blazz
#0
haloo
Jeg var til et fordrag om nanoteknologi, med en forsker fra århus ved navn nis.
Han snakkede om hastigheden på en CPU. De kunne bygge mindre og mindre kontakter, og derved bygge hurtiger og hurtiger CPU'er. Det problem der blot var at de på et tidspunkt ikke vil kunne sætte flere ind, da der til sidst så ville være flere kontakter en atomer i CPU'en.
Jeg er så sener kommet til at tænke over, hvad mon den højest hastighed vil være på de CPU'er vi bruger nu i dag kunne blive?:(.
Hvis der tilføldigt er en nanostuderne eller en som bare ved det, kunne fortælle mig det. Kunne være ret sjovt at vide hvor meget de kan komme op på
Jeg var til et fordrag om nanoteknologi, med en forsker fra århus ved navn nis.
Han snakkede om hastigheden på en CPU. De kunne bygge mindre og mindre kontakter, og derved bygge hurtiger og hurtiger CPU'er. Det problem der blot var at de på et tidspunkt ikke vil kunne sætte flere ind, da der til sidst så ville være flere kontakter en atomer i CPU'en.
Jeg er så sener kommet til at tænke over, hvad mon den højest hastighed vil være på de CPU'er vi bruger nu i dag kunne blive?:(.
Hvis der tilføldigt er en nanostuderne eller en som bare ved det, kunne fortælle mig det. Kunne være ret sjovt at vide hvor meget de kan komme op på
#1
hvis antallet af transistorer eller hvad han mener skal overhale antallet af atomer i en cpu så vil jeg mene der er meeeget langt igen hehe.
#2
Nej... om ca 10 år vil man ikke kunne lave transistorerne mindre, så Moores lov holder ikke i længden... de må finde på noget smart såsom en organisk computer eller noget med lys eller hvad ved jeg!
#3
Jeg ved ikke hvor mange atomer der er i det materiale CPU'erne er lavet af (gider ikke til at regne det ud)
Hvis man tænker på at der i da i en 2,4 p4 er 5,5 mill transitor. Der må være en grænse for vor højt de kan komme.
Der var hvis noget med en mand der sagde hvor hurtigt det vil vokse, og som har holdt ind til vidre. Kan bare ikke lige huske hvordan det lød.
Hvis man tænker på at der i da i en 2,4 p4 er 5,5 mill transitor. Der må være en grænse for vor højt de kan komme.
Der var hvis noget med en mand der sagde hvor hurtigt det vil vokse, og som har holdt ind til vidre. Kan bare ikke lige huske hvordan det lød.
#4
#3 Det var Moore, han sagde at antallet af transistorer man kan have på en vis plads vil fordobles for hver gang der går 18 måneder, og det har holdt nogenlunde siden 1955 da han sagde det mener jeg...
#5
ja det var moore med at cpukraft ville doble op hver 18. måned vistnok
#6
-> #5
Nej. Ikke kraft (se f.eks. på AMD og Intel), men antallet af transistorer.
Nej. Ikke kraft (se f.eks. på AMD og Intel), men antallet af transistorer.
#7
Er lidt af en n00b på det her område.
Men skulle man ikke mene, at en computers regne hastighed ikke bliver hurtigere end strømmens hastighed eller lys når vi kommer dertil?
Relativitets teori?
Men skulle man ikke mene, at en computers regne hastighed ikke bliver hurtigere end strømmens hastighed eller lys når vi kommer dertil?
Relativitets teori?
#8
#7 hvis du vidste hvor langsomt strøm bevæger sig ville du blive utroligt overrasket! kan ikke lige huske hvordan det er formlen er, men kan da godt kigge mine notater igennem
men i princippet jo, i hvert fald med lys!
men i princippet jo, i hvert fald med lys!
#9
#8
Mente det nok.
For hvis man kigger på CPU MHz og antalet af Transistor, skulle man jo mene, at det er to ting der ikke er afhængie af hinanden, eller hvad?
Da min AMD er en 1466 MHz, men er clocket til en 2305 MHz, og jeg har helt sikkert ikke proppet flere Transistor i den eller gjort dem mindrer. :e
Som sagt, er en n00b hvad ang. det her, men spørger jo de kloge? :)
Mente det nok.
For hvis man kigger på CPU MHz og antalet af Transistor, skulle man jo mene, at det er to ting der ikke er afhængie af hinanden, eller hvad?
Da min AMD er en 1466 MHz, men er clocket til en 2305 MHz, og jeg har helt sikkert ikke proppet flere Transistor i den eller gjort dem mindrer. :e
Som sagt, er en n00b hvad ang. det her, men spørger jo de kloge? :)
#10
Det er selvfølgelig svært at spå om, men man støder jo også ind i nye problemer, jo mindre og mindre man laver transistorerne. Men der tales da om hvor smal man kan lave banerne i forhold til atomernes størrelse. Men nu drejer det sig jo også åbenbart om at få så meget proppet ned på så lidt plads som muligt. Hvor er den lov der siger det skal være sådan? En cpu i dag fylder ca. 5x5 cm - hvorfor må den ikke være 6x6 eller 7x7 cm? Så kan der da være mange flere transistorer. Jo mere man vil proppe ind på den samme plads, jo mere varme får man jo også udviklet på det samme lille område. Det er jo også et af de problemer man står overfor når man vil proppe flere transistorer sammen. Omkring det med banernes bredde har det også noget at gøre med, hvor bred den som minimum skal være for at kunne overføre en elektronvandring, denne grænse sætter også sine begrænsninger på antallet af transistorer på den størrelse cpu-er har i dag.
Men med fart den teknologiske udvikling har i dag - hvem ved, måske har man så også fundet helt nye løsningen på disse problemstillinger til den tid.
Personligt tror jeg at vi ser 5ghz grænsen på en enkelt cpu overskredet i løbet af det næste 1½-2 år, og 10ghz inden for 5-6 år..... men det er jo kun et gæt. ;)
Men med fart den teknologiske udvikling har i dag - hvem ved, måske har man så også fundet helt nye løsningen på disse problemstillinger til den tid.
Personligt tror jeg at vi ser 5ghz grænsen på en enkelt cpu overskredet i løbet af det næste 1½-2 år, og 10ghz inden for 5-6 år..... men det er jo kun et gæt. ;)
#11
-> #7
Strøm bevæger sig "lidt" langsommere end lys, alt efter materialet.
Og nej, det har bestemt ikke noget med Einsteins relativitetsteori at gøre ;)
-> #8
Jeg mener også, at det næste bliver "store" krystaller. Meget stabile gitre, såsom diamant eller sådan noget. Man er i hvert fald i gang med at lave/fremstille kunstige diamanter til formålet.
"Valgmulighederne" står imellem:
Nano-teknologien eller fortsætte som hidtil, med halvledere.
Ulempen ved nano er, at man skal lave "ledere" som jo netop mindst kan være på tykkelse med et atom. Derfor vil de komme til at fylde meget, men effektiviteten er så også derefter.
Problemet med SiO er, at efterhånden som transistorerne nærmer sig atomare størrelser, bliver de også meget ustabile. Ligesom græsstrå der står for tæt, hvor vindens blæsen til det ene, får græstrået til at ramme det ved siden af. - Hvis man kan forklare det sådan?!
Alt i alt, så nærmer vi os grænsen for hvad der er teknisk muligt, og samtidig gøre transistorerne mindre OG oveni købet gøre hele regneenheden mindre. Hvis bare man kunne "tillade" sig at gøre den større ville der i princippet ikke være noget problem, men det gør man bare ikke.
Et andet problem er udviklingen af varme. En CPU er selvsagt ikke særlig stor, og en effekt på 100-150W er måske ikke så meget. Men tager man størrelsen i betragtning og sammenholder det med, at Solen udleder ca. 1300W m². Snakker vi straks om en anden målestok.
Der hjælper teknologien ikke særlig meget, og der må man ty til fysikkens egne love. Et forslag har været at bruge "lyn" som afkøling.
Lynene "aflader" den overtrykkede atmosfære inde i CPU'en, og derefter opstår der et slags undertryk som køler. En slags cyklus, i stil med en heat-pipe. Ikke at sammenligne i fysik, men i princippet lidt det samme.
Strøm bevæger sig "lidt" langsommere end lys, alt efter materialet.
Og nej, det har bestemt ikke noget med Einsteins relativitetsteori at gøre ;)
-> #8
Jeg mener også, at det næste bliver "store" krystaller. Meget stabile gitre, såsom diamant eller sådan noget. Man er i hvert fald i gang med at lave/fremstille kunstige diamanter til formålet.
"Valgmulighederne" står imellem:
Nano-teknologien eller fortsætte som hidtil, med halvledere.
Ulempen ved nano er, at man skal lave "ledere" som jo netop mindst kan være på tykkelse med et atom. Derfor vil de komme til at fylde meget, men effektiviteten er så også derefter.
Problemet med SiO er, at efterhånden som transistorerne nærmer sig atomare størrelser, bliver de også meget ustabile. Ligesom græsstrå der står for tæt, hvor vindens blæsen til det ene, får græstrået til at ramme det ved siden af. - Hvis man kan forklare det sådan?!
Alt i alt, så nærmer vi os grænsen for hvad der er teknisk muligt, og samtidig gøre transistorerne mindre OG oveni købet gøre hele regneenheden mindre. Hvis bare man kunne "tillade" sig at gøre den større ville der i princippet ikke være noget problem, men det gør man bare ikke.
Et andet problem er udviklingen af varme. En CPU er selvsagt ikke særlig stor, og en effekt på 100-150W er måske ikke så meget. Men tager man størrelsen i betragtning og sammenholder det med, at Solen udleder ca. 1300W m². Snakker vi straks om en anden målestok.
Der hjælper teknologien ikke særlig meget, og der må man ty til fysikkens egne love. Et forslag har været at bruge "lyn" som afkøling.
Lynene "aflader" den overtrykkede atmosfære inde i CPU'en, og derefter opstår der et slags undertryk som køler. En slags cyklus, i stil med en heat-pipe. Ikke at sammenligne i fysik, men i princippet lidt det samme.
#12
For nogle år siden læste jeg en nyhed om en kraftig CPU IBM havde gang i. Den fik de op på en peak (læg lige mærke til at der står PEAK!!!!!!!!) hastighed på ikke mindre end 750GHz! Jeg kan ikke huske hvor længe de havde den kørende der - sikkert ikke særligt længe. Men de mente at det ville være realistisk at de kunne lave en stabil CPU på så vidt jeg huske omkring de 110GHz. Inden for hvor lang tid kan jeg ikke huske. Det er trodsalt 3 år siden jeg læste den nyhed.
ps. DET ER IKKE PIS!
ps. DET ER IKKE PIS!
#13
- og så glemte jeg da også helt at nævne en anden vigtig ting:
Måden man fremstiller transistorerne på, er ved at man "fotograferer" dem ned på den lysfølsomme SiO-plade. Problemet nu er, bl.a., at man ikke kan komme længere ned i bølgelængde. Da man vil komme til at få røngtenstråler.
Røngtenstråler har den fascinerende egenskab at de er ufattelig energirige, hvilket jo er godt for fremstillingen. Men samtidig er røngtenbølgerne ikke synlige, så de kan ikke afbøjes af optiske linser, så strålerne vil fise lige igennem linserne.
Hvis man kunne finde på en smart måde at projiceserer lyset/strålerne ned på SiO-pladen ville "vi" ikke have problemet. Men det kan man bare ikke, indtil videre.
Personligt "støtter" jeg lidt op om kvantecomputeren som de næste store. Teknikken er klodset, men i alt sin enkelthed intet mindre end genial.
Men hva' fanden? DASK, ENIAC og alle de andre fyldte jo også det meste af en gymnastiksal og havde mindre regnekraft en end 3-årig der bruger en lommeregner til kr. 10,-
Kvantecomputeren kan fylde en alm. dagligstue og har en regnekraft større end nogen anden konventionel computer vi kender i dag.
Måden man fremstiller transistorerne på, er ved at man "fotograferer" dem ned på den lysfølsomme SiO-plade. Problemet nu er, bl.a., at man ikke kan komme længere ned i bølgelængde. Da man vil komme til at få røngtenstråler.
Røngtenstråler har den fascinerende egenskab at de er ufattelig energirige, hvilket jo er godt for fremstillingen. Men samtidig er røngtenbølgerne ikke synlige, så de kan ikke afbøjes af optiske linser, så strålerne vil fise lige igennem linserne.
Hvis man kunne finde på en smart måde at projiceserer lyset/strålerne ned på SiO-pladen ville "vi" ikke have problemet. Men det kan man bare ikke, indtil videre.
Personligt "støtter" jeg lidt op om kvantecomputeren som de næste store. Teknikken er klodset, men i alt sin enkelthed intet mindre end genial.
Men hva' fanden? DASK, ENIAC og alle de andre fyldte jo også det meste af en gymnastiksal og havde mindre regnekraft en end 3-årig der bruger en lommeregner til kr. 10,-
Kvantecomputeren kan fylde en alm. dagligstue og har en regnekraft større end nogen anden konventionel computer vi kender i dag.
#14
-> #12
Det er næsten rigtigt!
Det var en enkelt transistor de havde fået til at slå så hurtigt. Ikke en hel CPU! ;)
Det er næsten rigtigt!
Det var en enkelt transistor de havde fået til at slå så hurtigt. Ikke en hel CPU! ;)
#15
Jeg har hørt om det med at gøre pladen større vil give problemer. Bla at afstanden melle de yderste transistore vil blive for stor, så det ike vil gå hurtiger.
Det handler vil i bund og grund om at få tændt og slukket en masse ting på meget kort tid. Jeg kan ikke se hvordan de kan bruge diamant, hvis der nogen som kangive en let forklaring, har kun haft fysik på b:(
Det handler vil i bund og grund om at få tændt og slukket en masse ting på meget kort tid. Jeg kan ikke se hvordan de kan bruge diamant, hvis der nogen som kangive en let forklaring, har kun haft fysik på b:(
#16
#14 A ok... det er også længe siden ;) Men hurtigt er det ihvertfald! 8)
#17
#13 - NoNig.
Du giver mig seriøst hovedpine, med din store viden om alt :e
Hvorfor sidder du enligt i lille danmark? - Mener at du burde sidde og spille skak med Bill Gates, eller sår´n noget lignede :)
Du giver mig seriøst hovedpine, med din store viden om alt :e
Hvorfor sidder du enligt i lille danmark? - Mener at du burde sidde og spille skak med Bill Gates, eller sår´n noget lignede :)
#18
#11
De 1300w/m2 du omtaler, er det der kaldes solarkonstanten, og er faktisk den energimængde jorden modtager fra solen på hver kvadratmeter målt i den tyndeste del af atmosfæren.
De 1300w/m2 du omtaler, er det der kaldes solarkonstanten, og er faktisk den energimængde jorden modtager fra solen på hver kvadratmeter målt i den tyndeste del af atmosfæren.
#19
Ja, DASK og de andre var ganske store.
DASK, som står for Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator, står i øvrigt på Teknisk Museum i Helsingør hvis man skulle have lyst til at se den. Den fyldte en hel villa, og udvkilede virkelig meget varme på grund af de mange radiorør.
Tæt ved står der en harddisk på 5Mb der vejer ca 20 kg. Pladerne indeni er på størrelse med lp'er.
I en montre i nærheden kan man se en gammel 8088 processor, der kørte ved den svimlende hastighed af 4,77 MHz, og indeholdt 30.000 transistorer. I bunden af montren ligger der så 30.000 "rigtige" transistorer, så man kan se hvor mange det egentlig er.
DASK, som står for Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator, står i øvrigt på Teknisk Museum i Helsingør hvis man skulle have lyst til at se den. Den fyldte en hel villa, og udvkilede virkelig meget varme på grund af de mange radiorør.
Tæt ved står der en harddisk på 5Mb der vejer ca 20 kg. Pladerne indeni er på størrelse med lp'er.
I en montre i nærheden kan man se en gammel 8088 processor, der kørte ved den svimlende hastighed af 4,77 MHz, og indeholdt 30.000 transistorer. I bunden af montren ligger der så 30.000 "rigtige" transistorer, så man kan se hvor mange det egentlig er.
#20
-> #15
Det er rigtigt ja. Det ville skabe en større forsinkelse i signalet.
Grunden til at man vil bruge diamanter er, at diamanter er kulbaserede gitre i en meget fast struktur.
Fordelen er, at man kan påvirke dem uafhængigt at hinanden i en større grad, end med de mere føjelige SiO-gitre.
Jeg kan ikke huske forklaringen præcist, men man "fodrer" krystallen med et eller andet kemisk, og man kan så påvirke den vha. lyset.
Jeg har også "kun" har fysik på B, ville gerne have haft det på A. Men da jeg har musik og mat på A, ville jeg have tre højniveau fag. Men ud over det, så kunne det ikke lade sig gøre, skemaerne ville ikke komme til at passe ordentligt, så det blev nedlagt for os der havde to højniveau i forvejen, og nogle blev henvist til "frivilligt" at vælge et andet mellemniveau fag.
Da jeg er glad for mat, fysik og kemi, og en anelse filosofi, valgte jeg astronomi. Hvilket jeg bestemt ikke fortryder, da min lærer er intet mindre end rimelig genial! 8)
Både faglig kompetence, men også som person ;)
Deraf, at den skulle kunne operere med lysets hast - hvilet i øvrigt er en tåbelig udtalelse, men bevares ;)
Det er rigtigt ja. Det ville skabe en større forsinkelse i signalet.
Grunden til at man vil bruge diamanter er, at diamanter er kulbaserede gitre i en meget fast struktur.
Fordelen er, at man kan påvirke dem uafhængigt at hinanden i en større grad, end med de mere føjelige SiO-gitre.
Jeg kan ikke huske forklaringen præcist, men man "fodrer" krystallen med et eller andet kemisk, og man kan så påvirke den vha. lyset.
Jeg har også "kun" har fysik på B, ville gerne have haft det på A. Men da jeg har musik og mat på A, ville jeg have tre højniveau fag. Men ud over det, så kunne det ikke lade sig gøre, skemaerne ville ikke komme til at passe ordentligt, så det blev nedlagt for os der havde to højniveau i forvejen, og nogle blev henvist til "frivilligt" at vælge et andet mellemniveau fag.
Da jeg er glad for mat, fysik og kemi, og en anelse filosofi, valgte jeg astronomi. Hvilket jeg bestemt ikke fortryder, da min lærer er intet mindre end rimelig genial! 8)
Både faglig kompetence, men også som person ;)
Deraf, at den skulle kunne operere med lysets hast - hvilet i øvrigt er en tåbelig udtalelse, men bevares ;)
#21
Jeg tror måske der er andre veje omkring problemerne. Det er rigtigt at vi nærmer os en grænse for hvor mange transistore vi kan smide i en cpu, også selvom vi skifter til materialer og metoder vi slet ikke kender endnu. Men hvem siger der kun skal være 1 kerne? og ja det er rigtigt at når man laver afstanden imellem f.eks. 2 transistore for lang, så bliver der problemer.. men en bus bestående at kerner, eller en bus med kerner der løser forskellige opgaver.. så er det farten på bussen der bliver et problem.. men det er så igen en helt anden boldgade, for i selve maskinen vil der altid være en bus flaskehals..
Jeg tror man vil begynde at gå væk fra ideen om en "kerne" der skal kunne det hele, og eksperimentere med flere på helt nye måder.
Jeg tror man vil begynde at gå væk fra ideen om en "kerne" der skal kunne det hele, og eksperimentere med flere på helt nye måder.
#22
-> #18
Øhh ja?!
Og? Deraf kan vi så kun uddrage at Solen sender pænt meget energi herned på Jorden.
Men meningen med udsagnet var, at folk skulle kunne sætte i relief at Solen på en afstand over flere mio km, stadig sender 1300W/m² herned. Hvilket jeg synes er rimelig vildt.
Udtalelsen var som ikke ment for at støde nogen... Men du ved hvad jeg snakker om, men det er jo ikke alle der kender til ordet "solarkonstant" ;)
Vi prøvede på vores hold at udregne den, men kom "kun" til en 1100W/m² - hvilket jo et eller andet sted er ok.
Øhh ja?!
Og? Deraf kan vi så kun uddrage at Solen sender pænt meget energi herned på Jorden.
Men meningen med udsagnet var, at folk skulle kunne sætte i relief at Solen på en afstand over flere mio km, stadig sender 1300W/m² herned. Hvilket jeg synes er rimelig vildt.
Udtalelsen var som ikke ment for at støde nogen... Men du ved hvad jeg snakker om, men det er jo ikke alle der kender til ordet "solarkonstant" ;)
Vi prøvede på vores hold at udregne den, men kom "kun" til en 1100W/m² - hvilket jo et eller andet sted er ok.
#23
-> #21
Det har jeg også læst et eller andet sted det du siger dér.
Et det ikke noget med en slags "modul" opbygning af computeren?
Lidt ligesom i dag, men med en meget stærkere bus, der kun varetager overførsel af data, og så kommunikerer de forskellige moduler sammen på den måde?
Et modul til grafik, et til lyd osv. I bund og grund PC'eren som vi kender den i dag, men blot mere... "forenklet".
Det har jeg også læst et eller andet sted det du siger dér.
Et det ikke noget med en slags "modul" opbygning af computeren?
Lidt ligesom i dag, men med en meget stærkere bus, der kun varetager overførsel af data, og så kommunikerer de forskellige moduler sammen på den måde?
Et modul til grafik, et til lyd osv. I bund og grund PC'eren som vi kender den i dag, men blot mere... "forenklet".
#24
#23
Jo, det er i virkeligheden et gamelt koncept.. F.eks. de herlige gamle amigaer bestod af flere procsessore der varetog forskellige opgaver hvilket gjorde at man kunne trække vildt meget mere en hvad pc platoformen kunne i flere år bagefter og man kunne multitaske allerede dengang.
Princippet er jo simpelt nok, udelegering til flere billige komponeter i forhold til prisen på kunstige diamanter m.v. og så ellers en vild bus. Mener at i det koncept jeg læste om engang der anvendte man en "bridge" cpu der vidste hvor en given kommando skulle delegeres hen dvs den varetog kommunikationen imellem de andre enheder.
Jo, det er i virkeligheden et gamelt koncept.. F.eks. de herlige gamle amigaer bestod af flere procsessore der varetog forskellige opgaver hvilket gjorde at man kunne trække vildt meget mere en hvad pc platoformen kunne i flere år bagefter og man kunne multitaske allerede dengang.
Princippet er jo simpelt nok, udelegering til flere billige komponeter i forhold til prisen på kunstige diamanter m.v. og så ellers en vild bus. Mener at i det koncept jeg læste om engang der anvendte man en "bridge" cpu der vidste hvor en given kommando skulle delegeres hen dvs den varetog kommunikationen imellem de andre enheder.
#25
#22
Bare rolig, jeg blev da ikke stødt over noget som helst - ville bare lige vise, at jeg også er interesseret i astronomi. ;)
Bare rolig, jeg blev da ikke stødt over noget som helst - ville bare lige vise, at jeg også er interesseret i astronomi. ;)
#27
Hvad er det for en kvantcomputer i snakket om, det skulle vil ikke omhandle noget med kvantmekanik. Fortæl fortæl om det, det vil være guld til eksamen d.14 i fysik, hvis jeg kom op i det
#28
#22 hmm antallet af W per km2 kommer jo også an på hvordan solen står på himlen, skyer og om man er på en bakke ting(grader noget)... Mener det er en 1500 watt her i danmark hvis man er det helt rigtige sted :)
#29
rettelse
"Danmark er solenergien ca. 1.000 kWh/m2 på vandrette steder, og ca. 1.200 kWh/m2 ved steder hvor hældningen er 45 grader." <- fra min projektopgave :) så det passer fint nonig...
"Danmark er solenergien ca. 1.000 kWh/m2 på vandrette steder, og ca. 1.200 kWh/m2 ved steder hvor hældningen er 45 grader." <- fra min projektopgave :) så det passer fint nonig...
#30
-> #28
Formlen hedder indgangsvinklen (fi) ganget med effekten. Og nej. Den er ikke 1500 W her i lille DK.
Den er meget mindre, nok snarere en 700-950W. Måske mere på en god dag.
De 1300W er den energi vi får fra Solen. Målt i en "fri" atmosfære. Uden skyer osv. Vi kan max. måle en 11-1200W her på overfladen. Men så skal det også været ret så præcist.
Formlen hedder indgangsvinklen (fi) ganget med effekten. Og nej. Den er ikke 1500 W her i lille DK.
Den er meget mindre, nok snarere en 700-950W. Måske mere på en god dag.
De 1300W er den energi vi får fra Solen. Målt i en "fri" atmosfære. Uden skyer osv. Vi kan max. måle en 11-1200W her på overfladen. Men så skal det også været ret så præcist.
#32
-> #31
Gjorde jeg også. Men jeg var åbenbart for lang tid om at skrive mit! :p
Gjorde jeg også. Men jeg var åbenbart for lang tid om at skrive mit! :p
#35
Når det siges lys mener man vel optisk teknologi ik..? Det vil også være mit bud på fremtiden, jeg har selv skrevet nogle rapporter om det i skolen :) Der er et firma, Lenslet der har lavet en "optiske cpu", Enlight256. Den kan klare 8 tera operations pr. sek. Nu ved jeg ikke om man kan regne med det men hvis men siger en operation pr sek er en mhz sååh kan man vidst forestille sig hvor hurtig den er ;)
Nu hedder en optisk processor ikke en CPU, det hedder en (O)DSP, (Optical) Digital Signal Processor. Og så vidt jeg kunne forstå er optiske computere blevet lavet. Der er en i optisk computer et sted i verden som laver vejr beregninger som også skulle være verdens hurtigste.
Nu hedder en optisk processor ikke en CPU, det hedder en (O)DSP, (Optical) Digital Signal Processor. Og så vidt jeg kunne forstå er optiske computere blevet lavet. Der er en i optisk computer et sted i verden som laver vejr beregninger som også skulle være verdens hurtigste.
jeg mener de har fundet ud af at sende ultraviolet lys gennem SiO pladen, da amplityden på bølgen er mindst mulig. (er ikke helt sikker).
Nu har et svensk/dansk/norsk/finsk forsker team, ved hjælp af kryoteknik fundet ud af at skabe de mindste forbindelse af guld, overhovedet muligt. Noget med at guldforbindelsen bliver skabt i vakum, og minus grader eller så'n. Hvilket vil sige at de forbinder Guld-atomer sammen i en bro. Det kan vist nok ikke laves mindre end dette. De havde samtidigt lavet den mindste transistor. som kun var lavet af et meget lavt antal atomer.
Det var så min del af samtalen...
:00
Nu har et svensk/dansk/norsk/finsk forsker team, ved hjælp af kryoteknik fundet ud af at skabe de mindste forbindelse af guld, overhovedet muligt. Noget med at guldforbindelsen bliver skabt i vakum, og minus grader eller så'n. Hvilket vil sige at de forbinder Guld-atomer sammen i en bro. Det kan vist nok ikke laves mindre end dette. De havde samtidigt lavet den mindste transistor. som kun var lavet af et meget lavt antal atomer.
Det var så min del af samtalen...
:00
#37
#6 2 ud af 2 påstande skudt ned :( trist
nu VIL jeg sige noget rigtigt!
ifølge Stefan-Boltzmanns lov om temp vs. energi kan man udregne at solens overflade udstråler ca. 7.350.000 watt pr kvadratmeter.
watt/m2 = (5.67 * 10^-8 ) * T^4
en del OT men tråden er næsten officielt dømt "solenergi-tråd" :P
nu VIL jeg sige noget rigtigt!
ifølge Stefan-Boltzmanns lov om temp vs. energi kan man udregne at solens overflade udstråler ca. 7.350.000 watt pr kvadratmeter.
watt/m2 = (5.67 * 10^-8 ) * T^4
en del OT men tråden er næsten officielt dømt "solenergi-tråd" :P
#38
Hehe fik lige en sjov tanke..
Hvis man i fremtiden laver procs der enten deler arbejdet ud på flere "under" kerner eller bare med længere instruktions kø'er så ville vi reelt se opleve et fald i Mhz i forhold til idag men er stigning i hastighed 🙂
Hvis man i fremtiden laver procs der enten deler arbejdet ud på flere "under" kerner eller bare med længere instruktions kø'er så ville vi reelt se opleve et fald i Mhz i forhold til idag men er stigning i hastighed 🙂
#39
#38
er det ikke det man kalder dual xeon workstation f.eks., eller er jeg helt ude i skoven (igen) ? :r
er det ikke det man kalder dual xeon workstation f.eks., eller er jeg helt ude i skoven (igen) ? :r
#40
Jeg tror bare at problemet med flerkernede cpu'er bliver prisen. Jeg ved godt at det måske er muligt at cutte en del af prisen af men det må være begrændset hvor langt de kan gå ned.
Tænk på en cpu med fx. 4 kerner i, damn den ville være dyr.
#35 Så skal vi til at ændre meget :D "hvilken ODSP har du? Jeg har en 100 mill GHz ODSP :D"
Tænk på en cpu med fx. 4 kerner i, damn den ville være dyr.
#35 Så skal vi til at ændre meget :D "hvilken ODSP har du? Jeg har en 100 mill GHz ODSP :D"
#41
#40
Men nok næppe så dyr som nanoteknologi og kunstige diamanter 😉
Desuden er de kun dyre fordi firmaerne skal tjene deres udvikling ind, i fremstilling er de jo ikke dyre..
#39
På en måde.. bare måske med flere kerner i en proc sådan som de dualcores AMD og Intel snakker om
Men nok næppe så dyr som nanoteknologi og kunstige diamanter 😉
Desuden er de kun dyre fordi firmaerne skal tjene deres udvikling ind, i fremstilling er de jo ikke dyre..
#39
På en måde.. bare måske med flere kerner i en proc sådan som de dualcores AMD og Intel snakker om
#42
-> #37
Det er også rigtigt. Og for dem der tænker logisk:
Så kan man "bare" tage de effekt som vi kender der er 1300W/m² og huske på, at det er fra denne afstand til Solen. Dermed kan vi regne "tilbage", da vi kender Solens diameter, og dermed finde dens overfladeareal.
Vi regner tilbage, og finder at Solen har en effekt på x-watt pr. m². :e
Nu vil jeg nørde lidt! 8)
Solarkonstanten er præcist: 1353W/m²
Afstanden til Solen er ca.: 149,5 mia. m eller 149,5 * 10^9 m
Solens radius er ca. 6,96 * 10^8 m
Lad os kigge lidt på det:
Først vil vi finde den totale effekt som Solen udsender. Vi leger, at vi befinder os på en kugleflade, der modtager 1353W/m². Det vil sige, at vi kan finde den totale effekt, da vi kender radius på kuglefladen. Vi får da:
Overfladeareal = 4 * π * (149,5 * 10^9m)² = 4π * 22350,25 * 10^18 m²
Effekten bliver da:
Effekt = (1353W/m²) * (4π * 22350,25 * 10^18 m²) = 4π * 3,024 * 10^25 W
Nu ved vi hvor stor en effekt Solen afgiver, da vi går ud fra, at dette er den totale effekt, hvor alle vore målinger er korrekte. Det næste er så, at finde overfladearealet for Solen, og "regne baglæns".
Overfladeareal = 4π * (6,96 * 10^8 m)² = 4π * 48,4416 * 10^16 m²
Solens overfladeeffekt må da være:
Effekt = (4π * 3,024 * 10^25 W) / (4π * 48,4416 * 10^16 m²)
De "4π" går ud med hinanden, og vi får:
Effekt = (3,024 * 10^25 W) / (48,4416 * 10^16 m²)
Det giver noget i retningen af:
Effekt = 62425683,71 W/m²
Eller:
Effekt = 6,24 * 10^7 W/m²
Hø hø :e
Det er også rigtigt. Og for dem der tænker logisk:
Så kan man "bare" tage de effekt som vi kender der er 1300W/m² og huske på, at det er fra denne afstand til Solen. Dermed kan vi regne "tilbage", da vi kender Solens diameter, og dermed finde dens overfladeareal.
Vi regner tilbage, og finder at Solen har en effekt på x-watt pr. m². :e
Nu vil jeg nørde lidt! 8)
Solarkonstanten er præcist: 1353W/m²
Afstanden til Solen er ca.: 149,5 mia. m eller 149,5 * 10^9 m
Solens radius er ca. 6,96 * 10^8 m
Lad os kigge lidt på det:
Først vil vi finde den totale effekt som Solen udsender. Vi leger, at vi befinder os på en kugleflade, der modtager 1353W/m². Det vil sige, at vi kan finde den totale effekt, da vi kender radius på kuglefladen. Vi får da:
Overfladeareal = 4 * π * (149,5 * 10^9m)² = 4π * 22350,25 * 10^18 m²
Effekten bliver da:
Effekt = (1353W/m²) * (4π * 22350,25 * 10^18 m²) = 4π * 3,024 * 10^25 W
Nu ved vi hvor stor en effekt Solen afgiver, da vi går ud fra, at dette er den totale effekt, hvor alle vore målinger er korrekte. Det næste er så, at finde overfladearealet for Solen, og "regne baglæns".
Overfladeareal = 4π * (6,96 * 10^8 m)² = 4π * 48,4416 * 10^16 m²
Solens overfladeeffekt må da være:
Effekt = (4π * 3,024 * 10^25 W) / (4π * 48,4416 * 10^16 m²)
De "4π" går ud med hinanden, og vi får:
Effekt = (3,024 * 10^25 W) / (48,4416 * 10^16 m²)
Det giver noget i retningen af:
Effekt = 62425683,71 W/m²
Eller:
Effekt = 6,24 * 10^7 W/m²
Hø hø :e
#43
hehe... den med flere kerner minder mig om Terminator, og den der processor de har..
den hvor det faktisk godt kunne ligne at der var flere kerner...
men ja.. den med flere kerner tror jeg bliver en realitet ( på et tidspunkt )....
den hvor det faktisk godt kunne ligne at der var flere kerner...
men ja.. den med flere kerner tror jeg bliver en realitet ( på et tidspunkt )....
#44
-> #37
Glemte helt! :00
Den formel du disker op med, kender jeg også godt. Men, vi bruger den ikke, da der er en vis usikkerhed i den. Ligesom med Hubble-konstanten som sjovt nok ikke er en konstant alligevel :l
Anyway. Formlen hedder "rigtigt" noget i retningen af:
"L = overfladearealet * fluxen"
Men, vi skal kende stjernens overfladetemperatur, afstand og radius. Alt det kender vi for Solen, men problemet med Solen er, at den paradoksalt nok er for tæt på.
Derfor passer formlen ikke helt til vores egen sol, men er en genial tilnærmelse for fjernere stjerner som Sirius o.a.
Glemte helt! :00
Den formel du disker op med, kender jeg også godt. Men, vi bruger den ikke, da der er en vis usikkerhed i den. Ligesom med Hubble-konstanten som sjovt nok ikke er en konstant alligevel :l
Anyway. Formlen hedder "rigtigt" noget i retningen af:
"L = overfladearealet * fluxen"
Men, vi skal kende stjernens overfladetemperatur, afstand og radius. Alt det kender vi for Solen, men problemet med Solen er, at den paradoksalt nok er for tæt på.
Derfor passer formlen ikke helt til vores egen sol, men er en genial tilnærmelse for fjernere stjerner som Sirius o.a.
#45
-> Alle
Og til det med flere kerner vi jo godt. Bl.a. fra servermarkedet som I siger, men også fra de AI'er der går rundt omkring.
De der robotter Sony laver, der kan danse, gå osv. består netop i bund og grund af en "hjerne" bygget op om flere kerner.
Et "neuralt netværk" som han jo siger i filmen ;)
Og til det med flere kerner vi jo godt. Bl.a. fra servermarkedet som I siger, men også fra de AI'er der går rundt omkring.
De der robotter Sony laver, der kan danse, gå osv. består netop i bund og grund af en "hjerne" bygget op om flere kerner.
Et "neuralt netværk" som han jo siger i filmen ;)
#46
#11 NoNig! strøm bevæger sig meget meget meget langsommere end lys, jo flere ampere jo større er stømmen af elektroner. For at forstå strøm må man tænke at det faktisk "bare" er elektroner og måles i ampere [A] som er det sammen som coulomb pr sekund [C/s]!
Hvis man så skal måle hastigheden på "strømmen" er den afhængig af antalet af af ampere pr areal enhed, dvs en ledning med et tværsnit på 10mm2 og 1[A] bevæger strømmen sig dobbelt så hurtig som en ledning på 20mm2 og 1[A] skønt der ikke kommere mere strøm, dvs elektroner igennem ledningen.
En elektrons ladning er -1,602x10^-19 coulomb så 1 [A] er 1,602x10^19 elektroner pr sekund!
Tænker på ikke på hvor hurtigt en elektron kredser om kernen i et atom? men det har ikke noget at gøre med hvor hurtigt strøm bevæger sig. Og jeg vil nu nok mene at lyset's hastighed har noget at gøre med Einsteins relativitets teori, det er jo hans konstant i ligningen!
Hvis man så skal måle hastigheden på "strømmen" er den afhængig af antalet af af ampere pr areal enhed, dvs en ledning med et tværsnit på 10mm2 og 1[A] bevæger strømmen sig dobbelt så hurtig som en ledning på 20mm2 og 1[A] skønt der ikke kommere mere strøm, dvs elektroner igennem ledningen.
En elektrons ladning er -1,602x10^-19 coulomb så 1 [A] er 1,602x10^19 elektroner pr sekund!
Tænker på ikke på hvor hurtigt en elektron kredser om kernen i et atom? men det har ikke noget at gøre med hvor hurtigt strøm bevæger sig. Og jeg vil nu nok mene at lyset's hastighed har noget at gøre med Einsteins relativitets teori, det er jo hans konstant i ligningen!
#47
Tror også som Intel også har sagt at man nok er ved så småt at nå grænsen for hvor hurtigt en processor kan arbejde... rent praktisk altså! For jeg tror sagtens (eller ved) man kan få en transistor til at arbejde langt hurtigere end de 4-5Ghz. de hurtigste overclockede pc cpu'er er istand til at køre... Syntes på et tidspunkt at jeg hørte om DSP processorer der arbejde ved 10Ghz. eller 100Ghz. (kan ikke lige huske det).
Jeg tvivler måske nok lidt på at det i længden vil kunne lade sig gøre at hæve clock frekvensen bare fordi man mindsker Source-Drain afstanden i transistoren, og samtidig hæver strømmen for at få den til at arbejde endnu hurtigere... på et tidspunkt vil der jo begynde at springe så mange elektroner over aligevel, så man har svært ved at registrere om transistoren er åben eller lukket, og det vil uundgåeligt medføre regnefejl...
Men som #34 også siger, så tror jeg helt sikkert man i fremtiden vil se mere til dualcore cpu'er, som det allerede er tilfældet i AMD64 hvor man dog kun benytter de 2 cores, til at danne en 64bit processor, vil man højst sandsynligt i fremtiden dynamisk kunne bestemme om de 2 cores skal køre parrallelt eller serielt, alt efter om man har brug for 64bit, eller om man har brug for dobbelt 32bit regne kraft.
Det ville måske også blive aktuelt med flere forskellig cores på samme cpu, f.eks. én der havde nogle ekstra instruktions-sæt, og en anden som var mere simpel, og man derved kunne vælge den der var hurtigst til netop det job den skulle bruges til. Men stadig var istand til at køre i serie og parallelt...
#11
Ja i daglig tale, siger man at strøm bevæger sig lige så hurtigt som lys... men en strøms hastighed er 29979245800000000 m/sek.
Men at bruge lys, istedet for strøm i en processor, vil nok have den fordel at man kan arbejde ved langt højere hastighed uden at producere den samme varme energi, som man gør med en elektrisk processor...
Jeg tvivler måske nok lidt på at det i længden vil kunne lade sig gøre at hæve clock frekvensen bare fordi man mindsker Source-Drain afstanden i transistoren, og samtidig hæver strømmen for at få den til at arbejde endnu hurtigere... på et tidspunkt vil der jo begynde at springe så mange elektroner over aligevel, så man har svært ved at registrere om transistoren er åben eller lukket, og det vil uundgåeligt medføre regnefejl...
Men som #34 også siger, så tror jeg helt sikkert man i fremtiden vil se mere til dualcore cpu'er, som det allerede er tilfældet i AMD64 hvor man dog kun benytter de 2 cores, til at danne en 64bit processor, vil man højst sandsynligt i fremtiden dynamisk kunne bestemme om de 2 cores skal køre parrallelt eller serielt, alt efter om man har brug for 64bit, eller om man har brug for dobbelt 32bit regne kraft.
Det ville måske også blive aktuelt med flere forskellig cores på samme cpu, f.eks. én der havde nogle ekstra instruktions-sæt, og en anden som var mere simpel, og man derved kunne vælge den der var hurtigst til netop det job den skulle bruges til. Men stadig var istand til at køre i serie og parallelt...
#11
Ja i daglig tale, siger man at strøm bevæger sig lige så hurtigt som lys... men en strøms hastighed er 29979245800000000 m/sek.
Men at bruge lys, istedet for strøm i en processor, vil nok have den fordel at man kan arbejde ved langt højere hastighed uden at producere den samme varme energi, som man gør med en elektrisk processor...
#48
#47 og NoNig hvis man har en kobberledning på en meter og et tværsnits areal på 1mm^2 og en strøm på 10A vil "strømmen" ikke flytte sig med mere end 7,2x10^ -4 m/s og det er ikke mere end 0,0026 km/t
#49
-> #46
Mange tak for den fine lektion, men læg også mærke til at jeg skriver "alt efter materialet".
Din lange besvarelse er skam fin, men ikke begrundet. Jeg har på intet tidspunkt sagt at han tog fejl eller noget.
Og nej, lyset har INTET at gøre med Einsteins relativitetsteori.
Det "I" blander det sammen med, er hans berømte ligning:
E = m * c²
Hvor E er Energi, m er masse og c er lysetshastighed. Den varierer selvfølgelig i og med at lysets hastighed varierer fra vakum til luft osv.
De fleste af jer kender den sikkert som:
"Kører du dobbelt så hurtigt, fire-dobler du din bremselængde"
Logisk, i og med, at du kan sige:
Bremselængde1 (energiforbrug) = m * 1²
Bremselængde2 (energiforbrug) = m * 2²
Dividér de to:
Og dermed kan du fjerne en faktor, nemlig massen. Hvilket også er bevist ved, at hastigheden hvormed man falder mod Jorden ikke er sammenhængende med massen.
Og dividerer man 4 med 1, får man 4.
Mange tak for den fine lektion, men læg også mærke til at jeg skriver "alt efter materialet".
Din lange besvarelse er skam fin, men ikke begrundet. Jeg har på intet tidspunkt sagt at han tog fejl eller noget.
Og nej, lyset har INTET at gøre med Einsteins relativitetsteori.
Det "I" blander det sammen med, er hans berømte ligning:
E = m * c²
Hvor E er Energi, m er masse og c er lysetshastighed. Den varierer selvfølgelig i og med at lysets hastighed varierer fra vakum til luft osv.
De fleste af jer kender den sikkert som:
"Kører du dobbelt så hurtigt, fire-dobler du din bremselængde"
Logisk, i og med, at du kan sige:
Bremselængde1 (energiforbrug) = m * 1²
Bremselængde2 (energiforbrug) = m * 2²
Dividér de to:
Og dermed kan du fjerne en faktor, nemlig massen. Hvilket også er bevist ved, at hastigheden hvormed man falder mod Jorden ikke er sammenhængende med massen.
Og dividerer man 4 med 1, får man 4.
#50
- trækker min påstand om, at det INTET har med hans relativitetsteori at gøre :r
Men det har INTET med dette at gøre.
Dårlig formulering, undskyld!
Men det har INTET med dette at gøre.
Dårlig formulering, undskyld!
#51
#48 hvad? 2.6 meter i timen? dvs. at det tar 23 minutter for strømmen at nå igennem ledningen? ondt nok hehe synes nu ellers det går ret så hurtigt før lyset tænder når man tænder på kontakten
#52
#47+48 i misforstår måde strøm løber på, når du tænder for kontakten begynder elektronerne at strømme ind i ledningen men det er ikke de første elektroner man sender ind der begynder at lyse. Det er de frie elektroner i lederen dvs ledningen. Når man sender dem ind så skuber elektronerne til dem foran og de skubber igen til de andre foran igen, derfor tænder lyset med det samme man trykker på kontakten
#53
arh skulle ha været #49 og #51
men #51 det betyder faktisk at den elektron man "putter" i en 1 meter lang kobber ledning på 1mm^2 ved 10A er 26min om at løbe fra den ene ende til den anden. Men det er strøm hele tiden pga de frie elektroner som udgør lednings evnen i ledningen
men #51 det betyder faktisk at den elektron man "putter" i en 1 meter lang kobber ledning på 1mm^2 ved 10A er 26min om at løbe fra den ene ende til den anden. Men det er strøm hele tiden pga de frie elektroner som udgør lednings evnen i ledningen
#54
-> #52
Du er da skør at høre på... :l
Det er logisk for enhver, at en større/kraftigere leder vil kunne sende mere strøm. F.eks. højspændingskabler overfor højttalerkabler til en computer.
Men det du siger er direkte nonsens.
Vil du påstå, at hvis man åbner for en haveslange vil vandet fosse ud med det samme. Også selvom der ikke er vand i den? Eller hvad?
Elektronerne fiser afsted med lysets hast, og "stoppes" kun af dårlige leder. Det er f.eks. det man vil råde bod på med at "strække" SiO'en i nyere CPU'er, for at kunne sende dem hurtigere igennem og undgå forsinkelser.
Elektroner kan sammenlignes med f.eks. lyd. Lyd udbreder sig heller ikke øjeblikkeligt, og faktisk er man i gang med en større diskussion om magnetisme/tiltrækningskraft/massetiltrækningen også gør det.
Du er da skør at høre på... :l
Det er logisk for enhver, at en større/kraftigere leder vil kunne sende mere strøm. F.eks. højspændingskabler overfor højttalerkabler til en computer.
Men det du siger er direkte nonsens.
Vil du påstå, at hvis man åbner for en haveslange vil vandet fosse ud med det samme. Også selvom der ikke er vand i den? Eller hvad?
Elektronerne fiser afsted med lysets hast, og "stoppes" kun af dårlige leder. Det er f.eks. det man vil råde bod på med at "strække" SiO'en i nyere CPU'er, for at kunne sende dem hurtigere igennem og undgå forsinkelser.
Elektroner kan sammenlignes med f.eks. lyd. Lyd udbreder sig heller ikke øjeblikkeligt, og faktisk er man i gang med en større diskussion om magnetisme/tiltrækningskraft/massetiltrækningen også gør det.
#55
Sikke engang fysik på Høj-niveau !!! Det er da frygteligt.. Jeg tror man i fremtiden vil bruge gylle... Man det blir først om flere 100 hundrede år !!
#56
-> #55
For mit vedkommende er det en interesse og ikke et egentligt fag. Så bare rolig! ;) :p
Og jeg tror på den med gyllen, men indtil da, er det blot noget som folk (og dyr) lukker ud i tilfældige... nevermind.
- det er klamt! :00
For mit vedkommende er det en interesse og ikke et egentligt fag. Så bare rolig! ;) :p
Og jeg tror på den med gyllen, men indtil da, er det blot noget som folk (og dyr) lukker ud i tilfældige... nevermind.
- det er klamt! :00
#57
#55
hehe ja det er rigtigt nok
de to gutter er 19 og 20 vil skyde på de er færdige med 3.g så de er lige lidt foran :P
spil noget .kkrieger istedet! det er værd at spilde tiden på :e
hehe ja det er rigtigt nok
de to gutter er 19 og 20 vil skyde på de er færdige med 3.g så de er lige lidt foran :P
spil noget .kkrieger istedet! det er værd at spilde tiden på :e
#58
hov hov, jeg har ikke kaldet dig skør eller noget...
lederen yder en modstand som er ligefrem proprotionel med hastigheden på elektron strømmen! dvs en tykkere leder har større areal og flere frie elektroner så hastigheden er lavere og modstanden mindre så man kan sende mere strøm.
hvis du har et rør på 100mm^2 med vand i og sender 1 liter vand/pr min igennem vil det strømme igennem med dobbelt så stor hastighed som hvis røret var 200mm^2, ikke sandt?
grunden til at der er lys med det samme er at der er ufatteligt mange frie elektroner i en leder, ellers ville det ikke være en leder... det vil svare til at der skal være vand i haveslangen, når du så tænder for den vil vandet komme øjeblikkeligt fordi vandet skubber til det foran...
lederen yder en modstand som er ligefrem proprotionel med hastigheden på elektron strømmen! dvs en tykkere leder har større areal og flere frie elektroner så hastigheden er lavere og modstanden mindre så man kan sende mere strøm.
hvis du har et rør på 100mm^2 med vand i og sender 1 liter vand/pr min igennem vil det strømme igennem med dobbelt så stor hastighed som hvis røret var 200mm^2, ikke sandt?
grunden til at der er lys med det samme er at der er ufatteligt mange frie elektroner i en leder, ellers ville det ikke være en leder... det vil svare til at der skal være vand i haveslangen, når du så tænder for den vil vandet komme øjeblikkeligt fordi vandet skubber til det foran...
#59
-> #58
Sorry, men "skør" var skam heller ikke ment i en nedladende forstand :r
Det var dit argument. Jeg har skam ikke sagt dig imod, men din forklaring lod meget tilbage at ønske... Sorry for at lyde opponerende. Det var ikke (helt) meningen.
Men det du siger er en anelse forvirrende.
Det med de frie elektroner kan vi sagtens blive enige om, ellers ville vi jo have et gitter... eller hov! Metal er jo netop et gitter.
De vi drøfter er hvorvidt strømmen udbredes med lysets hast, eller om den er der i "forvejen" hvis jeg må bruge det udtryk.
Når vi sender strøm igennem en leder taler vi om en vandring. Der vandrer strøm fra den ene ende til den anden. Right?!
Vi kan sagtens blive enige om at et metal har en ledende evne, og måske givet vis en ladning. Hvis du husker tilbage fra grundbogen, så kan man frigive protoner ved at f.eks. belyse en zinkplade. Ret simpelt, og på samme måde frembringer vi en vandring ved at sænke kobber og zink ned i et vandbad med salt eller bruge en citron som katalysator.
Det du siger, er at strømmen er øjeblikkeligt forekommende. Så vi skal ikke blande ledningsevne ind i det. Det er ret irrellevant.
Men de frie elektroner har intet at gøre med strømmens udbredning i/over lederen. Intet.
Sorry, men "skør" var skam heller ikke ment i en nedladende forstand :r
Det var dit argument. Jeg har skam ikke sagt dig imod, men din forklaring lod meget tilbage at ønske... Sorry for at lyde opponerende. Det var ikke (helt) meningen.
Men det du siger er en anelse forvirrende.
Det med de frie elektroner kan vi sagtens blive enige om, ellers ville vi jo have et gitter... eller hov! Metal er jo netop et gitter.
De vi drøfter er hvorvidt strømmen udbredes med lysets hast, eller om den er der i "forvejen" hvis jeg må bruge det udtryk.
Når vi sender strøm igennem en leder taler vi om en vandring. Der vandrer strøm fra den ene ende til den anden. Right?!
Vi kan sagtens blive enige om at et metal har en ledende evne, og måske givet vis en ladning. Hvis du husker tilbage fra grundbogen, så kan man frigive protoner ved at f.eks. belyse en zinkplade. Ret simpelt, og på samme måde frembringer vi en vandring ved at sænke kobber og zink ned i et vandbad med salt eller bruge en citron som katalysator.
Det du siger, er at strømmen er øjeblikkeligt forekommende. Så vi skal ikke blande ledningsevne ind i det. Det er ret irrellevant.
Men de frie elektroner har intet at gøre med strømmens udbredning i/over lederen. Intet.
#60
-> #0
Glemte det helt i "kampens" hede.
Er du fan af Sokrates?
Sorry for Off-Topic.
Glemte det helt i "kampens" hede.
Er du fan af Sokrates?
Sorry for Off-Topic.
#61
#48 og #52
Så vil jeg faenme ikke batale så meget for strømmen hvis den bevæger sig så langsomt :l Sikke da en gang sludder :00
Men greenpeace og hvad de nu hedder alle de forskellige miljøorganisationer, vil nok blive glade for fremtidens computere som bruger gylle i stedet for elektroner :e Så må vi bare håbe at cpu,en bliver tæt nok, så vi undgår lugtgener :e
Så vil jeg faenme ikke batale så meget for strømmen hvis den bevæger sig så langsomt :l Sikke da en gang sludder :00
Men greenpeace og hvad de nu hedder alle de forskellige miljøorganisationer, vil nok blive glade for fremtidens computere som bruger gylle i stedet for elektroner :e Så må vi bare håbe at cpu,en bliver tæt nok, så vi undgår lugtgener :e
#62
#59 det er så iorden
Men det med to metaler og noget syre så snakker vi om spændingsrækken og det har ikke noget med ladning og ledningsevne at gøre...
Men hvis de frie elektroner ikke var der ville man ikke kunne få elektronerne til at vandre, men det vandre som sagt ved at "skubbe" til dem foran. Når man bruger elektroner i f.eks. en pære så "bruger" den de elektroner som den får og det er de frie elektroner i ledningen. De brugte elektroner bliver så erstattet af dem man sender ind i den anden ende...
De fri elektroner er frie(!) og kan bevæge sig over hele metallet. det er dem der bevæger sig og gør det muligt for elektronstrømmen at løbe.
Lad os sige at vi har en ledning med 4 elektroner, nr. 1,2,3 og 4 det er de frie elektroner i ledning. Når vi så skal bruge 2 elektroner i den anden ende så sender vi 2 ind og de skubber så til de andre og nr. 3 og 4 kommer ud bliver brugt hvor der så er nr. 1 og 2 + 2 nye elektroner i ledningen.
Men det med to metaler og noget syre så snakker vi om spændingsrækken og det har ikke noget med ladning og ledningsevne at gøre...
Men hvis de frie elektroner ikke var der ville man ikke kunne få elektronerne til at vandre, men det vandre som sagt ved at "skubbe" til dem foran. Når man bruger elektroner i f.eks. en pære så "bruger" den de elektroner som den får og det er de frie elektroner i ledningen. De brugte elektroner bliver så erstattet af dem man sender ind i den anden ende...
De fri elektroner er frie(!) og kan bevæge sig over hele metallet. det er dem der bevæger sig og gør det muligt for elektronstrømmen at løbe.
Lad os sige at vi har en ledning med 4 elektroner, nr. 1,2,3 og 4 det er de frie elektroner i ledning. Når vi så skal bruge 2 elektroner i den anden ende så sender vi 2 ind og de skubber så til de andre og nr. 3 og 4 kommer ud bliver brugt hvor der så er nr. 1 og 2 + 2 nye elektroner i ledningen.
#63
-> #62
Se, det fatter jeg godt. Og det behøver ikke at forklare det igen.
Det jeg siger er, at sådan hænger det ikke sammen. Der er forsinkelse på "signalet" når du sender strøm igennem en ledning. Ud over materiale, er det en decideret forsinkelse.
"Udbredelse". - som ikke er øjeblikkelig.
I en ledning.
Se, det fatter jeg godt. Og det behøver ikke at forklare det igen.
Det jeg siger er, at sådan hænger det ikke sammen. Der er forsinkelse på "signalet" når du sender strøm igennem en ledning. Ud over materiale, er det en decideret forsinkelse.
"Udbredelse". - som ikke er øjeblikkelig.
I en ledning.
#64
okay, men så må det også kunne forståes at elektronerne ikke bevæger sig mere end meget langsomt...
Kan vi også blive enig om at en elektron har en ladning på -1,602x10^-19 coulomb?
Kan vi også blive enig om at en elektron har en ladning på -1,602x10^-19 coulomb?
#65
Hvad siger i 2 til at komme tilbage til topic? troede crew godt selv kunne finde ud af at stoppe mens legen er god.. men nu må det være nok, lav jer en tråd i offtopic eller noget og lad folk snakke om emnet, for det har i lidt fået dræbt. :l
#66
-> #64
Altid. Jeg har kun været "uenig" med dig i din formulering af spørgsmålet mht. udbredelsen.
-> #65
Sorry :r
-> Alle
Men der er ikke nogen given "tophastighed", da der spiller mange faktorer ind. Men Moores lov begynder at blive utilstrækkelig, så det i princippet kun er op til producenterne... rettelse: Intel, om de vil følge den. Det er jo kun dem selv der pisker sig med den lov.
Altid. Jeg har kun været "uenig" med dig i din formulering af spørgsmålet mht. udbredelsen.
-> #65
Sorry :r
-> Alle
Men der er ikke nogen given "tophastighed", da der spiller mange faktorer ind. Men Moores lov begynder at blive utilstrækkelig, så det i princippet kun er op til producenterne... rettelse: Intel, om de vil følge den. Det er jo kun dem selv der pisker sig med den lov.
#67
#66
Det er vel ikke rigtigt Intel der har teten mere.. Mener de vil satse på deres M-teknologi, så det er vel egentligt AMD der med A64 og planerne om dualcore der sætter standarden lige nu..
Det er vel ikke rigtigt Intel der har teten mere.. Mener de vil satse på deres M-teknologi, så det er vel egentligt AMD der med A64 og planerne om dualcore der sætter standarden lige nu..
#68
-> #67
Har ikke noget med det at gøre ;)
Moore (har han mon noget at gøre med Intel/Texas Instruments? :00), sagde engang den berømte sætning. Derfra, har Intel gjort alt hvad der har stået i deres magt for at følge den lov.
Den har hverken noget med MHz og regnekraft at gøre. Det går ud på, at antallet af transistorer fordobles for hvert 1½ år.
Problemet er nu, at man får sværere og sværere ved at overholde det. Det skyldes primært fremstillingsprocessen, men også andre faktorer begynder at spille ind.
Har ikke noget med det at gøre ;)
Moore (har han mon noget at gøre med Intel/Texas Instruments? :00), sagde engang den berømte sætning. Derfra, har Intel gjort alt hvad der har stået i deres magt for at følge den lov.
Den har hverken noget med MHz og regnekraft at gøre. Det går ud på, at antallet af transistorer fordobles for hvert 1½ år.
Problemet er nu, at man får sværere og sværere ved at overholde det. Det skyldes primært fremstillingsprocessen, men også andre faktorer begynder at spille ind.
#69
Ahh okay på den måde, forstod det som om du mente at vi skulle se hvad Intel fandt på med udvikling 😉
#70
bravo!, sikke en debat! og så en en rigtig god tone med god bevisførelse og det hele, det ses ikke ofte, men det var vidst på et noget højere plan end mit folkeskole-niveu.
#0
jeg tror (ved) at der ikke er nogen som kan svare på det... endnu, da som mange har været inde på med bla. 2 eller 4 kerne eller noget helt tredje?. det er ikke en gang sikkert at man bliver ved med at måle i hz, måske kommer der en helt ny måle metoder, hvem ved..., men der spiller som sgat utroligt mange faktore ind, det eneste vi kan er at vente og se.
#0
jeg tror (ved) at der ikke er nogen som kan svare på det... endnu, da som mange har været inde på med bla. 2 eller 4 kerne eller noget helt tredje?. det er ikke en gang sikkert at man bliver ved med at måle i hz, måske kommer der en helt ny måle metoder, hvem ved..., men der spiller som sgat utroligt mange faktore ind, det eneste vi kan er at vente og se.
#71
-> #69
Skal vi ikke også det? Jeg er da personligt ret spændt på at se hvad de disker op med.
Der er for alvor gang i spekulationerne nu, så det er jo bare at sidde tilbagelænet og følge med! :e 8)
Skal vi ikke også det? Jeg er da personligt ret spændt på at se hvad de disker op med.
Der er for alvor gang i spekulationerne nu, så det er jo bare at sidde tilbagelænet og følge med! :e 8)
#72
#65 sorry, men man bliver vel altid opslugt af en god diskution :r
#66 men vil da give dig ret i at der er en minimal forsinkelse fra man tænder til der er "strøm"
#0 da den mindste "bestanddel" er et atom vil man jo ikke kunne lave transitore/kontakter der er mindre end et atom... Men når vi kommer til den tid vil man nok også længe inden have forsket i og udviklet teknikker til at refinere hvad man allerede kan... Altså at en 3 GHz kan være meget hurtigere end hvad vi forstår ved en 3 GHz idag!
#66 men vil da give dig ret i at der er en minimal forsinkelse fra man tænder til der er "strøm"
#0 da den mindste "bestanddel" er et atom vil man jo ikke kunne lave transitore/kontakter der er mindre end et atom... Men når vi kommer til den tid vil man nok også længe inden have forsket i og udviklet teknikker til at refinere hvad man allerede kan... Altså at en 3 GHz kan være meget hurtigere end hvad vi forstår ved en 3 GHz idag!
#73
Jeg må sige at det er en debat i har. Jeg sidder og suger læredom til mig. Bare forsæt. I har snakket om at det er muligt at lave en hurtiger CPU vha lys, men så kommer jeg til at tænke på at den lille "lampe" skal vil have strøm, og det handler vil om at få til at tænde og slukke. Vil det ikke blot være at lave en ekstra forsinkelse, hvis strømmen skal "igennem" lyset.
#74
-> #74
Uden at lyde arrogant :r
- Så syn's jeg lige, at du skulle kigge ordentligt på den teori igen. Det har intet det her at gøre.
-> #75
"Viderudviklingen" af den teknologi, går ud på, at man "strækker" atomerne fra hinanden i SiO-krystallen. Det sikrer en nemmere gennemgang, mindre energitab og større stabilitet.
Uden at lyde arrogant :r
- Så syn's jeg lige, at du skulle kigge ordentligt på den teori igen. Det har intet det her at gøre.
-> #75
"Viderudviklingen" af den teknologi, går ud på, at man "strækker" atomerne fra hinanden i SiO-krystallen. Det sikrer en nemmere gennemgang, mindre energitab og større stabilitet.