Du kan måske udnytte din harddisk bedre og have flere filer på den, hvis du har rigtig mange små filer under f.eks. 4 KB.
En harddisk der formateres med NTFS filformat deler som standard harddisken op i 4 KB klynger (clusters).
En fil benytter mindst en klynge til filen og oftest flere klynger til samme fil. Men hvis filen er mindre end 4 KB er der spild plads.
Man kan på en eller anden måde når man formaterer sin harddisk bestemme klynge størrelsen, men hvis du sætter klynge størrelse for lavt bliver harddisken langsommere, da der er mange mange små dele der skal samles hver gang en fil skal læses.
Hvor meget eller nærmere hvor lidt spild plads du kan udnytte er tvivlsomt, da du skal have mange mange små filer og det er nok bedre at rydde op og smide væk eller putte det på CD'er/DVD'er end at forsøge stuntet.
Dernæst er der muligheden for at komprimere dine filer som skulle frigøre noget harddisk plads, men det blev typisk brugt før man fik så store harddiske som vi har nu.