-> #0 Fandt nogle af mine gamle tips frem fra min tid med Win98se
Find MSDOS.SYS på dit C-drev, og åbn den i Notesblok/Notepad. Fjern Skrivebeskyttelse og Skjult fil-markeringen ved at højreklikke og vælge Egenskaber. Åbn filen i Notesblok/Notepad, og tilføj eller ret linien: BootDelay = 0. Det hjælper på opstartshastigheden, da Windows som standard venter to sekunder uden at lave noget. Nu venter Windows ikke.
Find filen CONFIG.SYS med søgefunktionen i Startmenuen, og åbn den i Notesblok/Notepad. Der skal kun være de mest nødvendige linier. Ideelt skal filen være helt tom, men hvis du har speciel hardware eller bruger visse dos-programmer, kan det være nødvendigt med nogle linier i filen. Få hjælp af en dos-kyndig, da du nemt kan lave ravage. Du kan forsøgsvis deaktivere en linie ved at skrive REM foran.
Hvis du vil af med programmer, som starter automatisk og ikke kan findes i Start-mappen, brug da MSCONFIG.EXE (tryk på Start-knappen, vælg Kør, skriv MSCONFIG.EXE). Du kan her deaktivere alle de programmer, som starter automatisk.
Når Windows starter, vises den velkendte blå skærm med skyer og Windowslogo. Du kan spare en smule opstartstid ved at slå dette fra i filen MSDOS.SYS, som du finder på dit C-drev. Fjern Skrivebeskyttelse og Skjult fil-markeringen ved at højreklikke og vælge Egenskaber. Åbn filen i Notesblok, og tilføj under [Options] linien: Logo=0
Windows 98se tjekker for nye diskettedrev, hver gang du starter op, hvilket tager tid. Dette kan slås fra i Kontrolpanelet under System. Vælg fanebladet Ydeevne, tryk på Filsystem, og i fanen Diskette fjerner du markeringen ved "Søg efter nye
diskettedrev".
Når du ikke får lukket Windows rigtigt ned, kører ScanDisk automatisk, næste gang du starter op. Dette kan ændres i filen MSDOS.SYS på dit C-drev. Fjern markeringen af Skrivebeskyttelse og Skjult ved at højreklikke og vælge Egenskaber. Åbn filen i Notesblok, og ret linien:
AutoScan=1 til AutoScan = 0
AutoScan kan også sættes til 2, hvilket betyder, at ScanDisk kører uden at spørge først. Du kan altid selv køre ScanDisk fra Kør i startmenuen.
Du kender sikkert nogle af de tips jeg nævner, men de hjælper ;)