Hjælp til hjemmeserver

Software d.  04. maj. 2004, skrevet af Jonaskp
Vist: 430 gange.

Jonaskp
 
Superbruger
Tilføjet:
04-05-2004 20:11:30
Svar/Indlæg:
97/21
Hej

Efter et mislykket eventyr med en D-link printserver, står jeg nu endnu en gang i den situation at jeg har overvejet at bruge mine forældres gamle Compaq som server.

Det som den helt sikkert skal bruges til:
-Printserver
-Filserver (umiddelbart kun indenfor vores hjem)
-Noget mere måske

Det jeg havde overvejet at bruge den til:
1: Firewall/router
Denne er jeg meget i tvivl om, men mener at jeg har læst noget om at man kan sætte en computer op imellem modemet og sit hjemmenetværk, og så bruge denne på samme måde som en router... Sandt/falsk? Samt meget gerne links eller hjælp til hvordan det gøres i praksis...
Hvis den skulle stå på denne måde, så havde jeg også tænkt at bruge den som firewall... Vi kører i øjeblikket Norman Internet COntrol på vores computere, men kunne man lægge en anden (eller den samme) firewall ind på denne computer og ville det give noget?
Og en spyware blocker ville også være rigtigt rart...

Hvis I kan fortælle mig at dette kan gøres, så gør det mig meget glad, da det er et tungtvejende argument for at sætte serveren op i første omgang...

2: Det ville være rigtigt rart at kunne få adgang til mine skoleopgaver und so weiter når jeg sidder ude på skolen. Dette kan så vidt jeg ved gøres udelukkende ved hjælp af den der "fjernadgang" som er indbygget i Windows XP...

3: En begrænset FTP server for vennerne og familie, fx ville det være lækkert lige at kunne gøre billederne fra vores studietur tilgængelige online. Den slags ting, ikke noget stort.

4: Som server til en hjemmeside. Ikke noget stort eller prangende, endnu.

5: Nu komer tungtvejende argument nr 2: Regelmæssig backup! Min far kører bla regnskab for en svømmeklub, så det tager han tit backup af. Derfor, hvis han kunne sætte den til automatiks at gøre dette, så ville det være et plus i hans bog og måske det der gør at jeg får lov til at sætte den op...

Hmmm, det blev langt, dette indlæg. Håber ikke at det forhindrer jer i at komme med gode svar :)

Serveren er for resten kun på 266 mhz, men regner ikke med at dette skulle være et problem...


PS: Der har vist næsten lige været et emne omkring dette her, men kunne ikke finde det igen...

micma18
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-05-2004 20:35:55
Svar/Indlæg:
4120/115
Self. kan du bruge den!
Bare der ikke er flere hundrede brugere ad gangen på den 😉

Det du nok lige skal overveje som en af de første ting er nok, om du har en ekstern IP adresse? det er nemlig rimelig grundlæggende for at man kan komme i kontakt med den ude fra...
Ang. det med at kunne få fat i dine dokumenter på skolen osv. så synes jeg helt klart at du skal bruge FTP til dette også!!! Det med fjernskrivebord er vidst en dødsejler i den sammenhæng...

Hvis det var mig der skulle opsætte den, så ville jeg nok smide NT4 på den og bruge den som Domain controller, og så kan du bare bruge windows fildeling og windows printer deling osv. osv. på det interne net. Og dernest installere en Apache server, til din hjemmeside, og en eller anden FTP server (Har ikke det store kendskab til de forskellig, men den i IIS kan vist ikke så meget...) Men på den ville jeg oprette nogle forskellige bruger, så du selv har nogle rettigheder til at få fat i dine dokumenter osv. og dine venner evt. har nogle læse rettigheder til nogle filer...

Ang. backup, ville det jo være oplagt at investere de 500kr. i en DVD brænder plus et par RW skiver... Det er 20 gange billigere end at skulle ud og investere i en tape backup!



Jonaskp
 
Superbruger
Tilføjet:
04-05-2004 21:00:35
Svar/Indlæg:
97/21
Ahhh, ekstern IP adresse? Forstår ikke helt hvor du vil hen der. Vi har pt dynamiske IP adresser, hvis det har noget med det at gøre...

Nu havde jeg jo ikke tænkte på noget som helst med tape bakup, men bare at gemme backup på serveren, snadsynligvis på en harddisk adskilt fra alt det andet "stads".

Ok, den med fjernskrivebordet virkede ikke... Men hvordan er det (altså fjernskrivebordet) til at undgå at skulle have skærm og mus til serveren?

Og hvorfor lige NT4? Havde egentligt bare tænkt mig at køre en windows Xp på den, da det er det vi har på de andre computere...





sorte_fyrste
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-05-2004 21:09:57
Svar/Indlæg:
219/21
Der findes så vidt jeg ved linux disbroer der har det meste af det du skal bruge...

Til billeder som dine studie kammy'er skal have adgang til er apache en god løsning...du smidder bare filerne ind (i mappen htdocs når du når så langt) så kører det.

Hvis du får probs med noget så smid en pm



micma18
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-05-2004 21:13:45
Svar/Indlæg:
4120/115
Hvis du har dynamiske ip adresser, så bliver det noget rod! jeg vil helt klart anbefale dig at få én eller flere faste ip adresser fra din udbyder af, hvis du vil opsætte en server!

Ang. XP så findes der ikke nogen server version, og Win2K server kræver vidst helt vildt meget ram... ved dog ikke med win2003 server, men jeg kunne forestille mig, at det brugte mindst lige så mange som 2K! Men NT er særdeles udemærket, og optager ikke så mange resourcer!

Men hvis du kan undvære domain controlleren, så synes jeg da bare du skal installere XP, for det køre ellers udemærket på det lidt ældre computere, hvis man ellers sætter det korrekt op!! Men jeg ville bare gå efter en domain controller, da den giver mulighed for at styre alle bruger rettighederne på hele netværket, og hvis man ellers gidder så kan man self. også ha alle bruger profilerne liggende på serveren, så lige meget hvilken computer man logger på fra, så har man altid sine egne indstillinger og filer på skrivebordet og i dokumenter osv.



Jonaskp
 
Superbruger
Tilføjet:
04-05-2004 21:13:49
Svar/Indlæg:
97/21
Der findes så vidt jeg ved linux disbroer der har det meste af det du skal bruge...

Nu er jeg ikke lige fresh på at starte op med linux, ikke lige nu ihvertfald. først ville jeg gerne lige se om jeg kunne få det til at køre under windows... så må jeg se på det andet senere hen ;)



micma18
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-05-2004 21:17:30
Svar/Indlæg:
4120/115
Hvis det ellers er en af de nyere Linux distrubutioner der bliver omtalt, så er de langt langt tungere at køre end Windows NT! Tro mig, har prøvet...



Jonaskp
 
Superbruger
Tilføjet:
04-05-2004 21:19:25
Svar/Indlæg:
97/21
Hvis du har dynamiske ip adresser, så bliver det noget rod! jeg vil helt klart anbefale dig at få én eller flere faste ip adresser fra din udbyder af, hvis du vil opsætte en server!

Det havde jeg også selv tænkt på. Vil lige undersøge det


Men hvis du kan undvære domain controlleren, så synes jeg da bare du skal installere XP, for det køre ellers udemærket på det lidt ældre computere, hvis man ellers sætter det korrekt op!!

Jeg skal ikke umiddelbart bruge domainkontrolleren til noget. Det med forskellige brugere er ligemeget, da vi jo har hver vores pc herhjemme og ikke skal bruge vores indstillinger på de andre...
Er der andet som den kan bruges til?



Jonaskp
 
Superbruger
Tilføjet:
09-05-2004 15:14:39
Svar/Indlæg:
97/21
Jeg er nu nået så langt i min "quest for the holy homeserver" (dvs har overtalt mine forældre) til at jeg skal finde nogen specifikke programmer at smække på den.

Jeg regner med at lægge windows XP Pro på af tre grunde:
-Brugervenlighed
-Fjernskrivebord (så jeg slipper for skærm og mus/tastatur ved selve serveren
-Nem deling af printere

[EDIT] Efter et råd fra en anden, overvejer jeg i øjeblikket at bruge FREEBSD istedet for WinXP. Derfor må I gerne komme med forslag til dette system også [/EDIT]

Der er nogle forskellige opgaver som den skal køre:

1: Printserver:
Meget simpelt at gøre i windows, regner ikke med at der skal noget som helst specielt program til, medmindre man vil mere end bare det åbenlyse.

2: Central filserver:Har bl.a. tænkt mig at lægge min musik på den, vores private billeder og videooptagelser og den slags. Udover dette skal der nok oprettes en mappe til hver af os herhjemme, hvor vi kan have forskellige ting liggende.
Igen, dette kan windows sagtens klare

3: Backup:
Skal have den til at tage backups af nogen af de vigtige ting såsom skoleopgaver, budgetter osv. Desuden er min far kasser for en svømmeklub, så deres ting skal jo også backup'pes.
Søger et nemt program der kører på serveren (dog gerne med en klient på de andre maskiner) som man kan indstille til at tage backups eksempelvis når computeren tændes, når den har været tændt i et stykke tid osv.

4: FTP server:
En ting der kunne være lækker, var at kunne få adgang til sine skoleopgaver når man sad ovre på skolen og på den måde slippe for disketter og at sende filerne til sig selv via mail.
Udover dette også så det kunne gøres nemmere at sende filer til vennerne istedet for over MSN... (selvfølgeligt lovlige ting, bare rolig)
Der skal være mulighed for at instille forskellige rettigheder for en masse brugere og grupper med passwords, helst 30+ brugere.

5: Server til hjemmeside:
Ved ikke om dette også bare gøres via FTP programmet, ellers skal der også et program til dette.

6: Firewall/Spywareblocking:
Da den skal stå imellem vores modem og vores netværks-switch, så kan man jo ligeså godt lægge en firewall på. Vi har selv Norman Internet Control på alle de andre pc'er, så lægger nok bare det på også.
Udover dette ville det være rart med et spyware blocker program, så det ikke skulle køre på alle maskinerne. Leder selv efter et på Spywarefri.dk, men tænkte at nogen af jer måske kender et godt et

7: Kalender program:
Dette kom jeg selv lige til at tænke på: Findes der nogen kalenderprogrammer til windows, hvor at man kan ligge en database over forskellige datoer (dvs dem som hele familien skal bruge - fødselsdage osv) på serveren, som nogen klienter på maskinerne så kan benytte sig af.

8: Alt det andet sjov som I kan komme i tanke om. Små programmer der kan gøre alting lidt lettere i hverdagen...

Det var vist alt. Håber ikke at indlægget blev for langt...
Programmerne skal helst være open-source/Freeware, men kan betalingsprogrammer er også en mulighed hvis det er den bedste løsning...




micma18
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-05-2004 15:57:28
Svar/Indlæg:
4120/115
#8

1: Hvis du bestemmer dig for en FreeBSD løsning, så skal du installere end Samba server, for at have mulighed for alm. print og fildeling som i windows! Det er lidt mere kompliceret at sætte op, fordi du skal ind og tilføje alle shares i et opsætnings script, istedetfor bare at sætte indstillingerne på hvert share, i windows, men det kan lade sig gøre...

2: (se 1.)

5: Jeg vil helt klart foreslå en Apache server, og den fås både til FreeBSD og windows!

7: Det eneste program jeg lige kender pt. der kan gøre dette, er en Exchange server, og Outlook på klienterne... Men du får jo en mailserver med i købet! 😉



Jonaskp
 
Superbruger
Tilføjet:
09-05-2004 16:55:55
Svar/Indlæg:
97/21
Micma:
Forstod ikke helt hvad du mente med den der Samba server... Har du evt et link til en guide til det?
Og har du selv brugt FreeBSD?

Så vidt jeg har forstået, så er der i FREEBSD indbygget både FTP Server og DHCP server (som jeg nok også skal bruge). Har jeg forstået det rigtigt?



micma18
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-05-2004 17:28:58
Svar/Indlæg:
4120/115
#10
Det med fil deling som du kender fra windows, er måske nok en service som normalt kun er windows der benytter, hvorimod man på andre systemer f.eks. benytter FTP til den slags! Men der er jo så nogle flinke mennesker et eller andet sted der har lavet Samba serveren, som tillader *nix systemer at kommunikere på samme måde som windows fil deling... Jeg har dog ikke selv kørt med FreeBSD i lang lang tid, men jeg er ret overbevist om at Samba serveren også findes til det?

Og nu siger du at FTP og DHCP serveren er indbygget i FreeBSD, det er det nok ikke, men det er sikkert bundled sammen med dem, og hvis du er heldig så er Samba serveren sikkert det også 😉



Jonaskp
 
Superbruger
Tilføjet:
09-05-2004 20:23:08
Svar/Indlæg:
97/21
#12

Bruger du selv Clarkconnect? Umiddelbart så ser det da udemærket ud, men det ville være rart at få lidt at vide fra nogen der bruger det selv...



Tonnilerche
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-05-2004 20:44:25
Svar/Indlæg:
6052/189
#13:

hvorfor ikke bare bruge XP pro, og så disable alt gøgl i det ??


så det ligner ligesom fejlsikret tilstand??

jeg har en gammel 450mhz som kører XP Pro, og den fungerer ganske udemærket...



Jonaskp
 
Superbruger
Tilføjet:
09-05-2004 21:01:55
Svar/Indlæg:
97/21
Det er af den ene simple grund at jeg har hørt at deciderede server-OS er bedre og mere resurce besparende end win xp...

Men jeg kan godt se at hvis man kun lader windows køre et minimum af tasks så burde den heller ikke være så krævende...

Hvordan har du gjort og hvad har du slettet/ikke installeret...

Lidt mere info og hjælp vil være meget rart



palle
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-05-2004 23:20:14
Svar/Indlæg:
2307/37
#4, dynamisk ip er da ikke noget problem. Brug f.eks. http://www.no-ip.com - de er til for det samme, og har virket for mig uden problemer med både web og ftp server.

Så får kan #0 f.eks. få en adresse, der hedder http://jonaskp.no-ip.com . Man har et lille program kørende på serveren, der sender besked til no-ip.com, når ens ip ændres, så man altid kan komme i kontakt med serveren - smart og effektivt. :p