Radeon HD 3450, HD 3470 og Hybrid Crossfire
AMD har I deres markedsføringsmateriale droppet betegnelsen low-end. I stedet kalder man segmentet mainstream, hvilket nok også lyder bedre i forbrugernes ører. For AMD handler mainstream-segmentet om lave strømkrav, HD Multimedia og naturligvis lave priser.
HD 3450 overtager for HD 2400 Pro og HD 3470 overtager for HD 2400XT. Kortene er fuldt ud PCI Express 2.0 og understøtter AMD’s nye Hybrid Graphics teknologi, hvor et chipsets integrerede grafikchip kan samarbejde med et ”rigtigt” grafikkort.
Teknologien blev allerede nævnt, da man introducerede HD 2000 serien, men nu er den snart klar til produktion. Idéen er især udviklet med henblik på brug i bærbare computere, hvor en maskine eksempelvis kan benytte strømbesparende integreret grafik, når der køres på batteri, men skifte til en højtydende grafikprocessor, når der anvendes strøm.
ATI nævner mulighed for ydelse, der er op til 1.8 gange højere med Hybrid Graphics i forhold til ydelsen med et separat grafikkort - det lyder bestemt lovende. Hybrid Graphics ser ud til at få navnet Hybrid Crossfire og dermed kommer Crossfire-navnet til at sprede sig indover et lidt mere økonomisk orienteret segment. Indtil videre er det kun HD 3400-serien blandt de nye grafikkort, der vil understøtte Hybrid Crossfire – sandsynligvis fordi ydelsesforbedringen med bedre grafikchips bliver minimal. Til gengæld vil HD 2400 serien faktisk understøtte Hybrid Crossfire, hvilket sandsynligvis skyldes den store adoption af HD 2400 baserede løsninger iblandt OEM-producenterne.
Mere info og specifikationer på HD 3450 og HD 3470 er herunder:
Imponerende her er dels prisen - en startpris på $49,- er ganske imponerende og viser om noget at OEM-markedet er uhyre prisfølsomt. Begge kort har 64-bit interface og 256MB RAM. Indtil videre er der altså ikke planer om udgaver med mere hukommelse - sandsynligvis for at holde prisniveauet neden. Der er mærkbare forskelle på GPU'ens og hukommelsens frekvens på de to modeller, men dette er forståeligt, da HD 3450 er designet til også at kunne bruges med passiv køling. Set i det lys er 600Mhz clockfrekvens på GPU'en rigtig flot og det viser at 55nm fabrikationsprocessen er et område, som AMD virkelig har styr på. HDMI er listet som standard, men AMD bemærker at det er op til grafikkortsproducenten om kortet skal have HDMI - lad os håbe at de færreste dropper dette, da muligheden for digitalt output netop giver dette kort en stor del af sin konkurrencefordel.