Jamen så kan du vel selv definere "flow"? RBX og Whitewater / Cascade er baseret på turbulens, som derved burde betyde at højt flow er bedst. Det er da ihvertfald det de proklamerer er basis for deres design.... :00
Der er ændret mere end et parameter - det er rigtigt. Når man ændrer et sker der jo altid en kædereaktion. Men af væsentlige parametre er der kun tilføjelsen af det Grafikkort ram kølehoved. ( herefter kaldet "edderkoppen" ;) )
Mit flow er væsentligt nedsat - hvor mange l/t det er med aner jeg ikke, for det har jeg ikke præcise målinger på. Dog er min udluftningsprocedure noget nemmere nu, da vandet cirkulerer meget langsommere. Det ses ved at luften stort set ikke kan flytte sig nedad i den lodrette slange der sidder mellem sugestudsen på pumpen og min vandkøler. Det er nemlig i toppen af den lodrette slange jeg lufter mit system ud.
Tager jeg min pumpe og blæser kun vand igennem cpu og gpu kølehovedet, kan jeg skyde vandet ca 60cm henad gulvet i en vinkel på 45 grader opad. Tilføjer jeg edderkoppen, så pibler det kun lige ud af røret... Forsøger jeg med de 45 grader, får jeg våde fingre.. SÅ meget er flowet nedsat..
En ting jeg har eksperimenteret meget med er tryk. Stiger trykket i et vandkølesystem, så stiger din varmeafledningsevne fra kobber til vand i kølehovederne - men så sandelig også fra vand til kobber - i vandkøleren. Grunden til dette er sammenpresning af de luftbobler der ALTID er i vand, og en efterfølgende større berøringsoverflade mellem vand og kobber.
Da RBX og GPU hovederne sidder før modstanden ( edderkoppen ), vil trykket være en anelse højere i disse to hoveder, men i min verden stadig ikke nok til at det skulle kunne give 3 grader. Jeg har for eksperimentets skyld tidligere haft op til 5 bar på min udluftningsslange, således at hele systemet er under tryk - dette gav mig ca 3 grader men også en faens masse utætheder, så det opgav jeg dengang.
Jeg er selv devist uforstående overfor dette fænomen, men som sagt er der KUN den skide edderkop til forskel fra før... Og min temp er nu 35 ved full load mod 38 før - ved nøjagtigt samme ambient og +/- 10% samme luftfugtighed.
( Ja jeg tager mange variabler med når jeg tester.. )