Test: Sapphire PURE Innovation PI-AM2RS690MHD

Chipset

AMD’s opkøb af ATI var for mange uventet og ulogisk. Hvad ville AMD dog med en producent af grafikchips, der udover grafikchips, primært leverede chipsets til Intel’s processorer? Nej et samarbejde med NVIDIA virkede for mange langt mere logisk for AMD’s fremtid.

Men sådan blev det ikke. AMD opkøbte ATI og har flere argumenter for hvorfor. Dels har det handlet om at komme tættere ind på livet af sin kernekunde – computerspilleren. Godt nok udgør denne gruppe en meget lille del af det samlede salg, men AMD har på desktop-området gang på gang fremhævet computerspilleren – og dermed spilindustrien – som det segment, der driver markedet fremad. Og i en tid med mere intens grafik og nye grafiske teknologier, som eksempelvis DirectX 10, er grafikdelen ved at overhale processoren som den vigtigste komponent i PC’en.

690G og 690V:

Navnet 690 virker pudsigt, men kan ses som en kærlig hilsen til NVIDIA, der lod nForce 590 chipsettet hedde nForce 680i til Intel’s platform. Med AMD 690 bliver talværdien ”10 højere” og det virker, som den mest oplagte forklaring på hvorfor chipsettet har fået dette navn.

AMD 690 består i første omgang af to chipsets. Det ene bliver 690V, der bliver lillebror af de to nye. Det får nemlig en storebror i form af 690G, som denne artikel primært vil handle om. Forskellen på de to kan vi hurtigt ridse op. 690V vil benytte Radeon X1200 grafikchippen, hvor 690G vil benytte X1250. Det betyder samtidigt en lavere clockfrekvens i den grafiske engine (350MHz mod 400MHz) og så vil 690V ikke understøtte HDMI output.

Northbridge - RS690:

AMD 690G tager udgangspunkt i RS690 Northbridgen. Den understøtter samtlige AM2 CPU’er – lige fra Turion processorer til AMD’s FX-serie. Hukommelse understøttes i form af DDR2 – præcis som vi har set det på alle andre AM2 chipsets. Én af grundidéerne omkring AM2 var jo netop DDR2 support.

690G skal dog sælges på den grafiske motor, der består af Radeon X1250 chippen. Den tager igen udgangspunkt i X700 serien, hvilket ikke lyder dårligt. AMD har dog valgt at skære ind til benet og tilbyder fire Pixel Shader enheder i 690G med fire Texture units – én pr. Pixel Shader enhed.

Vertex Shading er der dog slet ikke at finde – en nedgang på seks styks i forhold til den X700 chip, som man bygger på. Dette ligner meget en politisk beslutning, da Microsoft ikke kræver Vertex Shader enheder for at en grafikchip er Windows Vista Premium Ready – derimod skal der være Pixel Shader 2.0, hvilket 690G altså også har.

GPU’en fodres naturligvis af systemets RAM, hvor AMD går ud fra at 667MHz DDR2 bliver standard. Der kan tildeles op til 1GB RAM til den grafiske del, hvilket er ganske meget for en integreret løsning. Dog skulle der så gerne være ledig RAM nok til at køre resten af systemet, hvilket med Vista vil stille store krav til mængden af RAM. Alternativt kan man neddrosle til 512MB eller 256MB RAM til grafikchippen.

Southbridge - SB600:

Southbridgen bliver - uanset valget af northbridge – ATI’s SB600, der nu omdøbes til AMD SB600. En glimrende Southbridge, der i forhold til ATI's SB450 har fået rettet småproblemer med ringe USB-ydelse og S-ATA ydelse. Netop denne fejlretning gør AMD meget opmærksom på, og det er efterhånden ikke meget AMD mangler på chipsetfronten. Dog understøttes der kun RAID 0, RAID 1 og RAID 0+1, og altså ingen RAID 5. Men til det segment, som er i sigte med denne lancering, så betyder mangel på RAID 5 ikke noget.

Med hensyn til S-ATA tilbydes der kun 4 porte (Intel og NVIDIA tilbyder begge 6 S-ATA porte), men igen er dette ikke et chipset til entusiasten. Og i modsætning til Intel, så er P-ATA stadigvæk understøttet.

I Southbridgen finder vi også lyddelen, der er udviklet i et tæt samarbejde med Realtek. Grunden til dette fokus på lyddelen er netop HDMI, der jo integrerer lyd og billede i samme stik. Realtek har sørget for speciel software tilpasset til chipsettet. Lyden sløjfes i 690 chipsettet fra SB600 Southbridgen op til Northbridgen, der dermed laver pass-through til HDMI-udgangen. En elegant løsning, der for alvor bringer HDMI ind på PC-markedet.

HDMI:

ATI har i mange år været meget fokuseret på at tilbyde den bedste billedkvalitet, og det fokus er bestemt ikke blevet ændret under AMD’s vinger. På 690 chipsettet tilbydes der eksempelvis 2D i en opløsning på 2048x1536. NVIDIA har max ved 1920x1440, men spørgsmålet er om brugere af så høj opløsning overhovedet vil overveje integreret grafik. I hvert fald kan man trygt indkøbe en solid skærm – for eksempel Dell’s nye 27” fladskærm – og vide at 2D ikke bliver noget problem.

Og når man taler fladskærme med høj opløsning, så kommer man unægtelig til at tænke på hvilke udgange chipsettet så tilbyder, og her trækker AMD faktisk fra konkurrenterne. Således understøttes VGA-udgang, S-VHS, DVI og HDMI 1.3. Sidstnævnte HDMI 1.3 er helt klart showstopperen, og med tanken om at der understøttes HDCP indhold over denne udgang – eller DVI-udgangen – bliver forventningerne ikke mindre.

Ydelsen:

Ydelsen på chipsettet er helt klart et kig værd. Som AMD understreger - og med rette - så fokuseres der alt for ofte på spilydelsen fra almindelige grafikkort i forhold til ydelsen fra integreret grafik. De fleste brugere her på siden vil nok hævde at integreret grafik slet ikke duer til spil, men salgstallene viser klart at i butikkerne er det integreret grafik der sælger. Langt størstedelen af færdigsamlede computere leveres med integreret grafik og det gør området yderst interessant at være førende på.

AMD har samlet nedenstående test-setups, der sammenligner 690G chipsettet mod NVIDIA's og Intel's konkurrerende løsninger.

I testen sammenlignes der i applikationerne 3DMark05, AquaMark, Half-Life 2 og FarCry.

3DMark05 og AquaMark viser begge klare sejre til AMD's nyeste chipset. Mellem 30% og 50% forbedring er der at hente, hvilket bestemt er en del i dette segment.

Half-Life 2 efterlader Intel's løsning langt bagude og det er faktisk yderligere imponerende, da Half-Life 2 ofte viser sig særdeles CPU-afhængigt. Faktum er dog, at vi her ser så lave framerates at processorerne sagtens kan levere data nok.

FarCry giver de tre chipsets noget at se til, da applikationen er meget grafikkorts-afhængig. Igen en klar sejr til AMD 690.

At AMD har valgt disse fire applikationer, er dog utvivlsomt fordi at det er her vi ser den absolut bedste side af chipsettet.

Ovenstående er lånt fra Klavs S’ artikel omhandlende AMD690. For de interesserede kan hele artiklen læses på følgende link:

http://www.hwt.dk/test_show.asp?id=7001