Test
Testmaskinen består af :
Intel desktop board DP35DP
E6550 / 2.33 GHz
Inno3D 9600GT OC
Corsair DDR2 PC6400 800MHz / 2 x 1 GB
Corsair HX450 / 450 watt
Hitachi Deskstar P-ATA / 80GB
Microsoft Windows XP / SP2
GeForce Driver / Release 174.17 @ Inno3D 9600GT OC
GeForce Driver / Release 169.21 @ 8800GT, 7950GT og 7300GT
Køling:
Standard køling på alle grafikkort, samt CPU
Programmer:
- 3Dmark06
- 3Dmark03
- PCmark05
- Cinebench 10
- Crysis Demo
Til sammenligning i testen, har vi brugt et Inno3D 8800GT 512 MB, Inno3D 7950GT 512 MB og et Asus 7300GT 256 MB
3Dmark06
Vi starter ud med at kigge på resultaterne i 3DMark06. Som det kan ses ligger vores 9600GT OC sig pænt op ved siden af 8800GT. Der er et godt stykke vej ned til 7950GT og 7300GT må se sig slået med flere længder.
3Dmark03
Den lidt ældre udgave af 3DMark er også relevant at få med. 9600GT OC falder lidt tilbage ift. 8800GT. 7950GT og 7300GT klarer sig en del bedre, men er stadig milepæle bagud.
PCmark05
Vi rykker over i en lidt anden boldgade, og tester med PCMark05. Testene i PCMark05 er ikke, som de to tidligere test, baseret på tung 3D-grafik, men snarre alle andre opgaver man kan udføre ved sin computer. Her vinder 7950GT med en lille margin ned til 8800GT tæt forfulgt af 9600GT OC, og selv det lille 7300GT kan følge med her.
Cinebench 10
Den sidste af de såkaldte sysnetiske tests (test der ikke bygger på game-engines) er Cinebench 10. Her vinder vores test-model med et enkelt point over 8800GT. 7950GT er også med oppe og blande sig hvor det er sjovt, og igen er det ikke overraskende 7300GT der finder vej til sidstepladsen.
Crysis Demo
Crysis, som jo bygger på en helt ny game-engine, der samtidigt også er et af de mest grafikkrævende spil af sin generation, er det næste og sidste vi tester i denne omang. Samtlige test's er udført med alle settings på "high". Vi kigger først på ydelsen i 1024x768 og 1080x1024 uden AA, og derefter i samme to opløsninger med fuld AA (x16). I 1024x768 uden AA er der kun omkring 3,5 FPS fra 9600GT OC op til 8800GT. 1080x1024 igen uden AA, viser der dig et gevaldigt drop, så hullet mellem 9600GT OC og 8800GT næsten er oppe på 10 FPS. Med fuld AA i 1024x768 bliver hullet dog igen snævret ind til små 4,5 FPS og i 1080x1024 med fuld AA udvider det sig igen til omkring 6 FPS.
Alt i alt, slet ikke ringe for et 9600GT OC med en G94-chip, som vi tidligere omtale som en G92-chip med det halve af det hele - for ydelsen er bestemt ikke halveret.
Overclocking
Grundet et usædvanligt hårdt tidspres, og nogle startproblemer med vores overclock, har vi simpelthen ikke haft tiden til at nå alle vores benchmarks igennem i overclocket tilstand denne gang. Det er selvfølgelig beklageligt, men vi er trods alt stadig mennesker på redaktionen, og hardware driller nu engang ind i mellem.
Vi starter med et diagram, der viser nøjagtigt hvor højt vi fik overclocket kortet stabilt.
46 MHz mere på core og 1050MHz mere på RAM, hvilket må siges at være noget af en forskel. Vi havde som tidligere omtalt en del startproblemer, og vi havde simpelthen ikke tiden med kortet, til at fin-tune og tweake os frem til bedre resultater. Vores fornemmelse går på, at kortet gerne vil længere op, da det lykkedes os af ramme 775 MHz på core og 2176 MHz på RAM i Windows, men så snart vi startede et af vores benchmark-programmer, gik computeren altså død.
Uanset hvad, så har vores fabriks overclockede 9600GT stadig præsteret 96 MHz mere på core og 2050 MHz mere på RAM stabilt, ift. et standard clocket 9600GT (der ikke som vores model, er overclocket fra fabrikken), hvilket må siges at være ganske imponerende.
3DMark06
Som den eneste test vi havde tid til, efter vi i lang tid havde bakset rundt med at finde grænsen for vores 9600GT OC, har vi et resultat fra 3DMark06
Vi fik 267 point mere ved vores overclock, og kortet kommer lidt nærmere 8800GT, men er stadig 411 point fra at nå samme højder. Det er alligevel ikke ret langt, når man tænker på at 9600GT er et mid-end kort, sat op imod et high-end kort fra en generation tidligere. Flot resultat!