Test: Raidmax Smilodon Kabinet

Kabinetter d.  07. november. 2007, skrevet af Mr. Anderson 9 Kommentarer.  Vist: 16706 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Raidmax
DK distributør: PCB.SE

Design

 

Kabinettets ydre

Kabinettet er udført i stål, dog er der brugt hård plastik til fronten. Fronten virker alligevel solid, hvilket man kan være uheldig at den ikke er i visse tilfælde. her snakker jeg selvfølgelig om andre kabinetter jeg har haft erfaringer med. Fronten er lavet som en låge, der åbner til højre. Størstedelen af lågen er i plastik, men der er også en del af den der er i aluminium. Måden lågen holdes fast på, er med to svage magneter, hvilket er en god løsning. De tre ''tænder'' på frontlågen lyser blåt ved hjælp af 3 blå dioder. her bliver jeg simpelthen nødt til at nævne den smarte harddisk indikator. måden denne fungere på, er at den midterste blå tand skifter farve til rød når harddisken arbejder. Ganske smart. der er også en streg der lyser blåt helt ovre til venstre, der følger kabinettets lodrette side fra top til bund. Rigtig fedt design synes jeg.


Kabinettet har et vindue i siden, hvor der er plads til at montere 2 stk. 80 mm. blæsere. den ene bliver dog nødt til at sidde i en holder, hvilket jeg synes er meget smart, da man slipper for at bruge skruer. Det er jo trods alt et tool-less kabinet. En ting jeg ikke bryder mig så meget om, er den sorte plade der går fra bagsiden af kabinettet, tværs over plexiglasset og op til fronten. Men heldigvis har raidmax gjort sådan, at man har mulighed for at fjerne denne plade, men så kan man ikke have to blæsere i siden, kun én. Måden man åbner kabinettet er noget unik. jeg har i hvert tilfælde aldrig set det før. Der sidder et håndtag i toppen af siden som man kan hive i, og så folder siden ned, ligesom når man åbner en kuffert. Det samme kan man gøre i den modsatte side. det er den ting ved kabinettet jeg allerbedst kan lide. For bundkortet følger nemlig med ud når du folder den side ned. Nu kan putte ledninger og komponenter i bundkortet meget lettere.

 

Kabinettets Indre

Først og fremmest, må jeg indrømme at jeg er lidt ked af de farver Raidmax har valgt til drevholderne samt blæserholderne. Havde de været rigtig smarte, så havde de lavet dem sorte i stedet for lyseblå. Som jeg har fået at vide fra en bruger herinde, så ligner det jo legoklodser med de farver. Det kan jeg ikke andet end at give ham ret i. Når det så er sagt, er der egentlig ikke mere negativt at sige om kabinettet. Som jeg har nævnt, bryder jeg mig ikke om den store sorte metalbøjle der går tværs henover kabinettet. Den kan man heldigvis pille af (Nu er der ikke mere negativt). Der følger en lille ''værktøjskasse'' med til kabinettet, der ligger gemt under harddiskholderen, som desuden kan tages ud af kabinettet hvis man lyster. I denne kasse finder vi beslag til harddiske, skruer og en højtaler til bundkortet. Ganske fint og praktisk, også meget unikt.
Kabinettet byder også på et udemærket airflow, da der medfølger 1 x 120mm LED blæser, og 3 x 80 mm blæsere, hvor den ene er en LED blæser. 120mm blæseren sidder nederst i fronten, og de 3 80mm blæsere sidder henholdsvis bagest i toppen, lige ud for processoren og lige ud for grafikkortet.  Disse blæsere siger, af hvad jeg er vandt til, ingenting. De kan høres, det skal der ikke herske tvivl om, men de larmer ikke som man kan være uheldig at de medfølgende standardblæsere kan gøre i et sådant kabinet. Jeg kan nævne Aspire X-Plorer som et rigtig godt eksempel.

 

 


 

Montering


Monteringen af alt hardware gik nemt og smertefrit. Jeg oplevede ikke at noget var besværligt overhovedet. Bundkortet bliver sat i som det plejer at blive sat i, netop vha. de små gevindskruer. Til dem der ikke ved hvad det er, har jeg postet et billede ovenover. Ved montering af strømforsyningen, lagde jeg dog mærke til noget anderledes end hvad jeg var vant til. Der er nemlig en lille holder til strømforsyningen så det er ekstra nemt at sætte skruer i. Jeg plejer altid at bøvle sådan med lige præcis montering af den, men det gik som en leg med dette kabinet. Drevene var det letteste af det hele. Meget simpel procedure. Fjern drevholderen, skub drevet i og put holderen på igen, så rykker drevet sig ikke. Smart smart. Man kan vælge, hvis man vil, at sætte sin harddisk fast med de medfølgende beslag, men jeg satte bare drevet på en af drevpladserne ovenover. Der kune den fint sidde.

bornholm
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-11-2007 19:54:52
Svar/Indlæg:
2958/84
Hvilken hw var det lige i testede dette kabinet med. skide smart at sideren kan foldes ud, prøv så at smid et MB, cpu + en stor mother f***k af en cpu køler oven på og se så om at du kan lukke siderne igen :no: så må man afmontere hele skidette igen og begynde forfra på den helt traditionelle måde, som med et gammelt 80'er kabinet og så giver i den sølv :no:


Mr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-11-2007 19:57:27
Svar/Indlæg:
4107/224
#1 Det er testet med Intel Stock-køleren.


Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-11-2007 20:18:01
Svar/Indlæg:
6181/270
raidmax er ikke kvali, det er noget lavet i nær så god kvalitet såsom antec og coolermaster.
men lækkert at nogen gider at bruge tid på det


bornholm
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-11-2007 20:30:20
Svar/Indlæg:
2958/84
#3 helt fantastisk 😛


Mr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-11-2007 21:27:36
Svar/Indlæg:
4107/224
#3 Tro mig, jeg har prøvet det der er værre 😉


jmose
 
Moderator
Tilføjet:
07-11-2007 21:40:56
Svar/Indlæg:
3863/538
Jeg husker tydeligt da jeg samlede min første selvbyg i et CodeGen kabi.....Sikke en omgang... 🤣


TheReazepter
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-11-2007 13:19:44
Svar/Indlæg:
772/49
Jeg har dette kabinet.

Må sige jeg har været yderst tilfreds med det, og at bedømmelse efter min mening er helt fortjent:)


Mr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-11-2007 14:49:17
Svar/Indlæg:
4107/224
#7 Yes, positiv respons 😀

Det er nu også et flot kabinet ud fra prisen..


mp_3
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-11-2007 02:14:33
Svar/Indlæg:
3588/418
Jeg har et Raidmax Sagitta kabinet og der har aldrig været problemer med det.

Det er super fedt og godt !

//mp_3 😎