Testen (afprøvning)
Da BOX'en kommer med indbygget program til afspilning af video, musik og til fremvisning af billeder, tager jeg her en kort gennemgang af brugervenligheden, samt funkionaliteten.
Når man sætter BOX'en til TV'et, kommer denne skærm frem. Herfra kan man vælge Movies, Music, Pictures og Settings. Hvis man skal afspille sine filer i dette program, skal man oprette tomme mapper med navnene Movies, Music og Pictures. Når man har oprettet dem, kan man lave flere mapper inden i, med navne efter eget behov, så fx alle ens billeder ikke ligger under en kategori.
Går man ind i musik, kommer der sådan et billede frem. Her kan du se den musik du har lagt på den harddisk du har puttet i BOX'en. Herfra kan man afspille musikken som man ønsker. På fjernbetjeningen har man mulighed for at shuffle musikken så den kommer i tilfældig rækkefølge. Sådan fungerer det også under Movies.
Du har også mulighed for at smække dine billeder op på TV skærmen således som jeg har gjort det med min modelbil. Her kan du med fjernbetjeningen gå frem og tilbage imellem billederne. Responstiden fra du trykker til billedet skifter er ikke noget at råbe hurra for. der går ca. 5 sekunder før billedet skifter.
Under Settings, har man mulighed for at stille på ICY BOX'en, hvis man skulle have brug for det. I denne menu kan man fx sætte BOX'en til at vise billedet i FullHD 1080i opløsning. Herfra kan man også opdatere firmware når der bliver brug for det. Udover det kan man gå ind og vælge det interface der passer til ens TV under TV Type.