Test
I testperioden er maskinen blevet udsat for helt almindelig dagligdags opgaver såsom surf, Word og film-visning. Udover det har jeg testet ydelsen på maskinen med en række af de mest brugte benchmarks og jeg har også kigget lidt på boot-tider samt batteritiden. Maskinen er blevet testet i følgende:
- Sisoft Sandra
- 3DMark03
- 3DMark05
- 3DMark06
- SuperPi 1.5 MOD 1M
- Batteryeater Pro 2.7
- Call of Juarez Dx10 Benchmark
- Crysis DX10 Benchmark
Maskinen kom med præ-installeret drivere og Microsoft Windows Vista Home Edition. I testen sammenligner jeg med NovaBook Xlerator SE, da den er konfigureret næsten identisk med X-One, samt Zepto 6224 for sammenligningens skyld. De to maskiner havde følgende specifikationer:
NovaBook Xlerator SE:
CPU: Intel Core 2 Duo T7700
Grafikkort: Geforce 8800M GTX 512 MB ram
Ram: 4096 MB DDR-II PC-5300
Harddisk: 200 GB SATA 7200 RPM
Zepto 6224:
CPU: Intel Core 2 Duo T9300
Grafikkort: Geforce 8600GT 512MB ram
Ram: 4096 MB DDR-II PC-5300
Harddisk: 200 GB SATA 7200 RPM
Og som det ses er der lidt forskelle på maskinerne. NovaBook´en har samme kraftige grafikkort som X-One, men en på papiret svagere CPU, imens at det er næsten lige omvendt med Zepto´en. Her er masser CPU kræfter, men et svagere grafikkort.
Ydelse
Vi starter med de bench der tester maskinen for rå ydelse. Alle test er gennemført med strømstyringen på høj ydeevne og maskinen kørende på strøm. Benchmarks er kørt i standard indstillinger For DX10 benchmarks er std. indstillinger 1280x720 i low. Ydermere var en USB mus tilsluttet. Alle test er ligeledes kørt igennem 3 gange for at eliminere fejl-målinger.
Vi starter med Sisoft Sandra:
Her ses tydeligt at Xlerator SE med sin T7700 har svært ved at følge de nye Penryn CPU´er. X-one fører feltet med sin hurtige T9500.
Her ses så et lidt mærkværdigt resultat. Zepto 6224 fører feltet an med sin T9300, imens at X-one med sin T9500 halter bagefter. Dog stadig bedre end T7700. Samtidg scorer X-one så feltets laveste resultat i Float, endda overhalet af Xlerator SE med sin T7700.
Og som det ses ligger maskinen næsten side om side med Xlerator SE i HDD delen, og den eneste der i denne test skiller sig lidt ud er Zepto med en lidt dårligere læsehastighed.
Vi hopper videre i programmet med 3Dmark:
Og igen smæk for skillingen. På 03 og 05 viser X-one tænder, imens at den tager et uforklarligt dyk i 06. Jeg gennemkørte 06 ikke færre end 4 gange uden at opnå højere score end den viste. Grafen viser dog også at bærbare for alvor er ved at indhente de stationære, og man skal virkelig tænke sig om hvis man påstår at bærbare ikke er bygget til spil.
Vi kører videre med en SuperPi. SuperPi 1M beregner 1 Mio decimaler på tallet PI, og giver et fingerpeg om CPU´ens evne til at knuse tal
Og KLASK! X-one hamrer en lyn-hurtig tid af og tager dermed første pladsen for bærbare her på Hardware-test.dk Næsten 3 sekunder hurtigere end Xlerator SE, er meget i denne sammenhæng. Det er et udtryk for dels større hastighed, men så sandelig også den øgede L2 Cache vi ser her.
Vi slutter denne del af testen med de to DX10 benchmarks:
Direkte sammenholdt ligger X-one og Xlerator faktisk side om side. Det er faktisk lidt skuffende. Jeg havde forventet noget mere af X-one som jo trods alt har 200mhz mere end Xlerator SE, og samtidtig også har mere L2 Cache at gøre godt med. Jeg kan kun tilskrive forskellen til driverne, idet maskinen har kørt under samme vilkår som altid. Interessant er det dog at Zepto´en med sit 8600M GT faktisk ikke er så langt bagud i Crysis som forventet, imens at den får smæk i Call of Juarez.
Dagligdagen
I dagligdagen kører maskinen uovertruffent. Takket være en solid og kraftig bestykning af maskinen , klarer den alle hverdagens gøremål uden at få sved på panden. Den zipper filer og klarer emailen til familien – alt imens at du nemt kan brænde familie albummet over på en DVD. Størrelsesmæssigt ligger X-one jo nok over hvad nogle vil kalde for en rigtig bærbar - men det føltes på ingen måde som nogen hæmsko at slæbe rundt på den 17" store maskine. Det sørger den komfortable taske for.
Maskinen er på ingen måde larmende. Jo, selfølgelig kan man da høre blæseren. Men den er ikke alt dominerende på den trælse måde. Blæseren starter i passende intervaller ved normal brug, og selfølgelig oftere under spil. Så selvom at at CPU´en i denne maskine runder 2.6Ghz tyder alt på at Intel virkelig har godt styr på de nye .45Nm CPU´er til det mobile marked.
I dagligdagen betyder bench ikke så meget for alle. De køber en maskine som dækker deres behov. For nogle er det at maskinen kan spilles på, imens at andre vægter batterilevetid og lav vægt. Derfor er det selfølgelig også relevant at teste disse forhold på maskinen. Og det fik vi følgende målinger udaf:
Og som det ses ligger X-one forrest i denne kategori. De nye .45Nm CPU´er er virkelig nogle strømsparer. Kategorien DVD-film er medtaget for også at give et "real-life" billede på hvad maskinen kan. Og som det ses er det faktisk bedre end den bench vi bruger.
Den sidste ting vi kigger på i denne test, er hvor lang tid maskinen er om at starte op, og hvilke tider vi kan forvente ved slumre og dvale funktionerne. Det gav os følgende resultat:
Og det er faktisk pænt hurtige tider at denne test giver os. Lige under et minut for en total koldstart, imens at den er lyn-hurtig på dvale og slumre funktionerne. Og det gør ikke den store forskel at skifte over på batteriet.