryvoltage har et maks på 2.34V, men man kan så vælge at bruge en anden gangefaktor, 1.13 eller 1.28, og således komme op på 2.64V eller 2.99V. Sikke noget møg at lave. Fuldstændig umuligt at gennemskue selv for lidt mere garvede folk. Billedet viser iøvrigt maksværdier for PCIe og Nordbroen også - 1.95V hhv. 1.6267.

Til sidst et skud fra de muligheder man har for at regulere blæsere og temperaturer.

 

 

Det er heller ikke det mest brugervenlige jeg har set, og selv om der er mange muligheder burde man nok have skævet lidt mere til eksempelvis abit's måde at gøre det på.

Alt i alt er jeg ikke voldsomt imponeret over Foxconns måde at lave en BIOS på. Det er alt for kryptisk at finde rundt i, og der er ingen logik i den måde cpu/ram ratio håndteres på. De fleste mennesker er bedøvende ligeglade med diverse kryptiske gangefaktorer. De vil vide hvad den aktuelle spænding er på diverse chips, ikke hvad kvadratroden af Vcore er. Det kræver med andre ord lidt tilvænning og en del tjek af systemet med eksempelvis CPU-Z for at finde ud af hvad systemet reelt laver når man tweaker.

jmose
 
Moderator
Tilføjet:
28-08-2007 16:53:26
Svar/Indlæg:
3863/538
Det ligner helt sikkert et bud på et P35 kort jeg godt kunne finde på at smide penge efter. Jeg bruger alligevel aldrig RAID funktionen - så egentlig er det vel et perfekt valg til til en jyde (læs: prisbevist!)


beatmore
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-08-2007 19:13:04
Svar/Indlæg:
3943/44
Må også sige at jmose ikke er den eneste jyde der er fristet.
Kunne godt tænke mig et mobo der kunne clocke, min Asrock har da tjent mig godt, men jeg har ikke længere brug for dets old-school features som AGP og DDR support. Hvilket jeg gladeligt vil bytte for noget overclockningspotentiale!


andreas03
 
Superbruger
Tilføjet:
03-09-2007 18:43:26
Svar/Indlæg:
282/46
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor henne på nettet du har fundet kortet til ca. 750kr ? 🙂 Jeg kan nemlig ikke finde en eneste dansk hjemmeside som sælger dette kort 😉


HardwareNoob
 
Superbruger
Tilføjet:
10-10-2007 23:37:25
Svar/Indlæg:
74/17
Jeg er ret på linie med andreas... Hvor er den fundet til den pris? Er mest ude efter den med understøttelse ved Raid...