Test: Spire Pininfarina SP-ATX-PALU/S

Kabinetter d.  31. august. 2007, skrevet af cornerrage 2 Kommentarer.  Vist: 10525 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Spire
DK distributør: Comway

 Design:

Aluminiums kabinetter er i dag et ret almindeligt syn, nok takket være producenter som Lian-Li og Silverstone. Spires kabinet er også beklædt med en krop af aluminium, hvorimod sider, HD skuffer etc. er lavet af 1mm stål. Derudover er der den sorte kant på siden af fronten, som er lavet af solidt plastic.

Når Spire skriver at de har lavet et kabinet der er solidt skriver de det fordi det er sandt, 6mm alu hvor man normalt nøjes med at bruge 2 - 5mm. Det gør det lidt sværer for lyden at komme igennem og så øger det selvfølgelig også vægten en smule.

 

Kabinettet står med en flot blå finish, med flotte kurver der hvor det er aluminium. Det skinder næsten og kan være svært at fange på billeder. Siderne er anodizeret sort, pånær selvfølgelig plastic delen som bare er sort. Siderne er svære at tage af, i stedet åbner de udad som var det en sommerfugl. Det gør det let at komme til bundkortet. Desværre er det ikke altid lige nemt at åbne siderne, de virker ikke som om de passer helt til og der skal altså bruges lidt kræfter for at åbner.

I fronten er der to døre. Den ene skjuler 3 x 5,25”, 2 x 3,5” og den anden skjuler I/O panelet.

Den store låge åbnes let og føles dejlig solid takket være 6mm alu og plastic indenunder. Desværre har den lille magnet, som ses som den lyse bjælke på lågen, en tendens til at falde af. Der følger ikke optisk drev skjuler med.

Ovenpå toplågen er tænd/sluk og reset knapperne også, de føles solide. Her sidder status indikatorene også, de lyser blåt.

 

 

Toplågens åbnemekanisme er rimelig simpel. Man løfter op, og en plade falder i hak. Når man så skal lukke igen skal man have hele klørfem op og vifte den væk. Det virker lidt billigt og det er lidt en skam når lågen ellers virker ret godt.

Under lågen finder man 2 stk. usb, 2 x 3.5mm jack til mikrofon og lydudgang og et firewirestik. Det venstre usb stik er dog ret skævt og det vidner om dårlig samlings kvalitet.

Til sidst kan det nævnes at der, bag fronten, sidder en 120mm blæser. Den suger luft gennem nogle anonyme riller i siden og under kabinettet. Der er ikke støvfilter på.

 

Bagtil ser vi at Pinninfarina har forsøgt at undgå de kedelige computergrå bagender. Vi har stadig den solide aluminium og den dækker næsten hele bagenden, desværre har de ikke farvet stålet sort eller blåt.

Allerede her kan vi se hvor bundkortpladen skæres. Der er et fint snit gennem som desværre også begrænser pladsen til blæseren, derfor kun en 80mm.

På billedet ses også håndtaget på højre side. Håndtaget virker løst og hele siden kan virke lidt slatten når man lukker den.

Forsøger man at åbne siden med bundkortet begynder man straks at lede efter den skrue der skal løsnes, desværre er det pga. bagpladens vægt at hele siden bliver lidt skæv. Det resultere i at man skal hive lidt hårdt for at åbne den side. Håndtag og mekanisme er identisk med højre side.

 

Åbner man højre side ser man en usædvanlig ting: Der sidder en arm og blokere udsynet. Denne arm kan huse en 80mm uden brug af skruer. Man fristes til at tro at blæserholderen kan glide op og ned af armen, det kan den dog ikke. De tre pinde bruges til at trykke ned mod pcb på grafikkort for at stabilisere dette. Det virker forbløffende godt. Pindene er udstyret med en lille stribe gummi forenden, der minimere rystelser og sikre et bedre greb.

Derudover ses den store fan duct. Allerede nu spotter vi problemer med store køleløsninger, men den kan selvfølgelig afmonteres.

 

Her ses kabinettet med armen fastmonteret.

 

Tager vi bundkort siden ned ser vi en fin lille detalje. Det sorte der kan ses lige til højre for dørmekanismen er nemlig gummi, det har til funktion at absorbere de rystelser fra bundkortet der evt. kunne manifestere sig i kabinettet. Det er simpelt, men smart.

På bundkortpladen er der nogle små U formede broer. De kan klikkes af og sættes på et andet sted hvis det behøves. De fungerer som spacers men virker betydeligt bedre og er mere mobile.

PCI brackets er desværre ikke toolless, de skal afmonteres traditionelt med en skruetrækker.

I venstre side kan man lige ane endnu en 80mm blæser ud for harddisk buret, på trods af at det ligner en 15mm er den altså de normale 25mm i dybden. Dens placering er dog lidt underlig.

Kigger vi på indvendigt kan vi se 4 x 5,25” pladser, den øverste er dog benyttet af I/O panelet. I midter buret er der plads til 2 floppy og 1 harddisk. Nu kommer svaret på den førnævnte blæsers lidt mærkværdige placering. I midterburet, som den sidder ud for, kan man som sagt ikke installere mere end 1 harddisk. Dvs. at blæseren reelt set maksimalt kan køle 1 harddisk og 2 diskettedrev, den bliver altså lidt overflødig.

I de øverste bure er der en type plastic lås der låser drevet fast vha. nogle små pinde der kiles ind hvor man normalt ville bruge skruer. Til sidst låser man positionen ved at dreje den cirkulære udformning en halv omgan.

Nederst har vi endnu et harddisk bur, det er låst fast af en meget stram tommelfingerskrue, og en lille låsemekanisme. Det kan huse 3 harddiske og sidder lige bag ved den 120mm blæser der sidder i front. Modsat de andre to bure, bruger det nederste bur skinder. Man presser en skinde på hver side af sin harddisk, og presser den så ind. Det er ret simpelt og det virker udemærket, men hvorfor 2 forskellige metoder i ét kabinet?

Det nederste bur kan dreje ca. 45 grader for at forenkle harddisk installationen.

 

Allernederst gemmer toolboxen sig, den er lidt svær at få ind, ud og åbne.

Her ses også de buede hjørner, de er ikke konsekvente over hele kabinettet, desværre. Det giver nemlig en falsk tryghed af at man ikke skær sig på kabinettet.

Jeg forsøgte at demontere fronten, men det ville være et gigantisk arbejde hvis kabinettet skulle være i... funktionel stand efter.

Goaguy
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-09-2007 21:36:45
Svar/Indlæg:
3410/199
Til den pris var mit valg nok faldet på noget Antec P18x.

Pininfarina skal nok holde sig til Alfa Romeo og Ferrari. Der går det noget bedre. 🙂


teko
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-09-2007 16:54:16
Svar/Indlæg:
873/19
Syns det er en superfed idé med sidepanellerne, men var nede hos en lokal it-pusher, og der sad de sjovt nok på, de trænger nok til lidt styrke trænning dernede :p

Kønt ved jeg ikke om jeg vil kalde det, kan finde mange andre der er pænere, og udover det højre panel, kan jeg ikke se det har noget der skulle gøre det videre atraktivt..