Test: Logitech Squeezeboks

Lyd d.  10. januar. 2008, skrevet af Pizzadude 9 Kommentarer.  Vist: 11398 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Logitech
DK distributør: Logitech.com

Konklusion

Det har helt klart været spændende at teste Logitechs seneste version af deres Squeezeboks. Den lille boks kan alt hvad man har brug for, og lidt til. Så hvis man gerne vil streame sin musik trådløst, er Squeezeboksen helt sikkert værd at overveje. 

Innovation/Teknologi – 3
Trådløs streaming af musik er ikke nogen nyhed, og lignende produkter har været på markedet længe. På nuværende tidspunkt er Squeezeboksen i sig selv heller ikke nogen nyhed, og den seneste version byder ikke på noget som for alvor er nyskabende. Når det er sagt er det et spændende produkt, som mange kan have glæde af.

Bundle – 3
Der følger desværre ikke så meget med Squeezeboksen, der er dog det som der skal være for at få glæde af boksens funktionaliter. Der burde måske nok have været en cd med software med i pakken, men da dette let hentes på nettet, er dette ikke det store problem. Jeg synes rigtig godt om fjernbetjeningen, og om den udførlige guide, men det bliver ikke mere end til et jævnt tretal for bundle.

Design – 5
Jeg synes rigtig godt om designet, rene linjer og en flot finish hele vejen rundt. Det eneste som for alvor er ændret designæssigt fra tidligere versioner, er fjernbetjeningen. En kærkommen ændring, som er med til at trække designkarakteren helt til tops.

Software – 3
Det lille program SlimServer fungerer rimelig godt, det kører fint i baggrunden, uden at man lægger mærke til det, og det har de funktionaliteter, som det skal have. Et fint lille stykke software, men ikke noget som imponerer voldsomt.

Ydelse - 5
Ydelsesmæssigt ligger Sqeezeboksen højt, lydkvaliteten kan man ikke sige så meget til, for den er simpelthen uovertruffen. Mit samlede indtryk, af hvordan menuer og så videre fungerer, ligger også højt på skalaen, så et fortjent femtal får Squeezeboksen for ydelsen.

Pris - 3
Prisen på en Squeezeboks ligger på ca. 1800 kr, en høj pris ville mange nok mene. Jeg er til dels enig i dette, da hovedfunktionen, trådløst at streame musik, er en forholdsvis enkel opgave. Jeg finder dog at Squeezeboksen er et meget gennemført produkt, med en super lydkvalitet og et flot design og dette gør at prisen ikke er  urimelig. 


 


 

UK Summary

It’s been a very exciting experience, reviewing Logitech’s latest revision of their Squeezebox. The little unit has everything that you need, and then some. If you’re looking for a streaming solution for wireless music, the Squeezebox should definitely be on the top of your list.

Innovation / Technology – 3 points

Products streaming music using wireless technology has available for quite some time. The Squeezebox itself is not new, as earlier versions are available. The newest revision doesn’t even add anything truly new to the series. It is however, an exciting products with the potential to please a lot of customers.

Bundle – 3 points

The enclosed bundle is fairly limited. Whatever needed to make full use of the functionality of the Squeezebox is available; however, the software has to be downloaded from the Internet. The software really should have been available on an enclosed CD-ROM. The remote control unit is really nice, and so is the thorough guide.

Design – 5 points

I really like the physical design of the Squeezebox. It has straight lines and a beautiful finish all the way around the unit. The only mayor change from the previous version is the remote control. It’s a most welcome improvement helping to max out the score.

Software – 3 points

The small application SlimServer does its job well. It runs in the background, not interfering the user session, while providing the needed functionality. A nice piece of software that doesn’t much exceed expectations.

Performance – 5 points

From a performance perspective, the Squeezebox ranks very high. The sound quality is excellent, leaving little room for criticism. My overall impression is very good, granting the Squeezebox a well deserved 5 points for its performance.

Price – 3 points

The price of the Squeezebox is in the neighborhood of 1,800 DKK. That’s a fairly substantial price, most would agree. I am partial to agree, as the main function; streaming music, is a simple task. The Squeezebox is an excellent product though, with superior sound quality and a beautiful design, justifying the arguably high price.

 



Test: Logitech Squeezeboks
Innovation / Teknologi3
Bundle - Tilbehør3
Design - Layout5
Software - BIOS3
Ydelse5
Pris3
Samlet73%
Award

Læs om vores forklaring på ratingen her

Read about our ratings here
Illgor
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-01-2008 09:06:43
Svar/Indlæg:
512/68
Fin test af et efterhånden aldrende produkt, men fint nok!
Og skal lige siges at den nye version nu heller ikk er så ny, det er bare logitech der har opkøbt den af Slimdevices og så sat sit logo på.
Men en test er bedre sent end aldrig:D

Jeg har selv denne vidunderlige maskine og må sige ? til din kritik af søgning direkte på squeezen, da dette foregår utroligt nemt og MEGET hurtigt. 4-5 tryk og man har sit ønskede album kørende, 1-2 tryk og man har radioen igang hvis den er gemt via slimserver.
Men det er måske en smagssag.

Ellers fin test og du kommer rundt i flere funktioner og der er som sagt et HAV af funktioner til denne dejlige box.

Angående karakterene så var dette produkt faktisk noget af det første af sin slags da den kom ud, men sefølig er den seneste version kun en opdatering.
Til prisen kan jeg ikke sige andet en undren, da du selv skriver at du ikke kan høre forskel på direkte lyd fra din cd og så squeezen - hvilket jo må betyde at det er en høj kvalitets DA konverter der sidder i. Så jeg må sige at der absolut ikke kan siges noget til prisen i forhold til hvad man får. (Det samme må vel være indenfor feks gfx. Et 8800gts er jo klart dyrere end et 7300gt - selvom de i bund og grund kan det samme! - men derfor siger man jo alligvel at 8800gts er et billigt highend gfx!)

Nå, men takker for den fine test og håber på at se flere gode test af lignende produkter i fremtiden...



Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
10-01-2008 11:07:46
Svar/Indlæg:
5363/442
Er helt enig i at måden at søge på er fin, men jeg synes stadig at det er lidt bøvlet uden tastetur, hvis du forstår hvad jeg mener.
Som du selv siger, så er det jo ikke ligefrem et nyt produkt, og på nuværende tidspunkt er det jo ikke specielt nyskabende. Med hensyn til prisen, så er det jo et spørgsmål om hvad man lægger vægt på. Ydelsen er helt i top som jeg også skriver, og det er virkelig topkvalitet, hvilket også kommer til udtryk i karakteren for ydelse. Men igen, så er prisen en kende høj når man tænker på de alternativer der findes.
Beslutningen om priskarakteren er taget ud fra at karakteren 2 er lidt under middel, hvilket jeg synes rimeligt. En karakter på 3 (lidt over middel) kunne i mine øjne også godt retfærdiggøres, men jeg hælder alligevel mest til en to'er :)

Tak for rosen og den konstruktive kritik, det er den slags som gør vi kan lave bedre anmeldelser i fremtiden :)


sanborn
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-01-2008 15:27:51
Svar/Indlæg:
40/7
Samlingen med andre produkter er der vel egentlig ikke.

Soundbridge som ligger tættest på Squeezebox lyder bare ikke halvt så godt og så er der jo selvfølgelig Rolls Roysen Sonos men hvem har den slag penge.

Så Squeezeboxen er vel egentlig det eneste reelle at benytte sig af, hvis man da ikke vælger at sætte en bærbar PC i stuen. (Konen er sikkert rigtig glad for at have en PC'er til at stå og summe i hjørnet når hun skal strikke/læse en bog)


[G.N.U.]
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-01-2008 11:37:01
Svar/Indlæg:
2175/21
#3 man kan jo gøre dem så støjsvage at de ikke kan høres henne i hjørnet....


DotMatrix
 
Superbruger
Tilføjet:
16-01-2008 10:36:05
Svar/Indlæg:
345/63
cool ide og fedt produkt, men den koster jo 3 gange så meget som den burde.


Illgor
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-01-2008 12:40:27
Svar/Indlæg:
512/68
#5 - nej, det koster ikk for meget. Dette er et produkt for folk som vil have god lyd.
Læs anmeldelser på nettet omkring det, i hifi4all + masse andre hifi fora - det blir det anmeldt til at lyde så godt som cdafspillere til 5-10k!
Der sidder en temmelig dyr DA converter i som jo koster penge...
Synes faktisk det er rimeligt billigt...


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
29-01-2008 10:26:19
Svar/Indlæg:
5363/442
Jeg har netop opdaget, at en Squeezeboks kan fås for ca 1800 + fragt, og den faktisk har kunnet det ved offentliggørelsen af denne artikel. Priskarakteren er derfor blevet revideret.


sanborn
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-01-2008 17:02:56
Svar/Indlæg:
40/7
#7 hvis du dermed mener køb i databutikken.com at du kan få den for 1795,- så kan jeg fortælle følgende. Den har været i restordre siden starten af januar og de tager betaling når du bestiller og altså ikke når du får den tilsendt. Du kan være så heldig at du har dine penge stående i en svenskdatabutik i flere uger inden du kan få dine vare!!!

Hvilken måde at føre forretning på. Deres svar er bare at det er fordi, de er de fremmeste på markedet at de kan tillade sig at opbevare kundernes penge for dem!


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
17-05-2008 14:40:15
Svar/Indlæg:
2309/846
jeg har oplevet at den trådløse forbindelse falder ud efter kort tid når jeg hører radio, eksempelvis en stream af DR P3 på 64kbit, hvilket ikke burde være muligt da min linie er en 4Mbit. Med kabel i kører det upåklageligt. Har nu prøvet at skifte kanal på den trådløse router fra kanal 6 til kanal 11, og det lader til at have afhjulpet problemet.

Bare et tip hvis andre skulle opleve samme forhindringer.