Test: XSPC Delta vandkølehoveder

Køling d.  31. oktober. 2007, skrevet af Polarfar 13 Kommentarer.  Vist: 12134 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: XSPC
DK distributør: Coolbits.dk

Kassens indhold

 

Kølehovederne ankommer i hver deres lille papæske uden noget overflødigt blikfang. Det er sådan set OK at lave det på denne måde. Jeg vil hellere betale for et godt kølehovede end en flot indpakning.

 

 

Vi har fået de to kølehoveder som en del af et kit, der også indeholder slange, en UV-reaktiv anti-knæk fjeder og kølevæske. Det er jo ikke nok bare at inkøbe sine kølehoveder og så montere dem med lidt brugt haveslange og ½L vand fra hanen. Mere om det under montering.

 

 

Kigger vi lidt nærmere på CPU hovedet så afslører kassen følgende -

 

 

Ingen overraskelser her. Standard monteringskit med skruer og fjedre, og en beholder med kølesnask. Snask er det helt rigtige ord at bruge om den grå tyndskidsagtige gang blæver der kom ud af kanylen. Det lignede sovs der var begyndt at skille. Det var dog ikke tilfældet med den tilsvarende beholder i nordbrokittet, så jeg håber at det er en ener.

 

Kompatibilitet - Amd: AM2, A/462, 754, 939, 940
- Intel: LGA775, 478, 603/604
Materiale Kobber, forkromet messing
Dimensioner (BxHxD) -
Gevindtype G1/4"
Vægt 314g
 
                 

Der er sket lidt både med design og indmad siden sidst. Delta hovedet er et par millimeter højere end Extreme modellen og studserne er begge flyttet ud til kanten. Det giver plads til lidt længere gevind og et kryds-relief der passer perfekt sammen med monteringspladen. Kigger vi ned i selve kølehovedet er der også sket noget.

 

På billedet kan man tydeligt se at antallet af pins på kobberprofilen er øget betydeligt. Til venstre er et closup af bundpladen fra en Extreme model. Det der er opgaven når man skal designe et kølehoved er at få så stor overflade som mulig til at trække energi væk fra varmekilden. Det gælder både luft- og vandkøling. Ved at lave selve bundpladen som en alm. køleprofil til luft, får man en kæmpe overflade som man så kan spule vandet hen over. Det giver maksimal overførsel af varme til vandet, og så er blot et spørgsmål om at få tilstrækkeligt med tryk på vandstrålen og en god stor radiator til at afgive varmen til luften. Forskellen på Extreme og Delta er altså, at Delta hovedet har større overflade til at overføre varmen. Placeringen af studserne vil muligvis også kunne give en lille forskel i ydelsen, men jeg vil mene at man med dette "overflade-princip" har minimeret betydningen af den parameter.

Samme designmæssige princip er anvendt på Delta chipset køleren. Her er der dog samme afstand mellem pins'ne på bundpladen som på Extreme CPU hovedet.

 

 

Passer til: Chipset med klemmer med ca. 80 mm afstand på tværs, og chipset med hul-montering med ca. 55 - 75 mm afstand på tværs.

Der medfølger: Køleblok, kølepaste og monteringsdele. Der medfølger IKKE fittings - de skal købes separat.

 

Specifikationer  
Materiale: Kobber, forkromet messing
Gevind: G1/4"
Slangestørrelse: -
Dimensioner (BxHxD): 4,4 x 4,4 x 1,8 cm (uden fittings)
Vægt: 152g

 

 Der er sjovt nok ret stor forskel på efterbehandlingen af bundpladen på de to Delta hoveder.

 

 

Chipset køleren er blankpoleret, mens cpu hovedet er mere mat i overfladen. De små ridser man kan se skyldes min manglende rengøring af bundpladen efter brug. Det kan blive helt religiøst når man diskuterer overflade med vandkølingsentusiaster. Der er nogen der mener at alle ujævnheder skal væk og man bør planslibe både cpu og kølehoved med korn 1600 papir. Det mener jeg er noget ævl. En mat overflade må være at foretrække da den vil have en større overflade end en spejlblank - og her snakker vi ujævnheder i tusindedele millimeter. Den eneste grund til at man skulle planslibe en cpu skulle være hvis selve cpu'en er lidt skæv så der ikke er mekanisk kontakt.

 

MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 08:47:40
Svar/Indlæg:
5421/53
God test, Da helt klart de køle hoveder jeg vil købe, når jeg nu skal ha vand engang :)


Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 08:53:15
Svar/Indlæg:
6181/270
neeeeej hvad har vi her?? 🤣

mega lække test polarfar


MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 09:17:59
Svar/Indlæg:
5421/53
Ja den er virkelig fed :D


riska
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 11:43:28
Svar/Indlæg:
7241/274
Chipset hovedet kan også benyttes hvis der kun er 2 bøjler til at hægte fast i og cpu hovdet koster kun 295kr her

http://coolbits.dk/product_inf...


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
31-10-2007 11:57:54
Svar/Indlæg:
2309/846
#4
Hvordan vil du montere det så det er stabilt. Det pres en bøjle kan levere ned mod bundkortet er ikke ret kraftigt, og slet ikke nok til at modsvare det tryk der er fra slangen. Personligt ville jeg ikke turde binde an med det.

Det er da bare kanon at han sætter prisen ned med 50kr. Det er Coolbits.dk der har lånt os kølehovedet 🙂


riska
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 13:01:29
Svar/Indlæg:
7241/274
Jeg bruger bare begge klips så spænder det fint altså 2 klips i samme bøjler


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
31-10-2007 13:12:12
Svar/Indlæg:
4741/1690
Coolbits har netop oplyst at XSPC lige har frigivet version 2 af Delta CPU hovedet med forbedret flow :)


The Boss


PsYcHo
 
Overclocker
Tilføjet:
31-10-2007 15:16:57
Svar/Indlæg:
290/25
God test vil jeg sige! Det er nok det første kølehoved (selvom jeg ikke har set mange), hvor jeg synes de tænker logisk mht til udformningen. De har prøvet at skabe et kølehoved med et så stort overflade areal, som muligt. Det er ikke tit man ser det synes jeg.. Men sjovt nok er det rent logik, da varmen kan fordele sig over en større overflade..

Men selvfølgelig skal der også være et godt flow, men er det virkeligt nødvendigt, når nu vand kan optage utrolig meget varme, hvis bare man har et system som kan køle vandet tilpas godt ned igen?


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
31-10-2007 16:47:17
Svar/Indlæg:
2309/846
#6 det vil kræve at du har to ens bøjler. De to der følger med her er modsat rettede og passer derfor ikke sammen i samme huller.

har du et billede af det ?



riska
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 22:57:08
Svar/Indlæg:
7241/274
Jeg har også 2 stk chipset hoveder et der er moddet til mit 8800ultra xxx og derfra har jeg taget det ene spændebånd


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
01-11-2007 11:02:22
Svar/Indlæg:
2309/846
#10

du syntes altså at det var værd at viderebringe en totalt fejlagtig oplysning, der munder ud i at man skal købe to styks kølehoveder for at montere et enkelt.


riska
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-11-2007 13:58:56
Svar/Indlæg:
7241/274
Nej jeg siger bare at man sagtens kan montere hovedet med en klips men jeg bruger 2 da jeg har 2 hoveder hvor det ene er moddet til at sidde på mit 8800ultra jeg nævnede ikke noget om at man skulle købe 2 hoveder for at montere et.
Det kan sagtens side med en bøjle bare man er forsigtig med at slangen ikke vipper hovedet


M@D-M@X
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-11-2007 15:59:07
Svar/Indlæg:
477/254
Jeg har også det hoved på CPU'en og det er fanme et nice kølehoved til prisen.
Monterings pladen er dog lidt stor men den kunne godt være der på mit P5K