Test: Plantronics Audio 770

Lyd d.  18. januar. 2008, skrevet af Pizzadude 3 Kommentarer.  Vist: 11440 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Plantronics
DK distributør: Ergotel.dk

Test

Nå, men det hjælper jo ikke meget, at headsettet er godt designet, hvis det ikke kan levere en god lyd. Med det medfølgende USB lydkort, vil jeg nu teste hvordan lyden er. Installationen af lydkortet er meget simpelt, det er faktisk bare at sætte det til en ledig USB port. Windows genkender hurtigt lydkortet, som automatisk bliver sat til at være primært lydkort.

Der er både visse fordele og ulemper ved open ear designet, som Plantronics har valgt. Blandt fordelene hører, at headsets med dette design ofte har et mere åbent lydbillede, samt et bedre udtryk af mellemtone og diskant. En ulempe ved designet kan dog nogen gange være, at bassen ikke bliver helt så kraftfuld, som ved tilsvarende lukkede headsets.

Jeg lægger ud med en gang musiklytning. Under denne kommer jeg både omkring Nephews live dvd fra sidste års Roskilde festival, en masse rock, noget pop og ikke at forglemme noget tekno og dance. Lillebroderen til dette headset modellen Audio 370, manglede en hvis dybde i lyden. Det gør Audio 770 bestemt ikke, det er muligvis på grund af den virtuelle surround sound feature, men dybten er utrolig god. Det samme gælder faktisk for hele lydbilledet, lige som Audio 370 har dette headset generelt en god og klar tone, og både mellemtone og diskant er god. Bassen som headsettet kan levere, er faktisk også rigtig god, men der mangler måske lige en lille smule, før vi snakker HiFi kvalitet.

Surround sound skulle headsettet kunne levere står der, så jeg bliver selvfølgelig også nødt til at afprøve dette, ved at sætte et par episke storfilm med en masse sværdkampe og eksplosioner på. Der er en ting, som er sikkert, virtuel surround sound er ikke rigtig surround sound. Jeg får ikke helt den samme fornemmelse af at stå midt i sværdkampen, som man gør hvis man sidder i en biograf, eller en stue med et ordentlig surround sound anlæg. Når det er sagt, så er vi et stykke længere derhenne af, end med de fleste andre headsets. Igen leverer headsettet en rigtig god lyd, og til en togtur ville det være perfekt at kunne sidde med dette headset og en film. Desværre ville de andre togpassagerer nok blive utilfredse på grund af det åbne design, som lader lyder slippe ud til omgivelserne.

Så er turen kommet til at teste gaming performance. Denne tester jeg i CS, BF2142 og Rome – Total war.  I alle tre spil var lyden, som i de foregående discipliner, rigtig god. Lydkvaliteten gør at det er lettere at høre, hvor de andre spillere befinder sig i FPS spil, og eksplosioner og store slag bliver også gengivet godt.

Mikrofonen som headsettet er udstyret med, er som den skal være, den gengiver tale fuldstændig præcist og klart.

USB lydkortet som kommer med headsettet, er en klar forbedring i forhold til det indbyggede lydkort i en bærbar. Og kvalitetsforskellen er tydelig, hvis headsettet sluttet til et onboard lydkort. Dermed dog ikke sagt at det kan konkurrere med et ordenligt internt lydkort, men i betragtning af størrelsen så er det rimelig godt og bestemt brugbart.
 

phg
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-01-2008 16:54:12
Svar/Indlæg:
1399/43
først en rigtig god test ,tak for det

jeg kan give pizzadude et i de fleste konklusioner,i spil er de rigtig gode ,musik hører jeg helst på mine højtalere.

Købte mine for 1 måned siden og valget stod mellem steelseries og disse og syntes både lyd og designet faldt ud til audio 770


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
18-01-2008 19:36:33
Svar/Indlæg:
5363/442
#1 Det med musikken er måske lidt en smagssag, om man bedst kan lide at høre det på højtalere eller ej. Men som skrevet, så leverer de også en god musiklyd 🙂


mp_3
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-01-2008 20:08:13
Svar/Indlæg:
3588/418
Det er grimt !! 🤣