Vandmanden er aktiv!!!

Diverse d.  03. maj. 2003, skrevet af Sajmon
Vist: 123 gange.

Sajmon
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-05-2003 12:52:36
Svar/Indlæg:
6624/113
Så blev det tid til min første artikel, og det går i al sin enkelhed ud på at teste noget vandkølingsgrej.

Normalt ville man måske se et komplet sæt der som helhed skulle testes - det er ikke tilfældet her. Derfor vil nogen af opsætningerne også se lidt gHett0 ud. :D
Derfor ikke være sagt at man ikke kan bruge det som sammenligning, for det kan man i allerhøjeste grad.

En ting der er vigtigt når vi snakker vandkøling, er den berømte C/W opgivelse. Den siger noget om hvor god en varmeledningsevne forskellige komponenter har. Den kommer til at danne basis for stort set alle tests der for fremtiden bliver lavet, så den kan man lige så godt sætte sig ind i hvis man skal kunne bruge det her til noget.

Vi starter med kølehovedet. Dette her hedder Cool Cases CCR (Socket A). Denne model kan både fås med beslag til sokkel-tapperne og til hullerne rundt om CPU soklen. Hvad man vælger, kommer jo selvfølgelig an på hvad ens bundkort giver af muligheder. Fordelen ved sokkel-tapperne, er at ALLE kan bruge hovedet, men hardcore vandkøling drenge vil sikkert sværge til modellen som bruger hullerne, da den ser lidt mere prof ud. Personligt er jeg ligeglad - bare det sidder som det skal, og det må man sige det her hoved gør. Det er lidt tricky at sætte fjedrene på, men med lidt tålmodighed går det uden slinger i valsen. At presse det på plads på soklen er ret nemt, og stadig sidder det godt stramt fast. "Thumbs up" for designet her.

Klips og studser.jpg
Montering.jpg
CPU hoved 2.jpg

Min sædvanlige størrelse slanger er på 10 indvendigt og 14 mm udvendigt. Studserne på det her hoved er til 8mm slange som er tyndt i væggene. Grunden til at jeg normalt ikke bruger det, er at det kollapser for nemt når man bukker det, men ok - siden det er det vi bruger nu, så må vi vel hellere fixe noget så det kommer til at virke. De vedlagte studser og slangestykker kan man lige flikke lidt sammen - så er den 10-4!!

gHett0 studser 1.jpg

Min trofaste Eheim Compact 1000 pumpe i en Tupperware sukkerdims. Det spiller max - og er dejligt nemt at udlufte. Det er samtidigt en meget lydløs løsning, da pumpen er neddykket i vandet.

gHett0 Pumpe 1.jpg

Og sidst men ikke mindst - min vandkøler opsætning. Det er en heatercore (element fra varmeapparatet) som sidder i en Toyota Corolla fra 1990. Den er særdeles effektiv, og kræver så godt som ingen luftgennemstrømning = lavt støjniveau.

1337 Vandkøler 1.jpg

Let the games begin!!!!

Min XP1700+ som med kærligheden (VCore på 2.00) ´s hjælp render den nette sum af 11.5 x 203 mhz, udvikler en smule over 130 watt, og skulle nok kunne sætte lidt fut i fejemøget. 🤡

Vi starter ud ved første boot.

Post.jpg

Ja det sidder ihvertfald som det skal - ellers havde temp nok været lidt højere. Vcore ser også fin ud. :D
Så snart vi er i Windows XP, fyrer vi op for lidt F@Home og et par cpustabtest.exe og venter. Med en stort set stabil rumtemperatur på 21 grader har min lille baby ligget på et sted mellem 37 og 38 grader ved full load. Efter 2 timer er 39 grader det højeste den har været oppe på.

Så stopper man belastningen, og lader den falde i temp. Her ligger CCR hovedet sig på 35 - hvorimod Maze hovedet falder fra de 38 full load til 35 idle. Det hjemmelavede idler ved 35 og ligger fast på 39 ved full load - så der er det også tæt løb.

Alle disse værdier er målt ved en konstant vandtemperatur på 27.8 grader. Temperaturudlæsninger er foretaget med den indbyggede probe i CPU´en, og kan derfor variere lidt fra maskine til maskine.

Det giver os følgende C/W værdier:

Delta T = CPU temp - rumtemp
C/W = Delta T : CPU watt afgivelsen

CCR hoved : 0,06865 - 0,08358
Maze2C (P4) : 0,07611
Hjemmelavet: 0,08358

Maze2C gHett0 montering.jpg

Jaja - det skal NOK komme på!!! :D

Homemade.jpg

Det sidder ret godt der.

Dog er der måske noget der KUNNE gøres anderledes. Det ses ret godt her

Kanaler.jpg

Det midterste hul sidder fint, men det ude i siden KUNNE godt have været placeret lidt bedre. Når man skruer studsen på, sidder det lille hul der er i den nemlig således at væggen mellem to kanaler står lige midt i. Og siden studserne sidder tæt i forvejen, så bør den rykkes ud.
En anden ting er slangestørrelsen. Jeg er MeGeT lidt begejstret for 8mm tyndvæggede slanger i hele systemet af 2 årsager.

1. De hindrer flowet. Ikke ret meget hvis det kun er små stykker som på det her system, men er hele systemet lavet med den størrelse, så er det i mange tests blevet bevist at det kan have noget at sige. De fleste pumper i dag er med studser til 10mm slange, og kan derfor ikke udnyttes 100% med kun 8mm. Jeg siger ikke at de 100% ville være til stede med 10mm slanger, men vi ville være en DEL tættere på.
2. De kollapser for nemt. Når man skal lave korte sving og skarpe buk, bliver de tyndvæggede slanger flade, og det er heller ikke godt for flowet. Envidere er det efter min mening lidt uholdbart at man skal være opmærksom på sådan noget, da de fleste som bygger vandkøling er nybegyndere. Det ville være skide ærgerligt at ødelægge noget fordi der bare var en detalje man ikke havde set.

Konklusion.

Til en pris på 429 kroner ligger dette hoved en anelse billigere end i hvert fald Maze2c hovedet. Det yder meget fint, ser fedt ud og jeg ville personligt ikke have nogen kvaler med at anbefale det til andre. Giv mig muligheden for at få det med studser til 10mm slanger, så er det i mine øjne perfekt.


Link til litteratur: http://www.overclocking.dk/lit...