vedr. poll om at hardwaretidende stjæler arti

Diverse d.  02. juni. 2004, skrevet af ptbb
Vist: 337 gange.

ptbb
 
Superbruger
Tilføjet:
02-06-2004 08:40:14
Svar/Indlæg:
0/1
Jeg mener ikke, at hardwaretidende stjæler artikler fra andre.
Ideen med at samle resultater på samme eller lignende test i een artikel er smart og såvidt jeg kan se, tager hardwaretidende blot resultaterne af tests til deres artikler fra andre sites - og angiver ovenikøbet kilde hertil. Hardwaretidende kommenterer med egne ord disse resultater og drager deres egne konklusioner.

Desuden kan man heller ikke blot ved at klikke sig ind på hardwaretidende regne med, at alle relevante og interessante tests er samlet og afdækket. Man er stadig nødt til at kigge efter mange af testene ved andre sites.

Hvis der er nogen, der føler sig truet af et site som hardwaretidende, så burde de komme lidt mere ud i den virkelige verden.
Jeg kan drage paralleller til medicinfremstillende virksomheder. efter et medicinpatent er udløbet bliver der udsendt en masse kopier af denne type medicin fra andre virksomheder. Derfor handler det om at forny og forbedre sig ved bl.a. at udvikle nye typer medicin.

På baggrund af ovenstående synes jeg derfor, at denne aktuelle poll er for useriøs for dette site og burde slettes med det samme.

Venlig hilsen,
Per H. Jensen

The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
02-06-2004 09:11:28
Svar/Indlæg:
4741/1690
Til ptbb

Det handler om etik og om at beskytte skribenternes arbejde.

HardwareTidende er som regel blandt nogle af de første til at lave artikler med de nyeste produkter, simpelthen ved at sammensætte mange små brudstykker fra forskellige artikler.

For det første så vil mange skribenter grimme sig over at se brudstykker af den artikel som de netop har brugt 6-8 timer på at lave, blive sammensat i et puslespil af en ny artikel hvor de forskellige brudstykker er taget ud af deres rette sammenhæng.

For det andet så er det uetisk ikke at lave sit grundarbejde selv, men "låne" andre skribenters arbejde.
Det svare til "fra den virkelige verden" at så snart et firma kommer på market med et nyt patentanmeldt produkt, så bliver dette produkt straks kopieret - men ændret så det i en forklædning tager sig ud som et helt andet "smart" produkt - det er den virkelige verden.



The Boss




joergensen
 
Superbruger
Tilføjet:
02-06-2004 11:26:39
Svar/Indlæg:
121/20
Det er selvsagt en relevant diskusion, som helt sikkert er værd at tage.

For en god ordens skyld vil jeg påpege at jeres poll er 'uetisk' - for nu at bruge jeres ordvalg - set udfra en økonoms synspunkt, dvs. vurderet efter de faglige standarder vi har for den type meningsmålinger.

Det var måske værd at overveje at være seriøs i sin kritik af andres seriøsitet. Om ikke andet, så er der i hvert fald større chance for at man og en synspunkter blive opfattet som 'seriøs/e' :p

Min opfordring til jer ville være at lave poll'en om med de relevante, objektive svarmuligheder - dvs. renset for jeres subjektive holdninger sådan at de der mener at HardwareTidendes politik er ok fx har mulighed for at sige ja til dette uden samtidig at sige at det er ok at stjæle (hvilket de sikkert ikke mener - selvom det i øvrigt er urelevant og kun er med til at skabe den bias imod et resultat som I ønsker at se - skal lade det være usagt om dette har været intentionen).



kme
 
Overclocker
Tilføjet:
03-06-2004 02:10:04
Svar/Indlæg:
2/1
"Det handler om etik ..."

Undskyld, men det er altså ikke "etisk" at svine en kollega til på forsiden af ens publikation.

"HardwareTidende er som regel blandt nogle af de første til at lave artikler med de nyeste produkter, simpelthen ved at sammensætte mange små brudstykker fra forskellige artikler. "

Undskyld, men det er svært at være først, hvis man er afhængig af at citere andre. Det argument holder bare ikke.

" For det andet så er det uetisk ikke at lave sit grundarbejde selv, men "låne" andre skribenters arbejde."

Nå, fortæl det til aviser, dagblade og elektroniske medier. Jeg vil vædde en kasse øl på at avisen Søndagsavisen IKKE har egne folk i Irak. Men de skriver da om Irak alligevel og ingen har nogensinde anklaget dem for svindel.

"Det svare til "fra den virkelige verden" at så snart et firma kommer på market med et nyt patentanmeldt produkt, så bliver dette produkt straks kopieret - men ændret så det i en forklædning tager sig ud som et helt andet "smart" produkt - det er den virkelige verden."

Jeg måtte læse dette tre-fire gange før jeg troede mine egne øjne. I har vist ingen kontakt til "den virkelige verden". Hardwaretidende kopierer ikke jeres artikler. De citerer måske noget I har frigivet til det offentlige rum. Og i det offentlige rum må enhver citere jer. I modsætning til et internt møde i Hardware-Tests redaktion, der foregår i det private rum. Hardwaretidende må IKKE kopiere jeres artikler, men de er i deres fulde ret til at citere en vis procentdel af originalmatrialet (20% mener jeg, men korriger mig hvis jeg tager fejl) ORDRET iflg. dansk lov om ophavsret.

I øvrigt forstår jeg overhovedet ikke hvorfor I har ondt af at blive citeret af kolleger - det er da den største ære man kan opnå som skribent?

Michael

PS: Og jeg har stadig intet med Hardwaretidende eller dets folk at gøre.