Med lidt videreudvikling... Kan allerede mærke suset:
"Han satte den sorte frottésvedrem hen over panden, forsigtigt for ikke at forstyrre de flade Sendai dermatroder. Han stirrede på panelet i skødet uden rigtig at se det. [...]
Han lukkede øjnene.
Fandt powerknappens rillede flade.
Og i det blodlyse mørke bag øjnene kom sølvfosfener kogende ind fra rummets udkant, hypnagoge billeder der spjættede forbi som film klippet sammen af tilfældige stumper. Symboler, figurer, ansigter, en tåget, fragmenteret mandala af visuelle informationer.
Kom nu, bad han, <I>nu</I>...
En grå skive, samme farve som himlen over Chiba.
<I>Nu</I>...
Skiven begyndte at rotere, hurtigere, blev til en kugle af lysere gråt. Udvidede sig.
Og flød og blomstrede for ham, flydende neon origami trick, hans afstandsløse hjem foldede sig ud, hans land, det gennemsigtige tredimensionale skakbræt, der strakte sig ud mod det uendelige. [...]
Og et eller andet sted lo han, på et hvidmalet loftskammer, mens fjerne fingre kærtegnede panelet og lettelsens tårer strimede hans ansigt."
William Gibson, <I>Neuromantiker</I>