Omkring understøttelsen af FSB, så er dette naturligvis relevant for Core 2 processorer med 1333Mhz FSB, men der er også en anden detalje. X38 understøtter nemlig native alle 45nm baserede processorer, hvilket betyder den kommende ”Penryn”-familie. Penryn er et 45nm die-shrink af Core 2 arkitekturen, men med en række ydelsesforbedrende teknologier. Processornavnene ventes Intel at afsløre om kort tid, men indtil nu kendes de underkodenavnene Yorkfield (quad-core) og Wolfdale (dual-core). Langt de fleste P965- og P35-baserede bundkort skulle virke fint med 45nm processorerne, men det kan være at disse skal BIOS-opgraderes inden dette indtræffer. Med X38 slipper man for dette, da det er et krav til bundkortprodcenten af supporten er på plads.
Men den vigtigste feature på X38 må nok siges at være supporten for PCI Express 2.0. PCIe 2.0, som specifikation oftest vil blive betegnet, er – ikke overraskende - en videreudvikling af PCI Express 1.1. PCIe 2.0 vil først og fremmest være fuldt ud kompatibel med alle eksisterende PCI Express baserede grafikkort, hvilket bestemt er positivt. Man slipper altså for problematikken, da man overgik fra AGP til PCIe.
PCIe 2.0 fordobler båndbredden fra 2.5Gb/s til 5Gb/s, hvilket naturligvis hæver loftet for kommende grafikkort. Endnu er der ingen grafikkort, der til fulde har udnyttet begrænsningerne i båndbredde på PCIe 1.1, men det er kun et spørgsmål om tid.
I X38 chipsettet har valgt at hoppe med på dual PCIe X16 vognen – man fristes til at sige endelig. NVIDIA har tilbudt dette i lang tid, men nu kommer Intel altså med samme teknologi. Et PCIe X16 slot giver mulighed for at overføre 16GB/s (8GB/s hver vej). Begge PCIe X16 slots er koblet til direkte via Northbridgen, hvor NVIDIA i lang tid koblede det ene PCIe X16 slot til via Southbridgen og lod deres interconnect imellem North- og Southbridge stå for den videre kommunikation. At begge PCIe X16 forbindelser kører via Northbridgen skulle i teorien være det hurtigste, men det har været svært at påvise et mærkbart ydelsestab i NVIDIA’s løsning.
Fakta er dog at Intel med dette tiltag giver CrossFire teknologien endnu bedre udfoldelsesmuligheder end tidligere og endnu er SLI ikke understøttet. Intel har dog fremvist et pre-produktions setup med X48 chipsettet, der benyttede tre NVIDIA grafikkort, så det kunne tyde på at X48 bliver den endelige sammensmeltning af SLI og Core arkitekturen.
Imens Northbridgen er fyldt med teknologier, så har Intel valgt at holde igen og benytte den kendte ICH9 Southbridge til X38. ICH9 så vi først på P35 chipsettet og det er en ganske gedigen Southbridge.
Intel har udvidet fra 4 til 6 S-ATA porte i ICH9 og denne gang er der nu også inkluderet understøttelse for eSATA i chipsettet. eSATA giver stor fleksibilitet og vi vil uden tvivl se eSATA på en lang række produkter. Således har MSI med deres P35 Platinium lavet et bundkor, hvor der er fire SATA forbindelser til chipsettet på selve PCB’en og så to eSATA forbindelser på bundkortets I/O-panel.
USB 2.0 er stadigvæk standard, og 12 USB 2.0 porte vil være at finde i chipsettets Southbridge. PCI understøttes stadigvæk og det samme med PCI Express, hvor chipsettet understøtter 6 PCI Express x1 forbindelser fra Southbridgen. Det er vigtigt at bemærke at selvom X38 chipsettet tilbyder PCIe 2.0 så er dette kun i de to X16 forbindelser til Northbridgen – i Southbridgen er det stadigvæk PCIe 1.1 som hersker. Dette er nu også helt fint, da man indtil videre ikke behøver mere båndbredde her. Med rygterne om triple-grafikkort setup fra både AMD og NVIDIA, så kan dette dog ændre sig.
Intel’s High Definition Audio kører videre i ICH9 og vi får også Gbit LAN. Dual Gbit LAN vil Intel ikke tilbyde, men mange producenter tilbyder naturligvis dette via en tredjeparts controller.
Tak til Klavs S for afsnittet om chipset