Test: Logitech Quickcam Pro 9000

Diverse d.  11. oktober. 2007, skrevet af Lockheed 6 Kommentarer.  Vist: 14469 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Logitech
DK distributør: Logitech

Testen

I denne del af testen har jeg taget billeder med Quickcam 9000 Pro under hvad jeg vil kalde ”normal” belysning. Normal belysning er en 60W pære monteret i loftet i et rum med hvide vægge på 10 kvadratmeter. Testen er foregået om aftenen, så der er ikke noget naturligt lysindfald fra vinduer eller lignende. Udover loftspæren, er der naturligvis baggrundsbelysningen fra skærmen. Testen er foretaget på en Dell XPS m1710 bærbar med en 17” Wide Screen.

Vi starter med et billede i laveste opløsning, 320*240:

Udmærket kvalitet, men temmelig grynet og ikke meget bedre end hvad de fleste 1. generations mobil telefoner kunne klare.

Næste trin er 640*480:

Allerede en klar forbedring. Billedet står noget skarpere end i den foregående opløsning.

Så går vi til kameraets maksimale opløsning, nemlig 2 megapixel:

Her er vi så kommet op i en kvalitet, der faktisk kan bruges til noget, rent billedmæssigt. Opløsningen er nu så god, at vi kan se en del flere detaljer end tidligere og farverne er mere rigtige.

 

Det sidste billede er taget med 8 megapixel opløsningen. Altså kameraets maksimale 2 megapixel opløsning kombineret med Logitechs software.

Her er jeg temmelig overrasket over kvaliteten af billedet. Hvor jeg tidligere har været meget imod, at bruge smarte ting som digital zoom og lignende, så gør Logitechs software det faktisk rigtig godt, og det viser sig, at 8 megapixel billedet, når man zoomer godt ind, faktisk er af en overraskende god kvalitet, også i forhold til kameraets ”native” opløsning på 2 megapixel.

De sidste billeder jeg har taget med Quickcam 9000 Pro, har jeg taget med kun baggrundsbelysningen fra computeren. Det er et 2 megapixel billede til venstre og 8 megapixel til højre.

         

Meget imponerende billedkvalitet, når man tænker på hvor lidt lys kameraet har at gøre godt med. Det beviser med al tydelighed, at Rightlight teknologien virkelig fungerer godt.

Det sidste billede er et 2 megapixel billede, taget med skærmens lysstyrke skruet helt ned.

Her er der simpelthen ikke lys nok, men jeg kan dog stadig anes derinde. Hvis man skal sidde i så mørkt et rum, vil jeg foreslå, at man altid har et fyrfadslys med, da det faktisk er nok til at kameraet kan tage nogle fornuftige billeder.

Kameraet kan naturligvis også optage videosekvenser. Dette kan det klare i opløsninger op til og med 1600*1200 eller 2 megapixels. I højeste opløsning kan det ifølge Logitech selv hælde 30 fps ud, hvilket er ganske glimrende for et webcam, men jeg kunne dog ikke få meget mere end ca. 26 fps da jeg testede det.

Bong21
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-10-2007 16:25:43
Svar/Indlæg:
64/27
Jeg har bare lige én kommentar du skriver "Ægte Carl Zeiss" Nu er det sådan at Carl Zeiss ikke laver objektiver mere, dog er firmanavnet solgt for nogle år siden efterhånden. Først solgt til Sony på den måde at de måtte bruge navnet, selvom det ikke var "ægte" objektiver
Derfor tror jeg heller ikke det er andet end navnet som er kommet på dette produkt.

- Niels Beenfeldt


bornholm
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-10-2007 19:01:53
Svar/Indlæg:
2958/84
Design, øhh ikke noget nytænkning i det (en cykellygte der er lagt ned) Logitech har mindst 20 forskellige webcam med det udsende. en klar 2'er max 3'er :no:


Miccim
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2007 00:58:04
Svar/Indlæg:
3233/128
Fin test...

Synes folk skal passe på med at rakke ned på testerne.... Ofte sidder folk bare og finder fejl for at kunne påpege dem, og det er der ingen grund til. Jeg ville ikke synes det var sjovt at teste et stykke hardware og så se at de eneste to kommentarer INTET har med testen at gøre, kun er lavet for at finde fejl. Det jeg bare vil sige er, at man skal passe på testerne ikke holder op med at teste for det ville være et stort tab... 🙂


Johnjohn
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-10-2007 19:46:55
Svar/Indlæg:
82/4
hej har lige prøvet mit Logitech Quickcam Pro 4000 i svagt lys og det lagger meget hvordan med Quickcam Pro 9000 i svagt lys ?
fin test ellers 🙂


Laurancm
 
Overclocker
Tilføjet:
28-10-2007 16:44:14
Svar/Indlæg:
1/0
Hvor køber man det til 570 kr? det billigste jeg har fundet det til var lige under 700 kr!


Lockheed
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-10-2007 15:28:45
Svar/Indlæg:
503/516
#4 Det lagger ikke ret meget i svagt lys. Med svag baggrundsbelysning, altså lidt mere end selve skærmens lys var der ingen lag.

#5 Har sendt dig et link

Mvh