Overclocker
Tilføjet:
11-02-2004 10:33:04
Svar/Indlæg:
0/11005
Jeg er stødt på et temmelig irriterende problem med at tilslutte en computer til mit lille hjemmenetværk. Det drejer sig om en ældre IBM NetVista-spand med et integreret Intel 100VE 10/100mbit-netkort i, og den kører Windows XP Professional. Jeg havde den stående i et værelse, tilsluttet netværket og her kunne den ligeledes fint komme på netværket. Så flyttede jeg den til et andet værelse, men nu kan den ikke komme på netværket, ej heller internettet. Da jeg prøvede første gang, fik den tildelt en IP-adresse af DHCP-service i min SpeedStream-router fra TDC, men nu får den slet ingenting. Jeg har prøvet at genstarte switch'en den er tilsluttet, geninstalleret netkortet osv. men intet ser ud til at hjælpe.
Hver gang jeg tester bruger jeg ipconfig-kommandoen, og det hjælper ikke at benytte parametrene renew og release. Når jeg prøver at gøre det i Kontrolpanel ved at klikke "Reparer" ved den pågældende forbindelse, melder den en fejl. Jeg vil prøve at udskifte netkablet senere i dag, men det virkede på en anden computer ganske få minutter inden jeg satte det i computeren, der nu gør vrøvl.
Nogle forslag? På forhånd 1000 tak ;)