Test: Steelseries Ikari Laser

Styre-enheder d.  06. februar. 2008, skrevet af Pizzadude 11 Kommentarer.  Vist: 13625 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: SteelSeries
DK distributør: Soft Trading

Design

Her har vi den så, SteelSeries Ikari Laser. Musen er holdt helt i sorte og grå nuancer, ikke overraskende når man ser på andre produkter fra SteelSeries. De grå farver gør, at Ikari ser en smule kedelig ud, når den står der på skrivebordet. På den anden side så vil dette farvevalg appellerer til folk, som ikke gider have en masse bling-bling, farver, hologrammer og andet gøgl på sin mus. At musen f.eks. har en eller anden flashy farve eller indbyggede led’s som lyser i diverse farver er jo heller ikke til nytte for gamere, hvilket nok er grunden til det lidt anonyme design.

 

På venstre side af musen rager den en lille smule ud, så man kan hvile sin tommelfinger her. Det midterste stykke på musen er forholdsvist smalt, således at man kun kan have pege- og langfinger her. Til gengæld går musen også et stykke ud på højre side, så man kan hvile sin ringfinger her. Om man kan lide denne udformning kommer an på hvordan ens hænder er, men den ligger utroligt godt i min hånd. Jeg har altid været vild med Logitechs udformning af MX518, G7 mv. men SteelSeries Ikari Laser tangerer helt sikkert, når det kommer til hvordan den ligger i hånden.

SteelSeries har valgt at Ikari ikke skal have et vægtsystem, som specielt Logitech er meget glade for. Dette er gjort fordi de mener, at en gamingmus skal være let, og et vægtsystem bare ville være til unødig gene. Denne anmelder er enig i at en mus ikke bør være for tung, og synes godt om Ikariens forholdsvis lave vægt, og hvorfor skulle man så ville ændre på den kunne man spørge. Nogen foretrækker en lidt tungere mus, og de bør derfor gå uden om Ikarien, da vægten er fast. Men det er jo helt op til en selv, om man kan lide vægten.  

Overfladen på musen er blød og føles godt mod håndfladen, den ligger godt og fast i hånden og føles ikke glat hvilket er et stort plus i en hed kampsituation med svedige håndflader. Over scroll-hjulet finder vi en knap til at skifte CPI -indstilling, dette er et fint sted, da man ikke ved et uheld kommer til at ramme knappen, men alligevel nemt kan komme til den.  

På venstre side af musen finder vi to små indikatorlamper, som indikerer om man er på høj eller lav CPI-setting. Derudover finder vi to genvejstaster, som med de medfølgende drivere kan konfigureres. De to knapper er godt placeret, og det er nemt at ramme dem med tommelfingeren.  

Under musen finder vi fire store glideflader af teflon. Desuden er der et lille display, på dette kan man aflæse hvilken profil der er indlæst i musen. Displayet bruges desuden, når man vil justere CPI-instillingerne on the fly.
 


Som det efterhånden er standart ved de fleste gaming mus, er ledningen beklædt med flettet nylontråd. Dette gør at ledningen er mere holdbar, og så ser det også stilet ud.

flywheel
 
Superbruger
Tilføjet:
06-02-2008 01:57:46
Svar/Indlæg:
24/1
Hmmm, den ser da yderst interessant ud, kunne godt bruge en sådan mus til en gang ET, WOP eller UT3 på min Linux-kværn.

I artiklen står der at der er understøttelse af Windows og MacOS - men hvorledes opfører den sig under andre styresystemer - Kan man her nøjes med en std wheel mouse driver ?


CoffeeCan
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-02-2008 06:43:14
Svar/Indlæg:
3394/170
Spændende mus - bestemt..

Men tro jeg klare mig fint med min goo' gamle IE 3.0


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-02-2008 07:19:53
Svar/Indlæg:
2388/52
og jeg synes at en Microsoft Basic Optical mus er helt fin sammen med bagsiden af en papirsblok :/ også til gaming.


Beaviz
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-02-2008 08:55:05
Svar/Indlæg:
3214/18
SUPER anmeldelse! 😉

Tror faktisk at jeg vil bestille sådan en svend i dag... Den ser virkelig god ud rent ergonomisk, og hvis den fungerer så godt som i testen, så er jeg solgt! 🙂


Beaviz
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-02-2008 14:43:40
Svar/Indlæg:
3214/18
Så er den på vej! 🙂

Kunne se på edbpriser, at den også findes i en alm. optisk udgave. Det kunne da være interessant med en test af den også!

edit) Forskellen er åbenbart ikke så stor, udover selvfølgelig optical vs. laser. Derudover har laserudgaven programmerbare knapper og mulighed for at skifte DPI-settings samt LCD-display. Kunne måske godt have nøjes med optical, men man skal jo aldrig gå ned på udstyr... 😎


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
06-02-2008 18:52:29
Svar/Indlæg:
5363/442
#1 Musen virker fint under windows uden nogen form for drivere. Om det også virker til Linux ved jeg desværre ikke..

#5 Tilykke med din nye mus, den tror jeg du bliver glad for 🙂 Det skulle være mig en fornøjelse at teste den optiske også, men om vi får en til test må vi se... 🙂


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-02-2008 09:35:28
Svar/Indlæg:
15982/637
Er det mig eller ligner musen ikke en venstre-hånds mus ?... 😐


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
07-02-2008 13:07:26
Svar/Indlæg:
440/3
#7
Det er ikke bare dig! Det var også min første tanke... 😕


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
07-02-2008 14:56:04
Svar/Indlæg:
5363/442
#7 og #8 Ja det er rigtigt den ligner lidt, men det er den ikke.


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-02-2008 18:39:14
Svar/Indlæg:
7263/260
#9 Var godt nok også min første tanke, fin test 😉


da1meboy
 
Overclocker
Tilføjet:
23-07-2008 22:11:08
Svar/Indlæg:
1/0
Hej nogle der har den, om ved om den er gos på en musemåtte ved navn: SteelSeries QCK
????