Test: Archos 605 WiFi

Lyd d.  15. januar. 2008, skrevet af Pizzadude 4 Kommentarer.  Vist: 12851 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Plantronics
DK distributør: Ergotel.dk

Test

Der følger faktisk slet ikke noget software med til Archos 605, overførsel af filer til afspilleren fungerer udelukkende ved plug and play. Man skal ikke gøre andet end at tilslutte USB kablet til computeren, og så genkendes den indbyggede hukommelse på 4 GB som et nyt drev. Her kan man så lægge sine filer i en række standardmapper, eller selv oprette nye. Hvis man har isat et SD kort, genkendes dette som et drev for sig selv.
Efter nogle timers opladning i USB porten er afspilleren klar til kamp, og efter at have lagt nogle videoklip og mp3 filer over på den tænder jeg forventningsfuldt for den. Jeg bliver mødt af en startmenu hvor jeg kan vælge mellem diverse muligheder. Jeg starter fra en ende af og ser på lyden som det første.

Lyd

Selve det at afspille lyden er intet problem, man kan sortere de lydfiler man har lagt ind efter kunster, album, genre og så videre, det fungerer lidt ligesom man kender det fra f.eks. Media Player. Her kan man selvfølgelig også oprette playlister, det er nemt at finde ud af, men selve det at flytte rundt på filerne og den slags er lidt besværligt. Men det er det jo for det meste på medieafspillere.
Jeg starter med at lytte lidt til den lyd, som den indbyggede højtaler kan producere. Højtaleren er rimelig lille hvilket lydkvaliteten bærer tydeligt præg af, for den er langt fra imponerende. Den er dog fin nok, hvis man f.eks. lige skal vise et lille videoklip til vennerne. Jeg havde dog heller ikke forventet det store af denne lille højtaler.
 

Jeg sætter de medfølgende høretelefoner i afspilleren, og prøver at spille et par numre. Ikke helt uventet er lyden ikke for god, det er tydeligt at de medfølgende høretelefoner er billige og af dårlig kvalitet. Jeg vil ikke pine mine ører mere, og sætter i stedet et ordentligt headset til. Tilfældigvis har jeg et Plantronics Audio 770 ved hånden, hvilket jeg vil bruge til resten af lyttetesten.
Det var straks meget bedre, med et ordentligt headset er lyden faktisk rimelig god, den kan sagtens tage kampen op mod de fleste andre bærbare afspillere. Og med den indbyggede 5 bånds equalizer kan man selv ændre på indstillingerne, hvis man skulle have lyst.

  

  

Video

Skærmen er absolut et stort plus ved denne afspiller. Opløsningen på 800 x 480 passer godt til skærmstørrelsen, og kvaliteten er helt i top. Betragtningsvinklen er også i top, næsten lige meget hvordan man vender og drejer den, kan man se hvad der forgår på skærmen. Det skal dog siges, at skærmen giver en del genskin i stærkt sollys.

Jeg starter med at afspille et par podcasts fra DR. MPEG udgaven af Task Force nægter den at spille, og afspilleren går simpelthen i stå når den prøver at afvikle den. Det går meget bedre med AVI udgaven, og afspilningen går uden problemer. Det er meget tydeligt, at disse podcasts er af en ringe kvalitet, så jeg prøver med en anden AVI film i høj kvalitet. Nu kommer den gode skærm rigtig til sin ret, efter at have justeret lidt på brightness kan jeg ikke komme i tanke om noget negativt om billedet, det står ganske enkelt perfekt.

En tur på nettet

Med den indbyggede Opera browser og trådløst netværk kan man også gå på nettet med Archos 605 WiFi. Det skal jeg selvfølgelig prøve, så jeg sætter den til at lede efter mit trådløse netværk. Det finder den rimelig hurtigt, og efter at have indtastet adgangskoden er jeg på nettet.
Det første jeg bliver spurgt om, da den bliver tilsluttet nettet, er om jeg vil opdatere firmware, og det vil jeg selvfølgelig godt. Det hele foregår automatisk, og efter et par minutter er firmware blevet opdateret.
Som sådan er det er udmærket ide, at man kan bruge sin medieafspiller til at gå på nettet, hvis man lige skal tjekke sin mail eller lign. Men på Archos 605 WiFi er det en langsommelig affære, det tager et godt stykke tid at indlæse en ny side. Og det er også rimelig besværligt at navigere rundt på siderne. Da tingene på siderne er små kan man let komme til at ramme en forkert knap, og at læse en tekst er en regulær udfordring, hvis man ser bare en lille smule dårligt.
Browseren er okay, hvis man kun lige skal tjekke sin mail, men hvis det er mere end det man vil, så går det simpelthen alt for langsomt.
 
Kan den mere?

Ja det kan den faktisk, man kan installere en række såkaldte Widgets på den. Lige nu kan man f.eks. hente en RSS-newsreader, en regnemaskine eller en notesblok til den. Der er ikke noget af disse Widgets som undertegnede finder specielt interessante, men ifølge Archos kommer der flere til senere. Archos 605 WiFi kan desuden afvikle små flash spil, og andre spil som kan købes hos Archos.
Det er kun de mest almindelige filformater, som Arcos 605 WiFi understøtter som standart. Hvis man gerne vil afspille andre filformater, kan man tilkøbe en af to plugins, som giver flere muligheder. Hver af disse plugins koster 20 Euro, altså ca. 150 kr. På et eller andet plan er det okay, at man selv kan tilkøbe det man har brug for. Men jeg synes lige så godt de kunne have inkluderet det hele fra starten, og så måske hævet prisen en anelse, for det er surt at skulle betale ekstra for at kunne udnytte sin medieafspiller fuldt ud. Det skal siges, at web-browseren heller ikke er standard, og denne koster 30 Euro (Ca. 225kr) at tilkøbe.
Ud over plugins er der en del tilkøbsudstyr man kan investere i. Man kan f.eks. købe en dock, så man kan optage direkte på Archos 605 WiFi fra TV eller dvd afspiller. Eller man kan købe en FM radio, hvilket man efter min mening lige så godt kunne have implementeret direkte i afspilleren fra starten af.
Billeder kan den selvfølgelig også vise, hvilket skærmen som sagt er rigtig god til. Afspilleren har nogle indstillingsmuligheder, som gør at man kan gøre afspilleren lidt mere personlig. For eksempel at man selv kan vælge baggrundsbillede til startmenuen, og selv kan sætte farvetemaet.

Batteriet

Batteritiden er sat til at være 17 timer for musikafspildning og 5.5 timer for videoafspildning. Den faktiske batteritid er lidt mindre, men batteriet klarer det fint efter min mening. Der er dog et par negative ting at sige om batteriet. Batteriet kan ikke udskiftes, hvilket man godt kunne have ønsket det var, da de jo taber kapaciteten med tiden. Opladningen foregår via USB porten, hvilket ikke altid er særlig praktisk. Man kan tilkøbe en oplader til stikkontakten, det koster jo så ekstra og desuden skal man også have en dock, for at kunne bruge den.

Hele9us
 
Overclocker
Tilføjet:
15-01-2008 02:04:11
Svar/Indlæg:
311/38
Der er også en Archos med indbygget Videokamera har jeg set.

Kunne være fed nok gadget... Selvom den er lidt pricy.


sorte_fyrste
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-01-2008 21:42:25
Svar/Indlæg:
219/21
Kunne i ikke tage et billede af den sammenlignet med et eller adnet? en lighter eller en pakke tændstikker?


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
15-01-2008 21:51:39
Svar/Indlæg:
5363/442
#2 Det er desværre ikke muligt. Men målene står jo under specifikationer, så du kan selv se hvad de svarer til i forhold til hvad du nu synes 🙂


Eskimow
 
Overclocker
Tilføjet:
17-01-2008 20:50:34
Svar/Indlæg:
431/38
GAMMELT PRODUKT, jeg synes længe at have ventet på tests af Archos produkter:P