Test: AMD Phenom 9600 Black Ed.

Teknologi

 Vi kan sikkert holde lange foredrag med efterfølgende diskussioner om hvis arkitektur der er den bedste og den mest rigtige måde at gøre tingene på. Som landet ligger lige nu så viser alle salgstal og tests at AMD er bagud i forhold til Intel. Det er længe siden at Intel smed de første Quadcores på gaden, og selvom det ikke er hvad purister vil betragte som en ægte quad, men blot to dualcores i samme hus, så har dual-dual comboen vist sig at være endog særdeles slagkraftig, og skalerbar op over 3GHz. Der er med andre ord virkelig noget at leve op til for AMD når de kommer så lang tid efter med deres bud på en arvtager for Athlon64 generationen.

AMD har ikke taget den lette løsning og bare smidt to Athlon X2'ere på et print, men er derimod startet helt fra bunden for at skabe en ægte quadcore. Resultatet ser da også markant anderledes ud end Intels version.

Q6600 vs. Phenom

 I Intels udgave er man nødt til at bruge FrontSide Bussen til at kommunikere mellem de to dobbeltkerner, der tillige skal blive enige om hvem der skal have adgang til cache. Der ser i princippet lidt bøvlet ud, og det gør at den effektive udnyttelsesgrad falder en lille smule. Det betyder at du ikke får en firedobling af ydelsen ift en enkelt kerne, men nok nærmere 85%. Designet af Phenom gør derimod at de fire kerner kan udnyttes maksimalt og vil have en udnyttelsesgrad oppe omkring 95% når der skal multitaskes.

Til gengæld kan jeg godt på forhånd blive lidt nervøs for tanken om at hver enkelt kerne i Phenom kun har 512kb level 2 cache til rådighed. En af de helt store styrker ved eksempelvis Q6600 er at den har hele 8MB L2 cache til rådighed. Level 2 cache er et andet navn for den sekundære eksterne cache til CPUen og er sædvanligvis en større (langsommere) cache mellem den primære cache (Level 1)og den normale hukommelse (RAM). I de helt gamle dage lå Level 2 cachen uden for cpu'en, enten på bundkortet eller på samme print som selve processoren, men i nutidens grej er den som regel integreret. Størrelsen har stor betydning for hvor store mængder data cpu'en kan håndtere på een gang, og en Q6600 vil derfor have en stor fordel i den henseende. I Phenom har man så kompenseret for den ringe størrelse ved at tilføje endnu et lag med 2MB Level 3 cache. Det giver samlet 4MB cache til Phenom chippen. Det ville svare til at Intel lavede en quadcore ved at samle 4 Celeron cpu'er og give dem 2MB fælles ram i samme hus.

Nu er det ikke Celeron chips vi har med at gøre her, men derimod K10 kerner der er afledt af AMD's K8 arkitektur. Billederne herunder giver et fint overblik over den fysiske opbygning af Phenom kernen.

Her fornemmer man tydeligt den symmetriske opbygning. Så er det faktisk bare et spørgsmål om at få noget fart på clockpulserne og her har K10 desværre vist sig at være lidt genstridig. P9600 kommer således med en clockfrekevens på "kun" 2.3GHz, men modeller med 2.4 og 2.6GHz er på vej.

Den cpu vi har fået til låns er en såkaldt Black Edition, det vil sige med ulåst multiplier og dermed øgede overclocking muligheder. Entusiast brugere har plaget livet af AMD for at få dem til at lave en OC model af deres nyeste vidunder, og AMD har vist sig fra sin gode side. Som ekstra sukker på toppen koster en Black Ed. ikke mere end en standard P9600, og allerede nu vrimler nettet med folk der har klemt deres Phenom over de magiske 3GHz.  Det er dog langt fra alle Black Editions der kan forventes at ramme 3GHz, og som vi skal se i testen skal man faktisk være heldig for at finde et godt OC eksemplar.

En ting der dog kan vise sig at blive enddog meget interessant er muligheden for at styre hver kernes clockfrekvens individuelt. Det betyder at du i princippet kan have en cpu kørende hvor den ene kerne kører 2.3GHz, to kerner er overclocket til 2.6GHz og den sidste ligger på 3GHz. Sammen med 790FX chipsettet er der nemlig kommet et stykke software kaldet AMD Overdrive, der kan styre og monitere alle funktioner i chippen, samtidig med at den fungerer som benchmarkprogram.  Meget mere om det i testafsnittet.