dB målere og værdier

Luftkøling d.  05. april. 2004, skrevet af MaGiX
Vist: 370 gange.

MaGiX
 
Superbruger
Tilføjet:
05-04-2004 17:15:41
Svar/Indlæg:
204/16
Jeg har været på udkig efter en dB måler til vores side, men der er én ting der undrer mig noget, og det er at stort set ingen af dem kan måle ned under 30 dB, så her kommer det store spørgsmål: Hvordan kan det være?

Vi har snakket lidt frem og tilbage i crew, men ingen af os har kunne komme med en forklaring der dækker det 100%, vi har på fornemmelsen det har noget at gøre med baggrunds støjen, men det store spørgsmål er: Kan en dB måler der måler ned til 30 dB måle støjen fra for eksempel en Papst 80 mm 12 dBA blæser, når denne blæser bliver monteret i en aflukket og totalt støj issoleret kasse? Og hvis den kan, vil den så også kunne gøre det med samme blæser ved 5 volt?

dB måleren skal bruges i forbindelse med en større test vi skal have i gang i løbet af året af de mange forskellige blæsere der er på markedet, og da mange af dem er opgivet til at støje under de 30 dB, vil vi ikke spilde alt for mange penge på en dB måler der ikke magter opgaven.

Håber der er en videnskabs nørd der ude der vil hjælpe en vandkølings nørd og side :)

MVH:

MaGiX