Ubegavet "poll"

Diverse d.  01. juni. 2004, skrevet af kme
Vist: 332 gange.

kme
 
Overclocker
Tilføjet:
01-06-2004 22:37:12
Svar/Indlæg:
2/1
Skal vi lige starte med at kalde "poll" for afstemning...

Jeg ved ikke hvem, der har formuleret afstemningen, men vedkommende har åbenbart ondt et vist sted nederst på ryggen:
--
Er det uetisk at benytte artikel materiale som andre sider har skrevet - som f.eks. HardwareTidende gør i deres artikler ?

* Ja - det er forkasteligt
* Ja - man bør lave det selv
* Ved ikke - ???
* Nej - det går nok
* Nej - det er OK at stjæle
--

Øh? Og hvor er punktet "Kritisk kildeanalyse er begavet"?

Hvis det er tyveri at bruge andres information, så er din avis en tyv (de citerer hele tiden "AP", "Reuters"...), TV-Avisen/Nyhederne er nogle gemene tyve - de citerer BBC,CNN osv. - og bruger endda disses billeder, gisp! Samtlige videnskabelige afhandler er så lavet af tyve, for de citerer og analyserer andre forskeres resultater. (og de ville dumpe deres eksamen med et BRAG hvis de ikke gjorde...).

Hvis man IKKE angiver kilden til ens information, ja, så er det tyveri. Men det var vist ikke insinuationen?

Prøv lige at tænke før I opsætter så tåbelige valg.

Michael

PS - og nej, jeg har intet med hardwaretidende at gøre, endsige kender nogen derfra.

kme
 
Overclocker
Tilføjet:
03-06-2004 01:27:04
Svar/Indlæg:
2/1
"Mr Ventura" skrev på Hardware-test.dk d. 2/6-2004 (bemærk kildeangiverlsen...)

" Du glemmer en MEGET vigtig ting der hedder der hedder copyright og Rights Reserved(©, ®) og så er det sku ikke nok bare at skrive kilden til oplysninger. DET ER STADIG TYVERI!!!"

Det er noget sludder! Når nogen ytre sig offentligt har jeg og alle andre ret til at kommentere og citere vedkommende. Man må derimod IKKE ordret kopiere andres tekst i væsentligt omfang. Juridisk betyder det normalt max. 20% af original-teksten (det gælder i hvert fald undervisningsinstitutioner).

Du kan heller ikke nægte at blive fotograferet på offentligte steder, selvom du er Prins Henrik. Det hedder "det offentlige rum". Når du skriver på en hjemmeside er du i det offentlige rum. Du kan citeres, men ikke kopieres, lovligt.

Michael





APK
 
Overclocker
Tilføjet:
03-06-2004 09:16:42
Svar/Indlæg:
22/6
Er samtlige studerende i Danmark "tyve"??

Hvor ofte produceres der grundige rapporter og specialeopgaver uden "tyveri"/citater, fra diverse allerede producerede opslagsværker??

Der er ingen på de danske universiteter, der forventer at de studerende skal opfinde den dybe tallerken, hver gang de skal skrive en opgave, blot bruge det der er til rådighed og så komme med nogle fornuftige og begrundede argumenter for og imod diverse eksperters teorier, og... nå ja huske kildeangivelserne.

Jeg er meget enig i KME's synspunkter.



The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
03-06-2004 11:06:45
Svar/Indlæg:
4741/1690
Problemet er jo at artiklerne på HardwareTidende - i <B>væsentligt</B> omfang består af artikler der er <B>sammensat</B> af citater.

Kopierne af grafiske illustrationer er formentlig kun lovlige, hvis der er givet tilladelse hertil i hvert enkelt tilfælde.
Det er også væsentligt at teksten i høj grad er plagiater fra andre kilder, og hvis der i større afsnit blot er tale om oversættelser, går den ikke uden tilladelse fra forfatterne.

I kan læse mere om disse rettigheder her...

<B>Gælder ophavsretten på nettet?</B>: http://www.cfje.dk/cfje/Lovbas...

<B>Netavis dømt for at offentliggøre artikler fra et andet magasin</B> : http://www.cfje.dk/cfje/Lovbas...

<B>Må man fremstille eksemplarer af andres værker?</B> : http://www.cfje.dk/cfje/Lovbas...

<B>Hvordan er reglerne for citater på nettet?</B> : http://www.cfje.dk/cfje/Lovbas...

<B>Er det tilladt at kopiere tekst, grafik og billeder fra andre web-sider?</B> : http://www.cfje.dk/cfje/Lovbas...

- og især artiklen

<B>Ophavsret (også) på nettet?</B> : http://www.cfje.dk/cfje/Lovbas...


Til sidst vil jeg lige sige at vi har fået tilladelse til at bringe disse link om emnet af Danmarks Journalisthøjskole.

Kilde : http://www.cfje.dk

Med disse afsluttende bemærkninger og link anser vi vores og en del andre websiders synspunkter for uddebateret og vi vil forfølge sagen og vores rettigheder på anden vis, idet nogle nettjenester stjæler med arme og ben...

Hvis man laver en nyhedstjeneste, som i det store og hele kun består af egentlige citatbidder fra andre medier, er dette ikke lovligt, selvom de enkelte citater er ganske korte. Grunden til det er, at citaterne ikke er betinget af et formål (som f.eks. at understøtte en pointe i et selvstændigt værk).



Mvh

Hardware-TEST/ Overclocking.dk

The boss



zulfo
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-06-2004 15:50:18
Svar/Indlæg:
139/5
#4

Det er da muligt at det er forkasteligt, også selv om de benytter sig i udstrakt grad af kildeangivelse, men jeres poll bør altså være mere professionel udformet end den er :)

Den indeholder jo på ingen måde muligheden for at sige "Jeg finder intet af de HWT foretager sig for anstødeligt" eller lignende :)